Identitet og samfundsforandringer

Jeg har i dag trukket overemnet: Identitet og samfundsforandring og har 24 eksamen jeg skal op til klokken 08.00 i morgen tidlig. Men har svært ved at se hvilke centrale ting udover de sociologiske teorier omhandlende senmodernitet, jeg bør tage fat på ! ! Har meget svært ved at formulere en fornuftig problemformulering i forhold til mit emne! Vær sød at kom med et bud, på forhånd tak :)

SE EVT. NEDENSTÅENDE FOR KONKRETISERING AF MIT FOKUSOMRÅDE.

Jeg har fået: analyse: Tid. Børnefamilier er rygrad i dansk økonomi, Politikken | 12.05.2007 (handler primært om manglende tid og problemmer i at privatliv og arbejdsliv flyder ud i et)

en artikel: Det perfekte barn: Børneliv: Når børn bliver til projekter, Berlingske Tidende | 06.01.08 ("Noget af det tungeste for børn i vore dage er det ekstreme fokus, der er på dem næsten konstant. Det er som et åg, der lægges på deres skuldre, siger børnehaveleder i Rudersdal Kommune..." handler om man bliver forældrer senere end i gamle dage, at forældrer lægger planer for børnenes liv, at de bliver såkaldte curlingebørn, overbeskyttede uden vandt til modstand)

en anden artikel: Videnskab dk. Forkælede unge er skabt til fremtidens job, 14. nov. 2008 kl. 08:41 af Thorsten Asbjørn Lauritsen. (handler om at han mener unge bliver kaldt forkælede, krævende selventrerede, generation Y, men burde hedde generation fremtidsplan da de han påpeger Jens Christian Nielsen igennem sin forskning bla bla konkluderer at de unge har klare ambitiøse mål med deres tilværelse og de kompetencer der efterspørges i erhvervslivet, men stadig stiller det krav at det skal være meningsfuldt.

og et interwiew: Henning Lund, Generationer i glimt: "Vi har lært at gribe appelsinerne" om at unge ikke bør kaldes zappergenerationen,  der kan shoppe frit i alle livets muligheder. men et signalement, der passer bedre på deres forældre, i hans øjne "medvindsgenerationen". Og at alle på uni er forholdsvist ens: det stod på munthe plus simonsen (ikke adidas), man røg blå kings (ikke cecil) og faucault er federe end habermas og selvom man diskuterede havde undervisningen altid i sidste ende ret. Man tilpassede sig samfundet fremfor ens udskejelser i gymnasiet.