Skriftlig Eksamen 2009, Samfundsfag A

Fællesdel

Opgave 1a:
Tabel 1. Udviklingen i udgifter i udvalgte offentlige sektorer 2001 og 2009. Årets priser, mio. kr.
Vi ser at sundhedsvæsenet har undergået den største vækst med 30,5 % i perioden 2001-2009. Vi bemærker at de offentlige udgifter i alt er vokset 21,6% i perioden 2001-2009. Væksten i de offentlige udgifter kan være udtryk for at der i perioden bliver ført en ekspansiv finanspolitik.
Mens de offentlige udgifter i alt vokser med 21,6% vokser BNP løbende med 27,49%. Da BNP er et udtryk for værdien af den produktive indsats inden for både den offentlige og den private sektor i et land, må der altså være foregået en større vækst i den private sektor end i den offentlige i perioden 2001-2009. De offentlige udgifter er altså mindre end udviklingen i den private sektor, som dermed er den førende sektor for udviklingen i samfundet. Der er i beregningerne ikke korrigeret for inflation i perioden 2001-2009.
Beregninger udviklingen for de offentlige udgifter i procentuelle stigninger:
U-landsbistand
((18.181-13.600)/18.181)*100 = 25,1966%
Forsvar
((25.935-21.574)/25.935)*100 = 16,81511471 %
Undervisning
((141.843-108.282)/143.834)*100 = 24,72363975 %
Sundhedsvæsen
((131.224-91.128)/131.224)*100 = 30,55538621 %
Offentlige udgifter i alt
((928.652-728.015)/928.652)*100 = 21,60518687 %
BNP i løbende priser
((1.842.200-1.335.611)/1.842.200)*100 = 27,49913147 %
Opgave 1b:
Der er behov for en fornuftig grøn politik. Alt for længe er der foregået en negligering af miljøet og det skal vi i fællesskab gøre op med. Vi ser netop, at et resultat af den industrielle udvikling og borgerskabets hegemoni, at der bliver taget vare på miljøet, det vil vi gøre op med ved at føre en fornuftig grøn politik, som gavner samfundet som helhed. Derfor er det en nødvendighed for staten at pålægge afgifter og beskatte de som forurener samfundet mest. Det er jo det glade vanvid at foreslå flere skattelettelser, så de rige kan blive rigere og uligheden vokser. Se, det er galimatias at foreslå at de ikke er de bredeste skuldre, de som har råd til en bil, der skal bære byrden, at betale for den forurening de forårsager.
Opgave 1c:
Figur 1. Erhvervsfrekvenser i Danmark efter alder, køn og herkomst. 2007.
Hypotese 1:
Jo længere tid man har opholdt sig i Danmark, jo mere går man ind for at arbejde.
Begrundelse:
Af materialet fremgår det, at der hos efterkommerne er højere grad af overensstemmelse med danskernes erhvervsfrekvenser, end hos indvandrerne.
Mønster i materialet:
Personer med dansk oprindelse, mænd og kvinder, har de højeste erhvervsfrekvenser, da en person med dansk oprindelse i alderen 18-55 år ikke kommer under erhvervsfrekvensen 70%. For indvandrere fra ikke vestlige lande er erhvervsfrekvensen for mænd aldrig over 70%. Hertil kommer at der bland efterkommerne i alderen 18-55 år er en erhvervsfrekvens på minimum 60%.
Hypotese 2:
Indvandrere har i mindre grad end danskerne lighed på arbejdsmarkedet
Begrundelse:
Af materialet fremgår det, at der hos indvandrerne er stor forskel i erhvervsfrekvenser på arbejdsmarkedet, mens der hos danskerne hersker en tilnærmelsesvis overensstemmelse mellem kvindernes og mændenes erhvervsfrekvenser.
Mønster i materialet:
Forskellen i erhvervsfrekvensen blandt indvandrermænd og kvinder fra ikke vestlige kulturer er minimum ca 10%, mens der for danskere er maksimalt ca 5% forskel i erhvervsfrekvenserne.
 

