Redegørelse for Romerrigets udbredelse

 Hej (: har brug for at vide om det jeg har skrevet er helt henne i vejeret! 

Det haster lidt, så skriv gerne hurtigt (: Hvad er jeg helt galt på, og hvad kan slet ikke passe?

"2.1 Etruskerne nedkæmpes

Før Romerrigets udbredelse herskede folket Etruskerne fra omkring 750 f.Kr.. Etruskerne opbyggede en lang række organisationsformer som romerne tog med sig da de udbredte deres områder. Etrurien strakte sig fra et område i Mellemitalien, omring floden Tiberen i syd (hvor Rom ligger), til floden Arno i nord, (hvor nu Pisa og Firenze ligger), og mod øst afgrænset af Appenninerne. Etruskerne var en græsk kolonisation, og de tog dermed en stor del af den græske kultur med sig. Her taler jeg om det materielle som arkitektur, håndværk og kunst. Det kulturelle som religion, sprog og litteratur. Etrurien var aldrig et samlet rige, men derimod en række små bystater der ingen central politisk ledelse havde. Det var etruskerne som udviklede Rom til en egentlig by senere. Fra omkring 500 f.Kr. blev rigets magtstilling gradvist reduceret, indtil resterne af et selvstændigt Etrurien blev tvunget under af Rom. Etruskernes områder blev et efter et erobret eller sat under romersk herredømme efterfølgende.
2.2 Rom bliver en stormagt
Selvom Rom gjorde sig fri af de Etruskiske konger omkring 500 f.Kr., havde etruskerne forsat kulturel indflydelse på romerne. Militært og politisk var romerne stærkest, og i løbet af tiden til 270 f.Kr erobrede de hele den italienske halvø.
Rom startede med i det 6. Århundrede f.Kr. at blive leder af et forbund af Italienske byer. Forbundet blev indblandet i en række krige om god jord, og stride med Etruskerne, græske byer og bjergfolk. Hertil kom det snedige. Nu hvor de herskede over den italienske halvø, kunne de lede forbundet af stammer og bystater strategisk ved at give soldaterne jord i bytte for at erobre området selv, i Roms navn. Ved at give forbundsfællerne fælles vilkår, sikrede man at de ikke rottede sig sammen imod Rom.
Romerne var blevet søfarende, hvilket gav dem muligheder for at taget kampen op i Middelhavet, med de stærke fønikere, eller også kaldet punere. Resultatet af de såkaldte 3 puniske krige som strakte sig over mere end 100 år blev, at romerne erobrede det fønikiske imperium og nu var den absolut førende magt i det vestlige Middelhav. Flere og flere stater knyttede sig til romerne som så blev beskyttet mod punerne på de præmisser at staterne ville stille hjælpetropper og skatter til rådighed for romerne.
Da romerne herskede over Middelhavet begyndte den helt store udbredelse. Ca. 100 år senere begyndte kejser Augustus og senere de julisk-claudiske kejsere at føre imperiets Nordgrænse frem til Rhinen og Donau, og også Britannien blev erobret. Det romerske Imperium nåede sin største udstrækning i starten af det 2. Årh. e.Kr. under kejser Marcus Ulpius Traianus. Det strakte sig fra Ægypten i syd, til Britannien i nord, og fra Armenien i øst til Spanien og Portugal i vest med omkring 60 mil. mennesker på omkring 6 mil. kvadratkilometer."