Studievalg og videregående studie

Side 2 - Optagelsesprøve til Journalisthøjskolen.

Brugbart svar (0)

Svar #21
30. maj 2009 af Faridfarid (Slettet)

Har du fået svar?


Brugbart svar (0)

Svar #22
30. maj 2009 af Friisi (Slettet)

Nej, ikke endnu. Men en af mine venner har. Så brevene er sendt ud.


Brugbart svar (0)

Svar #23
02. juni 2009 af Friisi (Slettet)

Så fik jeg brev! Jeg er optaget direkte med 340 point. Det er helt fantastisk.


Brugbart svar (0)

Svar #24
02. juni 2009 af Faridfarid (Slettet)

Til lykke :-)

Jeg måtte selv nøjes med 270 point = samtale, men det er da trods alt bedre end helt at få afslag...synes bare det er sjovt jeg har fået 90 point i videnstesten som jeg klarede så dårligt og 60 i sprogtesten, som jeg ved gik godt :-D


Brugbart svar (0)

Svar #25
02. juni 2009 af Faridfarid (Slettet)

Nu har de rettet det...


Brugbart svar (0)

Svar #26
02. juni 2009 af Friisi (Slettet)

Mange tak.
Tillykke til dig også - der er jo stadig en chance. Hvornår skal du til samtale? Og hvordan var dine point ellers fordelt? Jeg fik 70 for sprogtesten, 80 for videnstesten, 90 for klummen og 100 for artiklen.


Brugbart svar (0)

Svar #27
02. juni 2009 af Faridfarid (Slettet)

Tak, men havde nu alligevel foretrukket at komme direkte ind. At gå og vente på om det nu er en stor eller lille kuvert som dumper ind er rædselsfuldt...og så skal man igennem det en gang til :-)

Jeg skal til samtale 13. juni. Mine point var faktisk lidt skuffende: 3X60 for klumme, artikel og viden og den eneste positive: 90 i sprogtesten.

Du må da helt bestemt være en af topscorerne i år. Hvor er det flot! Har du været på forberedelseskursus, eller er du bare et naturtalent?


Brugbart svar (0)

Svar #28
03. juni 2009 af Friisi (Slettet)

Held og lykke i hvert fald. Hvor meget information fik du om samtalen i brevet?
Ah, jeg tror ikke ligefrem, at jeg er blandt dem, der har fået det højeste antal point. Mon ikke at der er en del, der ligger på 360 point og deromkring? Som sagt går jeg i 3.g, så jeg havde ikke forberedt mig til prøven overhovedet; den lå midt i mine skriftlige eksaminer, så det havde jeg slet ikke tid til.


Brugbart svar (0)

Svar #29
04. juni 2009 af Faridfarid (Slettet)

Tak, jeg får brug for det :-)

De skrev bare, at to interviewere i 20 minutter skal have noget at vide om mig som person og mit forhold til uddannelsen og faget.

Desværre er jeg ikke særlig rapkæftet og har ikke ambitioner om at skrive for de store aviser, blive kendt eller arbejde inden for politik. Det, og så min manglende studentereksamen og min lidt høje alder i forhold til de andre studerende, gør nok at det ikke lige er en type som mig de vælger...

Fik du mail fra dem ang. de point de havde byttet rundt?


Brugbart svar (0)

Svar #30
06. juni 2009 af Friisi (Slettet)

De leder vel ikke kun efter personer ,der gerne vil være den nye Ulla Terkelsen - niche-journalister er da mindst lige så vigtige som "de store kanoner". Mht. at du ikke har nogen studentereksamen, kan du måske have ret i, at det vil blive set som en mangel. Men det har jeg jo ærlig talt intet grundlag for at udtale mig om overhovedet. Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har du, da? Og mht. til dine høje alder, er den vel blot et udtryk for erfaring, der sikkert vægtes positivt? Og ja, jeg fik godt deres mail - jeg har selv byttet om på pointfordelingen i mit forrige indlæg.


Brugbart svar (0)

Svar #31
09. juni 2009 af Slackeren (Slettet)

Er der ikke nogen som HAR været igennem, der kunne tænke at ytre sig? Det virker lidt plat at vi sidder her og holder hinanden ved godt humør, uden reelt set at have nogen med et grundlag til at deltage. Jeg har snøvlet mig ind til en samtale, men de to linier som brevet giver (10min forberedelse, 20 samtale) fortæller mig intet om hvad det er der skal ske på lørdag. Hvad er det jeg skal forberede? skal jeg refererrer en tekst, video, radio spot, eller bage en tærte? jeg sidder her og sveder i total uvished om hvad jeg går ind til


Svar #32
10. juni 2009 af fail (Slettet)

#31.

Enig - jeg er også helt i vildrede om, hvad søren jeg skal på søndag. Jeg fik med hiv og sving hevet mig op over de 250 point, og er også indkaldt til samtale.

Jeg tænker lidt, om de har fundet nogle tekster eller lignende, som passer til det vi skrev om til prøven i opgaven 'Tekst til evt. samtale'? Så vi på den måde skal 'forsvare' det vi har skrevet, eller noget i den retning?

Men igen, jeg er helt lost - ved ikke hvad jeg skal tro eller forvente. Og ved heller ikke, hvad de forventer af mig. Håber bare på det bedste.


Brugbart svar (0)

Svar #33
12. juni 2009 af Friisi (Slettet)

Til jer der har været til samtale: Hvordan gik det?


