Religion

nirvana + livshjulet

13. juni 2009 af bebz (Slettet)

Hej...

jeg skal op til rel her snart og føler mig total forvirret, når det kommer til buddhismen...

Jeg har ikke forstået det med livshjulet og nirvanã 100%..

Er der nogle der kan forklare mig dette?

Livshjulet er livets cyklus. Man bliver hele tiden genfødt.. og nirvaña er paradiset? eller hvordan..


Brugbart svar (1)

Svar #1
13. juni 2009 af Booklover (Slettet)

Ved ikke om det her hjælper men tjek det evt. :

Dharma kaldes også for Buddhas lære. Denne lære indeholder Buddhas erkendelse og den metode han anbefaler som middel til at frigøre sig og opnå den evige frelse, kaldet nirvana.
I Buddhas lære indgår de 4 ædle sandheder som fører mennesket ud af et liv i uvidenhed, der er det første led i årsagskæden.

Buddhister mener at nirvana er en uforanderlig sandhed der findes på et højere stade end den materielle verden, Maras Verden. Hele formålet med buddhismen er at opnå nirvana, som er forløsningens virkelighed. Nirvana kan siges at være Samsaras modsætning, dvs. det modsatte af virkeligheden. Her befinder man sig som død og ikke bliver genfødt igen, fordi man har opnået den fulde mening med livet. Man er således frelst og er ude af alle lidelser. Man bliver ét med helheden, kosmos og med den højere åndelige bevidsthed.
For det almene menneske er det umuligt at forstå hvad nirvana er, fordi nirvanas bevidsthedsplan er hinsides tidens og sansningens dimension, hinsides intellektets tænkning og fatteevne.
Efter buddhisternes virkelighedsopfattelse lever almindelige mennesker i en illusion om at være begrænset af det fysiske legeme, selvom vi, hvis vi ønskede det, alle kan blive opfyldt af nirvana, da det menneskelige legeme ikke er en begrænsning.
Denne erkendelse af noget større i livet end materielle goder opnås gennem erfaring.
Via gentagende genfødsler i samsara kan man opnå højere og højere bevidsthedsstadier, og derved lære af sine forrige fejl i sine forhenværende liv, og til sidst kan man opnå den fulde erkendelse, og derved nå nirvana.

Livshjulet

Buddhismen tror på at der findes seks basale former for genfødsel inden for samsara. Den højeste form for samsara er genfødsel som gud (deva), hvis liv er karakteriseret af sansenydelse. Under guderne findes halvguderne (asura), der beskrives som domineret af jalousi og misundelse. Den tredje form er genfødsel som menneske hvis liv er præget af lidelse. Den fjerde form for genfødsel er som hvileløs ånd i Åndernes Verden (preta), hvis eksistens er præget af tørst og utilfredsstillelse. Den femte tilstand er som dyr, hvis liv er styret af uvidenhed. Den sidste form for genfødsel er et liv i underverdenen, der i den buddhistiske tro beskrives som en serie af forfærdelige helveder. Helvedestilstanden er betinget af vrede og had.

Ud fra moderne tolkninger af de seks genfødselsplaner kan disse anses som sindstilstande, som mennesker oplever gennem et helt liv.


Samsaras seks sindstilstande er med tiden blevet omdannet til Livshjulet. Fremstillingen af Livshjulet findes helt tilbage fra mahayana-buddhismens begyndelse i Indien. Senere er det blevet populært i specielt Tibet og Mongoliet, men det findes også inden for den kinesiske buddhisme.
Livshjulet er inddelt i seks primære felter, der roterer omkring centrum, hvori man finder en slange, en hane og en gris, der symboliserer de tre sindsgifte: had, begær og uvidenhed. Disse tre negative kræfter får livshjulet til at dreje rundt. De seks felter står henholdsvis for Gudeverdenen, Halvgudeverdenen, Menneskeverdenen, Åndernes Verden, Dyreverdenen, og Helvedesverdenen.
Livshjulet er placeret i armene på et stort monster der symboliserer forfængelighed.
I yderkanten af livshjulet er der en række mindre figurer, mennesker og dyr. De symboliserer de tolv årsagsbetingelser, der skaber illusionen om et liv, en personlighed og eksistens baseret på værdiløse normsæt, da det eneste vigtige i henhold til buddhismen er den fulde oplysning som før nævnt, nirvana.
 


Skriv et svar til: nirvana + livshjulet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.