Delopgave C: Danskerne og deres arbejde

Opgave 2:
Her handler det om at finde nogle generelle træk i bilagenes fremstilling af danskernes arbejde og deres forhold til arbejde og bruge vores viden om aflæsning af tabeller. Vi udleder ud fra bilagene, at danskerne er et flittigt folkefærd, den samlede arbejdstid i Danmark er vokset med 5% i perioden 1995-2006. Danmark har desuden den højeste erhvervsfrekvens i en sammenligning mellem 11 europæiske lande. Vi ser også at Danmark har større karrieremobilitet, sammenlignet med EU-25 gennemsnittet. Danskerne lægger stor vægt på at deres arbejde er interessant og de finder også ansættelsestrygheden vigtig. Faktorer som høj indkomst og samfundsnyttigt arbejde spiller en mindre rolle. Når danskerne arbejder mere end fuld tid, er det fordi de har en stor arbejdsbyrde og fordi arbejdskulturen er sådan. Der er desuden en tendens til at danske mænd har sværere ved at adskille familieliv og arbejdsliv, det kan forklares med en sociologisk viden. Det kan være fordi størstedelen af de med den selvtændige livsform og den karrierebundne livsform - de livsformer som tager arbejdet med hjem - stadigvæk udgøres af en majoritet af mænd.
Den enkelte behandling af hvert materiale i bilag C1 kommer nedenfor:
Figur 1: Den samlede ændring i årlig arbejdstid fra 1995 til 2006. Procent.
Den samlede arbejdstid er for Danmark, som det eneste land, voksende i perioden 1995-2006. På trods af en gennemsnitlig nedgang for OECD landende på 2% i perioden 1995-2006, er den samlede arbejdstid i Danmark i samme periode vokset med ca. 5%.
Tabel 1: Arbejdstid, beskæftigelsesfrekvens og arbejdstimer pr. person i alderen i 15-64 år. 2007.
Danmark er det land med flest i arbejde og det smitter af på årlige antal arbejdstimer pr. person i alderen 15-64 år. Danmark har det største årlige antal arbejdstimer pr. person i alderen 15-64 år. Dette tal er beregnet som produktet af Arbejdstimer pr. beskæftiget pr. år og beskæftigelsesprocenten, hvilket betyder at dette tal vil vokse proportionalt med beskæftigelsesfrekvensen. Hertil kommer at grunden til Danmark har den største årlige antal arbejdstimer pr person i alderen 15-64 år, netop er p.gr.a. Danmark også har den højeste beskæftigelsesfrekvens.
Tabel 2: Årsag til at arbejde er mere end fuld tid. 2006. Procent.
Som man vil se aftegner der sig en tydelig tendens i svarene. F.eks viser det sig, at 81% svarer at det er fordi arbejdet ikke kan nås på 37 timer og 60% har også svaret at det er fordi arbejdskulturen er sådan. Der synes altså at være en tydelig sammenhæng mellem to uafhængige variabler; mængden af arbejde og arbejdskultur på den ene side og den afhængige variabel; overarbejdstimer på den anden side.
Tabel 3: Skel mellem familieliv og arbejdsliv. 2006. Procent.
Vi bemærker, at mændene føler mere overensstemmelse end kvinderne i forhold til spørgsmålet ”hvor godt passer det på din opfattelse af dit arbejde, at arbejdet altid mere eller mindre er i dine tanker”, da 24% af mændene mener det i høj grad passer, mens det for kvinder kun er 16%. Vi ser altså, at mænd er dårligere til at skelne mellem familieliv og arbejdsliv, mens kvinder er bedre til dette. Netop fordi det at talmaterialet fremgår at mændene i højere grad er enige i udsagnet ”passer i høj grad”. En forklaringsmulighed er ved at kigge på hvilke jobs mænd bestrider og hvilke kvinder bestrider. Majoriteten af de som fører den selvstændige livsform og den karrierebundne livsform er stadigvæk mænd. Disse livsformer er forbundet med en mindre skarp optrukken linje mellem arbejde og privatliv.
Tabel 4: Hvad lægger den enkelte vægt på i forbindelse med arbejdet? 2005. Procent.
Som man kan se sætter 81,3%(31,9%+49,4%) kryds under vigtigt eller meget vigtigt i forbindelse med ansættelsestryghed.
Ved interessant arbejde har 96,8%(58,8%+38,0%) vægtet det vigtigt eller meget vigtigt.
Høj indkomst vægtes kun vigtigt eller meget vigtigt af 59,9%(9,6%+49,9%) af de adspurgte. Vi bemærker at en stor del på, 27,8% mener det hverken er vigtigt eller uvigtigt.
Der er 65,9%(21,4%+4,5%) som finder samfundsnyttigt arbejde vigtigt eller meget vigtigt.
Når den enkelte har et arbejde er interessant arbejde og ansættelsestryghed de vigtigste faktorer. Vi ser at den enkelte vægter ansættelsestryghed og interessant arbejde højere end indkomst og samfundsnyttigt arbejde.

