Karakter - psykisk ned :s :/

Det gør mig sq ked af at høre at du har det på den måde... Men lad mig fortælle dig, at der er ingen grund til at gå psykisk ned over en dårlig karakter. Man kan være skuffet over sig selv, men værre skal det heller ikke være, og så skal man hurtigt glemme det og komme videre. Du er jo ikke det værd som menneske som en karakter viser med sin værdi, du er meget mere værd.

I sidste ende afhænger dine opgavers bedømmelse af din lærer og dig selv. Prøv at snak med din lærer om hvad der mangler i opgaverne, hvad der skal gøres bedre, og hvorfor hun har givet den karakter hun har givet. Denne feedback er i sig selv meget mere værdifuld end din karakter. Og glem ej at du jo har over et halvt år tilbage før den endelige årskarakter skal gives, så du kan sagtens nå at forbedre dig mange gange endnu.

Mvh. Dennis Hansen

Tusind tak Dennis. Jeg skal snakke med hende imorgen. Tak igen :)

Hej med dig,

Det er så ærgerlig en situation, du er i. Og jeg forstår dig egentlig godt, mht. at blive skuffet når man får en uventet karakter. - og det er vel værst, når det virkelig går galt, eftersom du/man har brugt meget tid og virkelig knoklet med en aflevering. MEN! Mængden af tid du bruger på afleveringer og så mange anstrengelser betegner desværre ikke niveauet af din aflevering. Jeg kan tage 4timer om en aflevering en fra min klasse kan lave på 2 timer og omvendt, men vi kan få den samme karakter. Du skal helt klart arbejde med de respons, du får. Du vil altid stige i karakter, når du forbedrer dig ud fra de skrevne punkter, læreren nedskriver i din opgave. - og det kan de også lide og det giver tit en ekstra point ;)

Hvis det ikke hjælper, at du prøver at arbejde mere med det, vil jeg faktisk anbefale dig en psykolog som kan hjælpe dig, så du mentalt/psyksik ikke går ned pga. karakterer. - Det skyldes ofte pres og ens egne forventninger, så dem må du også lære at "holde i bund." - ambitioner skal der naturligvis altid være, men hvor meget er de værd, hvis de ødelægger dig som menneske?

Nu tænkte jeg egentlig også på, om det kunne have noget at gøre med det studium du gerne vil ind på, når du er færdig med STX? - for så skal du også til at se på nogle alternativer, som ikke kræver så meget, at du ødelægger dig selv.

Tro mig, at gøre alt det her, er virkelig befriende.

Mht. tillid fra lærerens side af. Så må du simpelthen overbevise dem om, at det er dine opgaver! Jeg kom ud for det samme her for et par uger siden i tysk, og siden hen har jeg egentlig bare været rigtig aktiv i tysktimerne og regner med virkelig at give den gas til næste tyskaflevering, så hun kan se hvad mit rigtige niveau er ;).
Så show them what you got!

Held og lykke i hvert fald :)

Hårdt arbejde betaler sig altid i sidste ende.

Jeg sidder og tænker på om du er blevet så "desperat" at du kommer til at ødelægge dine opgaver for at gøre det så godt som muligt.

Da dine karaktere ikke er de bedste, kunne du tage chansen og tage tidl lettere på din næste opgave. Jeg ved godt det lyder dumt, men det vil måske spare dig for nogle spekulationer og du behøver ikke at have dårlig samvittighed. Det kan føre til en diolog om opgaven med dim lærer, som kan føre dig ind på et nyt spor, som efter din lærers mening er mere dig.

Når du selv ved at du ikke har brugt så store resurser på opgaven, behøver du jo heller ikke at være ked af karakteren. Og du kan bruge resurserne på andre ting, hvor du får mere glæde af dem.

For mig at se er du kørt fast og bør finde en ny infaldsvinkel til at løse dine opgaver, selv om det kan være svært at akseptere.

Hej Hildur

Jeg er virkelig ked af at høre, at du har det sådan :-( Men du kan tro, jeg kender det! Jeg var selv sygemeldt med stress nogle måneder inden eksamen i 3. g. Det er bare så godt, du siger det! Det vigtigste i sådan en situation er nemlig at komme ud med det. Jeg har altid selv arbejdet meget hårdt med mine lektier og har gået meget op i mine ting, men pludselig en dag græd jeg stort set hver dag i skolen og lå næsten og sov hen over bordet, og det gik også dårligere med mine afleveringer, så mine lærere bad mig simpelthen om at tage hjem og slappe af, da de godt kunne se, der var noget galt. Det var jeg dog ikke vild med, da jeg så ville gå glip af mere af undervisningen og måske misse noget vigtigt. Derudover var jeg virkelig heller ikke vild med ikke at bruge så lang tid på mine afleveringer, som de også bad mig om, men ved du hvad? Da jeg endelig turde gøre det, hjalp det faktisk. For som MN-P siger, så kan det faktisk (hvor svært det end kan være at forstå) lette lidt på presset og kravene til sig selv, hvis man ikke helt bruger ligeså lang tid på tingene, som man plejer. Og det kan faktisk ske, at opgaverne ikke bliver værre af, at man ikke bruger så lang tid på dem. Det var, hvad der skete for mig. Det er en stor lettelse og glæde at opdage, at man ikke kun kan, fordi man bruger mange timer på opgaverne, men at noget faktisk hænger ved og at man kan noget uden at bruge al sin tid på det. Det kan faktisk være netop fordi, man bruger mere tid, end man egentlig kan klare på afleveringerne, at de bliver dårligere.

Desuden tror jeg, det er meget vigtigt, at du snakker med dine lærere om, hvor dårligt du har det. Jeg fik faktisk en aftale med mine lærere om, at jeg bare kunne komme, når jeg havde overskud til det og lave det, jeg kunne klare - det ville ikke påvirke min karakter, for som en af mine lærere sagde: "Nu handler det ikke om lektier, men om din sjæl". Husk at det er SÅ meget vigtigere, at du har det godt, end at du får en god karakter. Det kan være så umuligt at se, når man er i sådan en situation, men det er faktisk rigtigt. Og jeg håber meget og tror på, at dine lærere også vil hjælpe dig igennem. Problemet er jo, at man har så høje forventninger til sig selv, at man ikke kan acceptere at arbejde med sig selv og tænke på sig selv, når lektierne ligger som et kæmpe pres over hovedet. Det er det, man har brug for andre til at hjælpe sig igang med. Derfor vil jeg også tilslutte mig Einsteinettes forslag om at tale med en psykolog. Det kan være rigtig godt, så man kan få nogle redskaber til at håndtere den svære situation. 

Hvis du har noget, du vil spørge mig om eller bare snakke med mig om, kan du bare skrive til mig. Vil rigtig gerne hjælpe dig, da jeg ved, hvor hårdt det er, at have det sådan :-)

Mvh Lisbeth