Hvad tænkeri om kristendommen

Altså, nu holder jeg mig ikke selv direkte fra kristendommen. Jeg opfatter mig selv som kristen, selvom jeg ikke går i kirke hver søndag (eller lørdag for den sags skyld). At komme i kirke finder jeg meget hyggeligt, specielt hvis jeg ikke er alene om det. Jeg føler mig tilpas og hjemme der. Jeg kan lide historierne og jeg tror på treenigheden. Biblen i sig selv ser jeg dog som et værk med historier, der har været igennem mange hænder. 1 fjer bliver let til ti døde høns - det er min holdning til historierne, altså tror jeg på, at noget i dem er sandt i en eller anden grad. Ellers holder jeg har budskabet i Ny Testamente omkring næstekærlighed. Ja, ja, det er slavemoral ifølge Nietzche, og hvad så? Jeg tror på, at hvis man løfter i flok, så står man stærkest, trods egoismen hersker i mennesket.

Generelt tror jeg bare, at danskerne har det så godt, at de ikke har behov for at tro på en sådan gud, der findes i kristendommen, og at de skubber tankerne væk fra sig samtidig med at de tager videnskaben til sig. De få, der måske tror, prøver at gemme det væk for ikke at virke svage og udenfor fællesskabet omkring, at det er videnskaben, der er den herskende tro i vores samfund.

Samtidig er den protestantiske kirke i dag ufattelig kedelig - der er adventisterne da i det mindste fuldt med tiden. De mødes til fællesspisning engang om måneden. Der bliver taget hånd om en i udlandet, hvis man finder en adventist kirke. Der er historier i børnehøjde og forklaret for børn, og musikken i kirken er ikke bare kedelige salmer, men også forskellige slags lovsange som f.eks. "You Raise Me Up" der er et ufattelig kendt og smukt musiknummer :)
Nej, jeg er ikke adventist, og deres samfund er forholdsvist isoleret fra resten af samfundet på nogen punkter - med egne skoler o.l. Jeg holder bare af deres tankegang om, at de har et fællesskab, som de samles om og har det godt med som en hel familie, venner, naboer osv. samtidig med at de ikke sidder fast i gamle kedelige traditioner.

Jeg er et naturvidenskabeligt menneske, men kan alligevel godt finde kristendommen og kirken meningsgivende.

Jeg tror ikke på kristendommen i den klassiske forstand, men jeg tror på dets budskab, og jeg synes, det er værd at bevare kirken, fordi den bringer fokus på det gode i mennesket.

Det var også, derfor jeg valgte at lade mig døbe og konfirmere i samme omgang. Det hele var således af eget valg.

Der har sikket eksisteret en Jesus, men jeg tror ikke på, at han er guds søn eller, at der i hele taget er en Gud placeret på en sky i himlen. Jeg tror heller ikke, at man som moderne menneske skal tage alt, hvad er står i bibelen seriøst, men som allegorier over mennesket og dets gøren. Man skal uddrage budskaberne i stedet og værdsætte dem. Det tror jeg, der er mange, der er enige med mig i, og således har kirken de senere år været udsat for en modernisering af troen og rammerne for fortolkningerne er også blevet større. Således læste jeg for omkring et år siden, at  "Helvet var blevet afskaffet" som der stod i overskriften, eftersom at biskoppen i Roskilde nu forklaret, at det blot car "middelalderen og magthavernes forsøg på kontrollere masserne" og slet ikke skulle tages bogstaveligt.

Således er Gud, eller hvad man nu kalder det, man vælger at tro på gået hen og er blevet en individuel værdi, som er unik for hvem man er.

Jeg tror på det gode budskab om næstekærlighed, og jeg synes, det er godt, der er et sted, hvor dette altid huskes og æres. Om det så tillægges en gud eller mennesket selv er op til den enkelte at tolke.

Ligeså synes jeg også, at kirken skal bestå, fordi den giver folk nogle dejlige øjeblikke og værdige afskeder. Sammensmeltningen af mennesker og familier gennem brylluppet, hyldesten af livets begyndelse gennem dåben og afskeden gennem døden er alle ting, som kirken tager sig af og gør det med stor højtidlighed og ære. Havde vi ikke kirken og troen at putte over emnet, havde vi alligevel ceremonier som lignede.