Samfundsfag

Side 2 - Skriftlig Eksamen 2009, Samfundsfag A

Brugbart svar (1)

Svar #21
21. maj 2009 af Mette-metto (Slettet)

men en hypotese er jo også et gæt - en mulig forklaring, som skal kunne be- eller afkræftes!


Brugbart svar (1)

Svar #22
21. maj 2009 af katrine6710 (Slettet)

Nemlig. Jeg er enig med PedeV og desuden mener jeg at der er mere samfundsfag på højniveau i at kunne finde et mønster´, danne en hypotese og begrunde hvorfor man har valgt den hypotese - ex. kan man jo ikke lave en hypotese om hundes madvaner udfra  en tabel om erhvervsfrekvens. Er ret sikker på at vi har fået direkte besked om, at den faglige begrundelse skal tage udgangspunkt i talmaterialet


Brugbart svar (1)

Svar #23
21. maj 2009 af kkristinaa (Slettet)

Er der nogle som mig, som skrev om de politiske og økonomiske problemer mht reduktion af co2?


Brugbart svar (1)

Svar #24
21. maj 2009 af krakrakra (Slettet)

Det kan godt være i mener det, men hvad er formålet så. Der er jo ikke  noget ved at skitsere en kurve, da alle kan se den. Derimod er der mere indhold, når man kan bekrive hvorfor kurverne (muligvis) opfører sig, som de gør


Brugbart svar (1)

Svar #25
21. maj 2009 af kkristinaa (Slettet)

og hvis ja må jeg så læse din opgave? har nemlig også om det i AT så der kunne sikkert være nogle gode ideer. :-)


Brugbart svar (1)

Svar #26
21. maj 2009 af kkristinaa (Slettet)

min fællesdel blev således? kom med noget respons :S syntes det var mega svært:

Grænser for politik
Fællesdelen:
1.a
Ud fra Tabel 1 ses udviklingen i udvalgte offentlige sektorers udgifter. Det ses at udgifterne er stigende i alle sektorerne. Specielt inden for sundhedssektoren er udgifterne vokset betydeligt. Sektoren er nemlig vokset med 44 % fra 2001 til 2009.
Ligeledes ses det at BNP er stigende da den i 2001 var 1 335 611 mio. kr. og i år 2009 er 1 842 200 mio. kr., altså en stigning på 37,9 %. Derimod kan det også ses at man har brugt færre penge på de offentlige udgifter i 2009 end 2001, da man ganske rigtigt har brugt flere penge på de offentlige udgifter, men i og med at BNP er stigende bør de offentlige udgifter også stige i samme takt, hvilket ikke er tilfældet. Det ses altså at man i 2001 brugte flere penge på de offentlige sektorer i forhold til BNP. I år 2001 udgør de offentlige udgifter nemlig 54,5 % af BNP, hvor det i år 2009 er 50,4 %. De stigende udgifter i sektorerne skyldtes altså ikke nødvendigvis politiske vilje til at udvide og forbedrer sektorerne, da de samlede udgifter fra de offentlige sektorer er faldende i forhold til BNP. Ved første øjekast ser det altså ud til at der er en politisk vilje til at forøge udgifterne til de offentlige sektorer, men når BNP er stigende må man også forvente at udgifterne til de offentlige sektorer er stigende proportionelt, hvilket ikke er tilfældet. Derfor bruges der altså færre penge på disse sektorer i år 2009 end år 2001 i forhold til BNP.

U Udviklingen i udgifter i udvalgte offentlige
sektorer 2001 og 2009. Årets priser; mio. kr.
2001 2009 Årlige
procentvise
stigning.
U U-landsbistand 13 600 18 181 33,7
F Forsvar 21 574 25 935 20,2
U Undervisning 108 282 141 843 31
S Sundhedsvæsen 91 128 131 224 44
O Offentlige udgifter i alt 728 015 928 652 27,6
B BNP i løbende priser 1 335 611 1842 200 37,9

F Hvor mange % udgør de "Offentlige udgifter i alt "
af "BNP i løbende priser". 54,5 50,4
 

