Hjælp med fortolkning

De, der gerne vil læse Idola Jeroboami, kan se teksten i
Jacob Worm: Skrifter 1-4, udgivet af Erik Sønderholm. DSL, Kbh. 1968-94.
Bind I, Afsnit 24 (side 182-257) indeholder to versioner, der begge er gengivet på både latin og dansk.
Bind II indeholder kommentarer.

Hypse, har du undersøgt, om kommentarerne kan give en bedre forståelse af teksten?

Arkiv for Dansk Litteratur indeholder desuden et Forfatterportræt af Jacob Worm, skrevet af Vibeke A. Pedersen. Heri kan man (i biografien) læse nyttig baggrundsinformation om Idola Jeroboami:

"Fængsling, dødsdom og landsforvisning

Mens de private satirer mod Kingo havde været ligegyldige for styret, blev Worm først interessant for en større kreds, da han angreb statens embedsmænd og den fejlslagne strategi i Den Skånske Krig.

Kongen greb dog først ind i 1680, da Worm med den anonyme disputats Idola Jeroboami (JWS I 182-257) ikke blot angreb kongen for at have tilranet sig kirkegods, men også for hans illegitime forhold til grevinde Sophia Amalia Moth. På trods af dronningen levede kongen åbenlyst sammen med den smukke Sophia Amalia, som han havde gjort til grevinde, og med hvem han havde flere børn. Dette angreb var så meget mere skæbnesvangert for Worm, da hans overordnede, biskoppen i Viborg, Søren Glud, var gift med grevindens søster. Ud over digtet gav Worms misbilligelse sig udslag i, at han ved de fine middage i byen nægtede at skåle for grevindens børn, som han ligefrem kaldte horeunger. Digtet cirkulerede hurtigt i mange afskrifter, og mistanken faldt på Worm som forfatteren.

Generalfiskalen, dvs. den offentlige statsanklager, krævede husundersøgelse. Worm undskyldte sig med, at han skulle skrive prædiken, overdrog sine nøgler til embedsmændene og sad hele dagen på sit studerekammer. Der blev da heller ikke fundet kompromitterende materiale. Historien går ellers, at Worm næste dag i sin prædiken indflettede historien om Rakel, der havde skjult sin fars husguder under den kamelsaddel, hun sad på, da hun sammen med sin mand, Jakob, flygtede fra sin far, Laban (1. Mos. 31,19-20; 31,35). Embedsmændene forlod straks kirken og undersøgte Worms skrivebordsstol, der viste sig at være nærmest polstret med satirer. Generalfiskalens egen indberetning anfører dog, at man ikke fandt noget ved ransagningen.

Ikke desto mindre kom det til forhør, en del af Worms papirer blev trods alt beslaglagt, og Worm indviklede sig i en række selvmodsigelser og dømtes først ved en gejstlig ret fra kjole og krave, dvs. han mistede retten til at være præst. Siden kom han for den verdslige øvrighed og blev dømt til tab af ære, liv og gods. Til sidst fik han hjælp fra uventet side, nemlig af sin unge hustru og af sin sted-stedfader, Kingo. Kingo havde på Worms opfordring skrevet et digt, der skulle fungere som bønskrift for Worm. Digtet sammenlignede kongen med kong David, som tilgav Simei, der havde forbandet ham: "SEe der, hvor Simei sig om i Støvet velter" (Kingo: Samlede Skrifter, bd. I, s. 105, se også 2. Sam. 19,16-23). Trods sin fortvivlede situation kunne Worm ikke lade være med at tage til genmæle over for Kingo: "Du est ej Simei, som sig i Støven velter" ( JWS I 328). Samtidig forfattede han en række bønskrivelser til såvel kongen som til ægte og uægte prinser, ja sågar til den tidligere forhånede kongelige elskerinde, grevinde Sophia Amalia Moth. En del af bønskrifterne lod han overbringe personligt af sin unge hustru, der var rejst til København for at støtte og hjælpe sin mand.

Worm slog under forhørene på, at hans satirer var fri digtning, ikke skandskrifter, samtidig med at han fastholdt, at han var et sandhedsvidne. Hvad enten det nu var hans ydmyge skriverier eller hans hustrus medynkværdige skikkelse, der gjorde udfaldet, endte sagen 1681 med, at han blev delvis benådet og i stedet deporteret til Trankebar, hvor han døde o. 1693 efter at have virket som præst fra o. 1685."

Du skal have mange tak for den ekstrem gode besvarelse og hjælp du er kommet med. Desværre var afleveringsfristen dagen inden - Men tak, så kan jeg også rette lidt til få en dybere mening ud af teksten