Brugbart svar (0)

Svar #34
13. juni 2009 af Faridfarid (Slettet)

Dårligt!!! Jeg gik i stå op til flere gange og forstod ikke, hvor de ville hen med opgaven (som vi havde haft 10 minutter til at forberede os på, men som fyldte 75% af samtalen). "Tekst til evt. samtale" blev ikke engang nævnt, og intervieweren fortalte på en måde, der ikke var til at misforstå, at de ville sende svar ud på fredag, men "det var jo ikke alle der kom ind".


Svar #35
13. juni 2009 af fail (Slettet)

Det er jeg ked af at høre, at det gik dårligt. Håber for dig, at det på en eller anden måde var en af de dage, hvor man synes alting gik dårligt, men hvor man alligevel formår at gøre det meste, hvis ikke alt, rigtigt.

Hvad gik din opgave ud på?


Brugbart svar (0)

Svar #36
13. juni 2009 af birthe88 (Slettet)

Har også lige fulgt med... :-)

Kan man mon nå at høre nogle ting om opgaven Faridfarid, som Fail også efterspørger?

Skal til samtalen i morgen.


Brugbart svar (0)

Svar #37
15. juni 2009 af Faridfarid (Slettet)

Den gik ud på - ud fra en case - at komme med et forslag til en ny historie omkring danskernes økonomi. Det eneste jeg umiddelbart kunne finde på, var en artikel om, hvordan man kunne spare penge på fx at handle i nabolandene, hvor meget man kunne spare osv.

Bagefter kunne jeg godt se, at det sikkert skulle have drejet sig om, at det er for let at købe på afbetaling og set på danskernes grund til deres enorme købelyst, men den tanke strejfede mig ikke der. Desuden havde jeg forberedt mig grundigt på at skulle "forsvare" den tekst vi skrev til prøven og undrer mig stadig over, den ikke blev aktuel.

Det jeg var mest forbavset over var, da jeg - efter at have fortalt jeg har et barn - blev spurgt om jeg skulle have ham med til Århus! Jeg havde fået at vide studiet og børn godt kunne hænge sammen, men den opfattelse deler de åbenbart ikke (for så spørger man vel ikke en mor om sådan noget?).

Hvordan gik det for jer andre?


Svar #38
15. juni 2009 af fail (Slettet)

Synes heller ikke min samtale gik synderligt godt.

De kørte helt vildt meget i, hvilke aviser jeg læste, og hvorfor, hvilke artikler jeg fandt spændende, og hvorfor, og hvilke historier jeg havde læst for nyligt og fandt spændende, og hvorfor. Gik helt i koma over alle de 'hvorfor' spørgsmål. Det var som om jeg ikke bare kunne læse en avis fordi jeg havde lyst, men fordi det skulle være en dybere grund bag ALT. Åhh, gik helt i stå på grund af det til sidst.

Jeg blev også overrasket over, at vi slet ikke skulle snakke om den tekst vi skrev til prøven - det var også stort set det eneste jeg havde forberedt mig på, så jeg blev noget overrasket da jeg kom ind til de 10 minutters forberedelse. Synes godt nok bare de skød mine ideer fuldstændig i sænk, men okay, synes heller ikke selv de var de bedste - jeg kunne bare ikke komme op med noget bedre, da opgaven ikke lige var hvad jeg havde troet, og derfor skulle bruge lidt tid på at omstille mig.

Hmm, det lyder da underligt, Faridfarid, at de spørger dig om det, for studiet og at have et barn burde da kunne hænge sammen. Muligvis var det bare for at stille et spørgsmål, at de spurgte dig om det? Jeg håber da i hvert fald for dig, at man kan få de to ting til at hænge sammen :)


Brugbart svar (0)

Svar #39
16. juni 2009 af birthe88 (Slettet)

Umiddelbart tror jeg de stiller alle de spørgsmål, for at tjekke om man har overvejet sin "situation" grundigt nok, før man kommer ind. De spurgte også mig om en masse i den dur, bl.a. hvad jeg ville gøre, hvis jeg kom ind på DJH, når nu jeg p.t. er bosat i Odense med min kæreste...

Ligesom I to andre har nævnt, synes jeg også det er meget mærkeligt, at vi skulle bruge tid og krudt på en opgave til optagelsesprøven, som man så hverken får point for eller skal tale om til samtalen. (Som der jo egentlig stod nævnt i opgaveteksten...) Så gad vide om det har været gældende på en eller anden måde?

Den tekst du skulle forberede dig på, Faridfarid, tror jeg er den samme, som jeg fik. Jeg synes den var lidt tynd indholdsmæssigt, jeg håber ikke den tæller særlig meget i samtalen. Jeg var inde på det psykiske aspekt i den økonomiske krise (fx det med, at danskerne var mere positive over for krisen, når solen skinnede) og blev så spurgt, hvad jeg ville skrive om, hvis min artikel skulle bringes i Børsen, hvorefter jeg måtte finde på noget helt andet, end det jeg havde forberedt. Snakkede bare om, at den så skulle være fyldt med fakta og mere økonomiske sager... Puha, syntes det var svært. 


Svar #40
16. juni 2009 af fail (Slettet)

Jeg tror da det var en samme tekst, vi alle fik? Eller er der nogen, der har fået en anden end den med at danskerne var mere positive over for finanskrisen når det var godt vejr?

Forresten, hvornår er det vi får svarbrevet? Er det på fredag vi alle får det, eller hvordan og hvorledes? Ikke fordi jeg har de store forhåbninger om at komme ind mere, men det vil da stadig være rart at vide, hvornår man får svaret :)


Der er 81 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.