1b.
Problematikken om hvorvidt der skal indføres en betalingsring for bilister rundt om København går vidt. Ud fra et socialistisk grundsyn vil dette være en god ide, da dette vil mindske biltrafikken i byen og dermed mindske forureningen. Skat behøves ikke at være en belastning. Man tjener ganske vist færre penge om måneden til sig selv når man betaler skat, men ifølge en socialistiske synsvinkel er skat lige med velfærd. Gennem skat betaler man i Danmark solidaritet for ældreplejen, børnepasning, uddannelse og kollektiv trafik. Skatten finansierer altså velfærden og udligner samtidig velstandsfordelingen mellem klasserne. Ifølge en socialistisk synsvinkel giver det god mening at øge skatten på forurening såsom eksempelvis indførelse af en betalingsring, dog skal skatten samtidig sænkes på arbejde, da en socialist vil mene at dette vil medføre mere omtanke for miljøet. Derudover for mennesker som ikke tjener penge via aktier, ejendomme og spekulationer mere for deres knokleri, når de ikke skal betale så meget i skat, da deres arbejde kun består i at arbejde. Ifølge en socialistisk vinkel har det aldrig været tanken at en sygeplejerske skal betale topskat!


1c. Tre hypoteser udledt af figur 1.

- Personer med danskoprindelse har generelt en større arbejdsfrekvens end efterkommere og indvandrer.

Det ses ud fra figur 1. at arbejdsfrekvensen generelt er højere for personer med dansk oprindelse end efterkommere og indvandrer. Dette kan skyldes dårlig integration, hvor efterkommere og indvandrer ikke har lært det danske sprog og derved har svært ved at begå sig på arbejdsmarkedet. Hypotesen kan understøttes ved at se på efterkommernes og indvandrernes arbejdsfrekvens. Efterkommere har generelt levet længere tid i Danmark end indvandrer og har derfor større mulighed for at blive bedre integreret. Hvis hypotesen derved skal versificeres, må efterkommere også have en højere arbejdsfrekvens end indvandrer, hvilket også er tilfældet ifølge figur 1.


- Den største arbejdsfrekvens i grupperne afhænger ikke af arbejdernes alder.

Denne hypotese må bekræftes når man ser på figur 1., da det ses at toppunktet inden for de forskellige områder er forskelligt. Det ses at toppunktet, altså den største arbejdsfrekvens, er størst hos mænd med dansk oprindelse omkring alderen [35-39], mens arbejdsfrekvensen topper ved alderen [50-54] ved efterkommere fra ikke-vestlige lande mænd og [25-29] ved indvandrer fra ikke-vestlige lande, mænd. Den største arbejdsfrekvens afhænger altså ikke nødvendigvis af alderen, hvilket igen skyldes integration. Det er svære for en indvandre at få en lang videregående uddannelse, hvorfor de allerede er i arbejde og topper tidligt. Personer med dansk oprindelse har derved lettere ved at få en længere varende uddannelse og kommer derfor først senere på arbejdsmarkedet. Typisk er de fleste uddannelser også færdig gjort når personerne er over 30 år.

- Mænd med dansk oprindelse har en større arbejdsfrekvens end kvinder med dansk oprindelse.

Ud fra figur 1 må denne hypotese bekræftes. Grunden til dette kan skyldes at antallet af enlige mødre i Danmark. Disse mødre har svært ved at klare et arbejde og må derfor søge ud af arbejdslivet, hvorfor arbejdsfrekvensen for danske kvinder bliver lavere. Derudover må man også huske på at det stadig er hovedsagligt kvinder, som i en periode melder sig ud af arbejdslivet for at gå på barsel.


ANTAL ORD I ALT I FÆLLESOPGAVEN: 876

 


Brugbart svar (1)

Svar #27
21. maj 2009 af kkristinaa (Slettet)

hallo?


Brugbart svar (1)

Svar #28
21. maj 2009 af Karen123456789 (Slettet)

Jeg havde det kæmpe problem i fællesdelen at jeg kunne havde skrevet en hel opgave om netop den del. Der var dog sat en begrænsning på til 1000 ord. Men overskred den med 400 ord. Tror i det gør noget..? Skrev næsten 3 sider! Bare det ikke trækker ned :(


Brugbart svar (1)

Svar #29
21. maj 2009 af kkristinaa (Slettet)

min lærer vil stoppe ved de 1000 ord og ikke læse mere, og han vil helt klart trække ned da det kun er en halv opgave så. men tror det er meget forskelligt fra lærer til lærer. :S


Brugbart svar (1)

Svar #30
21. maj 2009 af Mette-metto (Slettet)

tror faktisk lige præcis i det her fag at det vil trække ned :(


Brugbart svar (1)

Svar #31
21. maj 2009 af mcds (Slettet)

PedeV og Katrine: Det er dybt forkert, hvad I påstår. Det I gør, er at lave hypotesen og den faglige begrundelse ens. I siger:

Hypotese: "Sådan her er tendensen i figuren."
Faglig begrundelse: "... fordi det viser figuren."