Figur 2: Jobmobilitet. Gennemsnitlig antal job for en lønmodtager. 2006
I figuren er Danmark aftegnet som det land hvor lønmodtagere har det største antal job, i gennemsnit. En dansk lønmodtager har i gennemsnit 6 job, stærkt efterfulgt af Storbritannien og Sverige, mens EU-25 gennemsnittet ligger på knap 4. En dansk lønmodtager har i gennemsnit 2 job mere end EU-25 gennemsnittet. Danmark har en høj jobmobilitet

Opgave 3:
Vi vil diskutere arbejdets betydning for individet i det senmoderne samfund. Besvarelsen vil tage udgangspunkt i bilag C2. Denne diskussion kommer til at angive betydningen af arbejde og nogle argumenter for og imod. Der vil være en begrundet opregning af de forhold der taler for og i mod. Det vil være hensigtsmæssigt at lægge begrebet modernisme/postmodernisme(eller senmodernisme om man vil) til grund for diskussionen af arbejdets betydning, netop fordi materialet kredser om individet i det senmoderne samfund. Jeg vil også anvende min viden om Maslows behovspyramide og desuden komme ind på Thomas Ziehe’s 3 reaktionsmønstre på den markante individualisering.
Postmodernismen ser, at konflikten i verden ikke drejer sig om fordelingen af materielle værdier så som kampen om mere i løn og kampen om erhvervelsen af de materielle goder. Snarere går konflikten på de immaterielle værdier, så som kampen om menneskerettigheder, frigørelse, selvrealisering og kampen mod forurening og atomvåben. Noget af det helt centrale i postmodernismen er at klassedelingen i samfundet som vi kender den fra den industrielle revolution til et tidspunkt efter 2. Verdenskrig nedbrydes(på den ene side kapitalisten og på den anden side lønarbejderen). Det drejer sig om nye funktionærgrupper, som har videregående uddannelse og som bestrider jobs, der har ledelsesmæssig karakter. Derfor placerer funktionærgrupperne sig, indlysende nok, mellem kapital og arbejderklasse. Netop den udprægede selvstændighed er med til at styrke opfattelsen af betydning hos det enkelte individ. Oplevelsen af det subjektive kommer i centrum.
Morten Mikkelsen skriver således:
”Der ligger et paradoks i, at vi på den ene side lever i en tid, hvor vi hele tiden skal være på farten videre til næste job, men at arbejdspladsen samtidig kræver, at vi går ind i jobbet med hele vores personlighed som indsats.”
Postmodernismen beskæftiger sig med den voksende andel af funktionærgrupper. Vi kender dem som den karrierebundne livsform. Denne gruppe lever for at arbejde, i modsætning til lønarbejder livsformen som omvendt arbejder for at leve. Hvis vi anvender Maslows behovspyramide ser vi, at karrierebundne livsformer(som udgør socialforskningsinstituttets socialgruppe 2 og 3), opfylder de fysiologiske behov og tryghedsbehovene. Derfor vil de sociale, egoistiske og selvrealiseringsbehov automatisk melde sig. Det er disse egoistiske og selvrealiseringsbehov som gør at den enkelte konstant er på farten videre til det næste job. Paradokset som Morten Mikkelsen forsøger at fremstille det som, er i virkeligheden ikke andet end interessekonflikt mellem arbejdsgiver og -tager. Arbejdspladsens behov for troskab kan komme til at virke hæmmende på den enkeltes karriereudvikling og dermed selvrealiseringsbehov, hvis der ikke er overensstemmelser mellem disses interesser. Hvis det lykkedes virksomheden at holde på medarbejderen, vil individets selvrealiseringsbehov blive sat på ”stand-by”.
