religionskritik

HELT kort fortalt:

Marx - den første af de tre. Han beskætigede sig kun lidt med religion - mest med samfundskritik. Han mente, at religion var "folkets opium" - altså et middel i magthavernes hænder til at holde arbejderne nede, så de ikke lavede revolution. (Derfor vægt på at udholde pinsler i dette liv til gengæld for at komme i himlen bagefter.)

Nietzsche - var meget filosofisk i sin tilgang og hadede kristendommen af et godt hjerte. Han mente at kristendommen var udtryk for en slavemoral, hvor man dyrker de svage mennesker og de svage sider af mennesket (derfor vægt på medlidenhed, kærlighed og sådan noget pjat). I stedet burde man som "overmenneske" dyrke "herremoralen" og viljen til magt.

Freud - havde en psykologisk tilgang til religion. Religion er en illusion - udtryk for en slags ønskeopfyldelse samt behovet for en stor "beskytter" - den almægtige fadergud i himlen. Han talte meget om forskellige psykiske forsvarmekanismer, mennesker bruger for at undgå at se en barsk virkelighed i øjnene, og det er sådan, religion skal forstås ifølge Freud.

De er altså alle enige om, at religion er menneskeskabt - men af forskellige årsager og med forskelligt formål.

Okay... tusind tak!

Jeg har også et andet spørgsmål.. måske er det et dumt spørgsmål, men spørger alligevel, for at være på den sikre side...Darwinismen, hvad er det for helt præcist? at vi stammer fra aberne og at det stærkerste overlever? Og har den ikke haft en stor betydning for ateismen?

Ja og jo :-)