Lad mig citere PedeV som et eksempel:

"Hypotese 2:
Indvandrere har i mindre grad end danskerne lighed på arbejdsmarkedet
Begrundelse:
Af materialet fremgår det, at der hos indvandrerne er stor forskel i erhvervsfrekvenser på arbejdsmarkedet, mens der hos danskerne hersker en tilnærmelsesvis overensstemmelse mellem kvindernes og mændenes erhvervsfrekvenser.
"

Kan I se det? Der er ikke meget samfundsfag i at kunne aflæse en graf - det kan alle og enhver gøre. Det centrale er at kunne (forsøge at) forstå, hvorfor den ser ud, som den gør. Det man skal gøre i opgaven, er at lave en hypotese, der kan FORKLARE udviklingen eller tendensen i figuren. I "Præcisering af spørgeord" udgivet af fagkonsulenten i samfundsfag står der:

"I ordets egentlige betydning er en hypotese en antagelse eller en foreslået forklaring på et fænomen. En hypotese er en påstand, som vi ikke nødvendigvis ved, om er sand, selv om eleven selvfølgelig i praksis skal forsøge at begrunde dens gyldighed. Man kan også sige, at en hypotese er en begrundet formodning. I de skriftlige opgaver vil hypoteser dermed som oftest fremstå som værende forholdsvis korte forklaringer på et givent fænomen."

Jeg har fremhævet det centrale i fed. Så når PedeV kritiserer mig for at foretage "gætterier" om velfærdsstaten i en af mine hypoteser (jf. #18-#20) er det uberettiget, dels fordi en hypotese skal være "et gætteri", men dels også fordi det faktisk er alment kendt, at velfærdsstaten med børnepasning bl.a. har været medvirkende til at få flere kvinder i job.
Afslutsningsvis er det rigtigt, når I siger, at den faglige begrundelse skal tage udgangspunkt i tekstmaterialet, men det skal ikke udelukkende være en beskrivelse af tekstmaterialet.
Jeg håber, at det forklarer det lidt bedre :)


Brugbart svar (1)

Svar #32
22. maj 2009 af kkristinaa (Slettet)

har jeg så gjort det rigtig?

jeg har vel lavet en slags blanding eller hvad?


Brugbart svar (1)

Svar #33
22. maj 2009 af katrine6710 (Slettet)

Mcds - jeg kan sagtens følge dig, havde også lavet det på "din" måde først, men fandt så et ark fra min lærer, hvor den faglige begrundelse stod som PedeV og jeg har formuleret det. Så hvis det trækker ned, vil jeg helt sikkert klage til min lærer, for min første indskydelse var også at lave det som du har gjort


Brugbart svar (1)

Svar #34
22. maj 2009 af Karen123456789 (Slettet)

Tænkte nok at det måske ville trække ned - men skar i det så meget jeg kunne, og synes ike at der var noget jeg kunne slette! Er rigtig træls, så håber bare jeg får en sensor der er rar, og bærer over med de 1400 ord, istedet for at trække mig ned.


Svar #35
22. maj 2009 af PedeV (Slettet)

Jeg håber godt nok jeg har ret. :-) Hahah..


Brugbart svar (1)

Svar #36
22. maj 2009 af katrine6710 (Slettet)

jeg håber satme også at vi har ret PedeV, men tvivler sgu efterhånden


Brugbart svar (1)

Svar #37
22. maj 2009 af mcds (Slettet)

Hehe :) Hvis I har lavet det anderledes, end det jeg beskrev før, så er det helt sikkert, at I har lavet det forkert, men altså, så betyder det jo heller ikke mere. 1c tæller jo kun 1/3 ud af 1/3 af den samlede bedømmelse - og vi bliver sgu nok alle studenter alligevel (:


Brugbart svar (1)

Svar #38
22. maj 2009 af abk_buch (Slettet)

 #34.. vores lærer ville også stoppe med at læse ved 1000 ord. :-(


Brugbart svar (1)

Svar #39
22. maj 2009 af foshizzle (Slettet)

I har lavet en decideret brøler i fællesdelen opg. 1.c

sættet ligger op til at i funderer jeres hypoteser på sociologi. I burde have inddraget Giddens, Bourdieu, 2. socialisation og traditionelle vs. Senmoderne samfund. Det var ret oplagt..


Brugbart svar (1)

Svar #40
22. maj 2009 af katrine6710 (Slettet)

Du skal da endelig bare køre i det Foshizzle, det skal nok hjælpe :)


Der er 46 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.