”Men hun referer til den amerikanske sociolog Richard Sennet, som har udtrykt stor bekymring over, hvilke katastrofale konsekvenser idealet om det evigt selvudviklende menneske kan få.”
Her refereres der til de konsekvenser det kan få for individet hvis det forfølger idealet om at være evigt selvudviklende. Det vil sige, der på den ene side i det postmoderne samfund opstår en følelse af ”jeg opnår for lidt” – at man på det menneskelige plan ikke lever, som man kunne have gjort og at man ikke realiserer de muligheder, der er til rådighed og det medfører nogle reaktionsmønstre. Det opfattes i artiklen som direkte karakternedbrydende hvis individualismens karrieremobilitet har held med at forplante sig til individets habitus. Thomas Ziehe mener, at individualiseringen medfører 3 reaktionsmønstre; Subjektivisering , ontologisering og potensering . På den ene side ser vi altså den ulykkelige virkning af individets forgæves jagen efter selvrealisering.
På den anden side abstraherer vi og ser individer som forfølger deres mål af egeninteresse og opnår disse. Vi forestiller os Peters-princippet for forfremmelse i bureaukratier overført til loyalitet og karriere i det senmoderne samfund . Individet vil altså forblive ikke loyal over for arbejdspladser som ikke har samme interesse og ikke tilbyder den mulighed for selvrealisering som individet søger, ind til det enkelte individ finder en arbejdsplads som har samme interesser, hvorefter vi forestiller os individet vil være i stand til at forpligte sig og være loyal over længere tid. Det vil sige, at hvis individet har held til at finde en arbejdsplads der tilbyder de karrieremuligheder som søges skaber det jo grobund for et forhold hvor der netop både er troskab og ”commitment” fra individets side. Dermed vil individet også være loyal overfor netop denne arbejdsplads. Konklusionen bliver derfor at arbejdet i det senmoderne samfund har en stor betydning. Og netop også fordi disse funktionærgruppers livsform er karakteriseret ved at en stor del af arbejdet føres med over i den private sfære. Arbejdet har stor betydning fordi det senmoderne samfund medfører at større antal personer som søger nogle selvrealiseringsbehov opfyldt, fordi de flere funktionærer generelt allerede har opfyldt flere at de i Maslows behovspyramiden nederste behov. De lever netop ikke på eksistensminimum. Nogle vil få mulighed for at dette selvrealiseringsbehov bliver opfyldt og forblive loyale og pligtopfyldende over for deres arbejdsplads, andre vil ikke få disse behov opfyldt og derfor søge hen hvor ”græsset er grønnere” og det vil de blive ved med ind til de opnår at finde en arbejdsplads der kan tilbyde de selvrealiseringsmuligheder som individet ønsker. Men denne subjektive individualisme kan også føre til ulykkelighed hvis individet aldrig finder det job som giver mulighed for at denne kan selvrealisere. Hvis det er tilfældet vil individet følge et eller flere reaktionsmønstre, fordi det har ”opnået for lidt”.
- PedeV
 

Et hurtigt kritikpunkt er, at du ikke tager udgangspunkt i hvad H. K siger i opgave 1b. Derudover mener jeg ikke, at miljøvenlig politik kun er socialistisk. Du kunne have skrevet noget om, at man kan forhindre mange biler i at køre i KBH, men udbygget den kollektive transport. fordel for individ, stat og miljø.

