Samfundsfag

Krisen og overophedning

16. juni 2009 af Dennisan (Slettet)

Hej er der nogle der kort kan forklare hvorfor finanskrisen startede i Danmark og hvad overophedning betyder?

Tak på forhånd:)


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. juni 2009 af perHenning (Slettet)

Overophedning vil sige, at det private forbrug stiger enormt.


Brugbart svar (1)

Svar #2
16. juni 2009 af b3n0 (Slettet)

Krisen startede i USA pga. flere dårlige boliglån også benævnt subprime-lån.

Hvad er et subprime-lån?
Subprime er betegnelsen for et boliglån med sikkerhed i boligen, der er udstedt til en mindre kreditværdig person. Det kan f.eks. være en person, der tidligere har haft problemer med at betale sin gæld eller ikke kan lægge de normale 20 pct. i udbetaling.

Kravene til at få et lån, er blevet lempet væsentligt af de amerikanske kreditinstitutter, og der er blevet sendt mange eksotiske lån på markedet de senere år.

Der er blandt andet konstrueret lån med en meget lav rente det første år, som derefter stiger kraftigt, der er oprettet lånetyper med 40 års løbetid og lån, hvor 105 pct. af boligens værdi belånes.

Hvorfor hedder det subprime?­­­­­
I USA deles lån ind i tre typer, alt efter hvor gode de er.

De bedste hedder prime, de næstbedste near prime og de dårligste subprime.

Subprime lån er de dårligste lån, der ydes til boligejere med mindre god økonomi.

Hvad er et NINJA-lån?
NINJA-lån er en betegnelse for boliglån, der er rettet direkte til folk uden indkomst og uden formue. Forkortelsen NINJA står for ”No Income No Job and Assets”.

Hvor stort er subprimemarkedet?
Subprime-markedet har oplevet pæn vækst de seneste år. I dag udgør det tæt på 16 % af det totale marked for boliglån i USA.

Hvorfor er subprime-lånene blevet et problem?
Problemet er opstået, fordi boligpriserne er faldet i USA samtidig med, at renten er steget.

Den korte rente i USA er steget fra 1,0 til 5,25 procent på forholdsvis kort tid. Rentestigningen har gjort subprime-lånene dyrere, eftersom de typisk har variable renter.

Det har betydet, at mange husejere ikke længere kunne betale lånene og det har ført til stigningen i antallet af tvangsauktioner.

Antallet af tvangsauktioner blandt subprime-låntagere er steget fra 3,5 procent til 5,1 procent de seneste to år.

Hvorfor er subprime-lånene blevet et internationalt problem?
De kreditinstitutter, der har udstedt subprime-lånene, har solgt lånene videre til investeringsbanker, der puljer lånene sammen i obligationer, der så bliver solgt til investorer.

Denne type obligationer har lokket med høje renter, der har fået pensionsselskaber, banker og hedgefonde til at investere i dem for at få et ekstra afkast.

Men i det øjeblik boligejerne ikke kan betale deres lån, får investorerne tab.

Krisen var ved at eskalere, da bankerne endnu ikke viste, hvem der var truet af tab pga. subprime-lånene og derfor blev meget forsigtige med at låne penge til hinanden.

Når bankerne bliver forsigtige med at låne penge til hinanden, går de finansielle markeder i stå. Forestil dig en virksomhed, der ikke længere kan låne penge til en ny investering. Kan den ikke det, kan den ikke sælge nye varer. Kan den ikke sælge varer, kan den ikke overleve. Kan den ikke overleve, må den afskedige folk.

Kan du se, hvor jeg vil hen?


Skriv et svar til: Krisen og overophedning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.