Samfundsfag

Karl Marx

24. november 2009 af Djemba (Slettet)

Jeg er i gang med at læse op på noget Karl Marx, og jeg ville lige se an, hvorvidt jeg har fat i den rigtige ende.

Marx`s syn på religion
- Religion er opium for folket. Den bruges til at holde folk i politisk passivitet og hindre folk i at blive selvstændige, tænkende individer. Religionen var et udtryk for menneskets protest, men samtidig en hindring for dens evne til at ville den nødvendige revolution, som bestod i at opløse klassesamfundet.

Marx`s syn på mennesket
- Mennesket er et historisk produkt, og kan defineres ud fra den samtid den lever i, både hvad angår menneskelige behov, men også den generelle forestillinger om livet, holdning til religion og politik etc. Marx kom dog først til den overbevisning senere hen, da han indledningsvis havde en antropologisk forståelse af samfundet(læren om menneskets væsen), som skiftede til at mennesket mere var et udtryk for samfundets indretning.

Lyder det i overenstemmelse med sandheden??


Brugbart svar (1)

Svar #1
25. november 2009 af Gustav HK (Slettet)

Ja, det gør det.

Mht. "Marx´s syn på mennesket", så kunne man tilføje, at Marx mente at samfundet er opdelt i den økonomiske basis og den religiøse, politiske og filosofiske overbygning.

Den økonomiske basis består af følgende "ting": produktionsmidlerne (fx om man bruger gammeldags spinderok, eller dampdreven spindemaskine) og produktionsforholdene (altså forholdene mellem de udbyttende og de udbyttede klasser, under slavesamfundet var det slaver og deres herrer, under feudalsamfundet var det livegne og godsejere, og nu, under det kapitalistiske samfund, er det arbejdere og kapitalister)
Sammen danner de to "produktionsmåden".

Ud fra forholdende der, dannes så den religiøse, politiske og filosofiske overbygning, og "mainstream overbygningen" forsvarer de gældende produktionsforhold (de herskende ideer er den herskende klasses ideer).


Skriv et svar til: Karl Marx

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.