og så synes jeg din opgave 1c bæger præg af dårlig formulering som f.eks. denne "Indvandrere har i mindre grad end danskerne lighed på arbejdsmarkedet" - det er uforståeligt

Fair kritik af opgave 1b, men at 1c er direkte uforståelig fatter jeg intet af. Hvad er det du ikke forstod og hvad er det præcist der gør det en dårlig formulering? Okay jeg bad om kritik, men du må godt uddybe.

er dine procentttal ikke forkerte? regner man ikke procentvis stigning med (det højeste tal-det laveste)/det laveste * 100?

#5 Jo!

(K2-K1)/K1*100%

hvilket også kan tjekkes ved, at

13600*1,251966=17026.. hvilket jo altså ikke er lig med 18181.

Hypotese 1:
Jo længere tid man har opholdt sig i Danmark, jo mere går man ind for at arbejde. Man kan ikke sige, at man gå mere ind for at arbejde selvom dansker virker mere. Der kunne være forskellige kultruelle eller andre grunde til, at de to andre har en lavere frekvens.
Begrundelse:
Af materialet fremgår det, at der hos efterkommerne er højere grad af overensstemmelse med danskernes erhvervsfrekvenser, end hos indvandrerne.
Mønster i materialet:
Personer med dansk oprindelse, mænd og kvinder, har de højeste erhvervsfrekvenser, da en person med dansk oprindelse i alderen 18-55 år ikke kommer under erhvervsfrekvensen 70%. For indvandrere fra ikke vestlige lande er erhvervsfrekvensen for mænd aldrig over 70%. Hertil kommer at der bland efterkommerne i alderen 18-55 år er en erhvervsfrekvens på minimum 60%.Faglig begrundelse mangler, hypotesen skal støttes af, hvorfor det er sådan
Hypotese 2:
Indvandrere har i mindre grad end danskerne lighed på arbejdsmarkedet Lighed?!?!
Begrundelse:
Af materialet fremgår det, at der hos indvandrerne er stor forskel i erhvervsfrekvenser på arbejdsmarkedet, mens der hos danskerne hersker en tilnærmelsesvis overensstemmelse mellem kvindernes og mændenes erhvervsfrekvenser.
Mønster i materialet:
Forskellen i erhvervsfrekvensen blandt indvandrermænd og kvinder fra ikke vestlige kulturer er minimum ca 10%, mens der for danskere er maksimalt ca 5% forskel i erhvervsfrekvenserne. Der mangler endnu en faglig begrundelse

det er vel også i 1a mere interessant at se udviklingen i den offentlige sektor andel af BNP end de alm. procentstigninger.. det viser jo noget om den. off. sektors prioritering.. hvor kun sygehusvæsenets andel er steget...

og ellers er jeg enig, der er intet fagligt belæg for dine hypoteser i 1c..

Er der nogle der lavede B'eren - klimapolitikken?? Hvis ja! Hvilke svar gav i.

Jeg synes personligt selv at de 3 sidste figurer i delopgave B sagde meget det samme ang. hvad danskernes holdning var til klimapolitikken.

I spørgsmål 2 i delopgaven brugte jeg selv Becks teori om risikosamfundet! Er der andre der har gjort det?

 Lavede også B'eren..

og ja synes og de sidste grafer sagde det samme i 1'eren... men fik flettet både Giddens, Maslow og Erik Allardt ind i det..

i B'eren brugte jeg Marx (om at vækst er en forudsætning for kapitalismen) , økologerne vs. økonomerne og slutteligt ridsede jeg de forskellige måde man kan lave miljøregulering på.. 

Jeg skrev også opgave B med klima.

