Samfundsfag

Flydende valutakurs

30. maj 2009 af HeineLars (Slettet)

Er dette korrekt forstået?

En anden måde at undgå valutaspekulation er at opgive fastkurspolitikken.

Med flydende valutakurs er risikoen for at tabe lige så store som chancen for at vinde, mens man stort set kun kan vinde ved spekulation imod en fast valutakurs.

Hvis en investor frygter, at en valuta vil devaluere i den nærmeste fremtid, trækker han sine penge ud af landet, til faren er drevet over.

I et land med fast kurs er der i mellemtiden to muligheder – enten har det devalueret, eller kursen er uændret. I første tilfælde har investoren vundet, og i det sidste tilfælde taber han sine transaktionsomkostninger.

I et land med flydende valutakurs kan valutakursen både være steget og faldet i mellemtiden, hvilket vil sige, at investoren både kan risikere at vinde og tabe på disponeringen. For investoren er disponeringer i forhold til en flydende valuta derfor mere risikabel end imod en valuta med fast kurs. Ulempen ved flydende valutakurssystem er, at valutaen typisk har større svingninger i kursen, men det kan man jo forsikre sig imod via finansmarkederne.

Lidt groft sagt ville der ikke eksistere valutaspekulation, hvis der kun fandtes valutaunioner og flydende kurser i verden.
 


Skriv et svar til: Flydende valutakurs

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.