I diskussionen brugte jeg det økonomiske system for at illustrere hvad en eksempelvis højere afgift på benzin kunne medføre, magt i forhold til de politiske problemer: Mærsk og medierne også har jeg flettet det sammen med 2) omkring vælgernes holdning til klimaproblemerne, der lægger et pres på beslutningstagerne også noget omkring at klimaforandringer er et globalt sikkerheds politisk trussel som det internationale samfund skal arbejde arbejde sammen om og derfor kan det muligvis resultere i at incitamentet for virksomhederne til outsourcing eller flytte helt til et andet land bliver mindre, idet de måske også vælger at sætte grønne afgifter på eksempelvis benzin.

i 2)eren lavede jeg også noget kildekritik ide tror det var figur 2 om at forhøje grønne afgifter på benzin: det støttede vælgerne ikke men i den figur med at sætte højere afgifter på elektriciteten hvis det hjælper i kampen mod de menneskeskabte klimaændringer ville så vidt jeg husker ca halvdelen af vælgerne gerne betale mere for elektriciteten: Altså, det kom an på hvorledes vælgerne bliver spurgt og derfor kan figurerne være misvisende. I den første står vælgerne mellem en egen besparelse vs at betale mere hvor de i den anden står mellem egen besparelse vs "redde verden".

Jeg skrev også om klimapolitik. Syntes det var ret tydeligt i 2), at danskerne gerne ville være med til at redde miljøet, men de vil absolut ikke betale for det. Det var kun på electriciteten, at der kunne vindes lidt - ellers var danskerne alligevel ikke så interesserede i at formindske udslippet af CO₂. Men der var ret mange små betragtninger, man kunne gøre sig af figurerne. I 3) brugte jeg også Beck, et afsnit om risikosamfundet både indledte og var hovedomdrejningspunktet i min diskussion, som jeg baserede på politiske og især økonomiske argumenter. Jeg diskuterede meget på globalt plan - med henvisninger til DK, men det var ganske enkelt ikke interessant kun at se på Danmark.

den faglige begrundelse er vel, at man kan se det i tabellen? fx at danskeres erhvervsfrekvens er højere

ja opgaven 1a er også forkert, da det er forkerte procent udregninger den er baseret på.

men @ 13, jeg mener, at den skal være fagligt baseret. Altså hvorfor arbejder danskere mere? Det kan der vre forskellige kulturelle og andre grunde til, hvad ved jeg.

Jeg er ret sikker på, at den faglige begrundelse er at det ses i materialet. det andet bliver jo noget værre sniksnak og gætværk

Nej.. #15.. pointen er jo at enhver idiot kan aflæse graferne , det er der jo ikke noget Samfundsfag på højniveau i ..

som faglig begrundelse kunne man sige, at det er fordi de muligvis kommer fra traditionelle samfund, hvor familiestrukturerne er anderledes , eller at de behersker sproget dårligt, og da de danske job i høj grad bygger på høj viden er sproget et must.. osv..

netop! For pointen er jo netop også, at man bagefter kan undersøge sine hypoteser, og så be - eller afkræfte.

Det er korrekt, hvad abk_buch siger. Hypoteserne skal ikke beskrive, hvad udviklingen i figuren er, men komme med et muligt bud på, hvorfor udviklingen ser ud, som den gør. Eksempelvis kan man på figuren se, at etnisk danske mænd og kvinder er næsten lige meget i arbejde. En hypotese kunne være, at velfærdssamfundet med mulighed for børnepasning har mindsket erhvervsfrekvensuligheden, fordi kvinder dermed er kommet i arbejde.

Jeg mener altså godt en faglig begrundelse i samfundsfag kan være ud fra tabelmateriale, da det netop indgår i samfundsfag at man skal kunne aflæse tabeller. Man kan jo ikke konkludere noget som helst ud fra en tabel som omhandler etnicitet og erhvervsfrekvenser i danmark ved hjælp af socilogisk viden.. Det er jo masser af paradigmer man skal tage højde for.. Derfor synes jeg man bør forholde sig til tabellen og ikke komme med alle mulige søgte forklaringer..

MCDS det er da meget muligt det er velfærdsstaten som spiller en rolle - men hvor i tabellen kan du se det? Ingen steder... det er gætterier. IMO.