Studievalg og videregående studie
Sam-bas vs. statskundskab
Eller sagt på en anden måde: RUC eller KU.
Jeg er fast besluttet på at læse en samfundsmæssig(politisk drevet) uddannelse. Men før jeg springer ind i skabet og låser døren, så ville jeg meget gerne høre om folks viden, holdninger og ikke mindst erfaringer, hvad angår Sambas og Statskundskab.
Det jeg helt primært sigter til er om, hvorvidt der er en decideret sammenhæng mellem kravene(Kravene for at komme ind på KU er jo langt større end tilfældet er med Sambas) og så ens fremtidsudsigter efter endt uddannelse, det faglige niveau, studiemiljø osv.
Skyd løs!
Svar #1
18. januar 2010 af Roman Garcia (Slettet)
Der er ikke direkte sammenhæng mellem kravene og uddannelsens sværhedsgrad, opbygning osv. Det er jo universitetet selv, som fastlægger rammerne, og derfor er der ingen sammenhæng. Kravene er alene et udtryk for antallet af ansøgere. Jeg vil garantere dig, at hvis RUC lå placeret midt i Kbh. og Samfundsfag fra KU var placeret i Roskilde, villle kravene være byttet om.
Før det er muligt at vurdere, hvilken uddannelse, der passer bedst til dig, er det væsentligt at vide, hvad du gerne vil bruge uddannelsen til? Vil du arbejde for staten, være politisk rådgiver eller noget helt andet?
Svar #2
18. januar 2010 af Mads1980 (Slettet)
Du skal nok først gøre dig klart at hele studiestrukturen - og ikke mindst undervisningsformen - er vidt forskellig de to steder. På RUC skal man være indstillet på en del gruppe og projektarbejde, hvorimod undervisningen på KU i højere gradvægter det individuelle. (mener personligt at studie og undervisningsstrukturen bør være den største faktor for om man vælger RUC eller KU)
RUC uddanner ikke cand.scient.pol´er (såvidt jeg ved) men har derimod en række kandidatmoduler der placerer sig op af de fag man traditionelt kender fra statskundskab.
SamBas er som ordet afslører en samfundsvidenskabeligt basisstudie. Du kommer til at sidde sammen med studerende der måske ikke lige har den samme forkærlighed for politik som dig (men som så til gengæld er helt forelsket i økonomi). Dette kan give et rigtig godt studiemiljø, med en masse forskellige inputs og ideer.
Omvendt så er statskundskab på KU en uddannelse som fra start til slut har fokus på fagets kerneindhold. På KU skal man som BA studerende også igennem nogle basis støttefag så som sociologi, økonomi etc. men hele studie og undervisningsmiljøet sigter i højere grad mod faget statskundskabs kerneindhold.
Svar #3
18. januar 2010 af Djemba (Slettet)
Først og fremmest tak for begge svar.
@Garcia
Vil du arbejde for staten, være politisk rådgiver eller noget helt andet?
Jeg har ikke helt fastlagt mig endnu. Hvis man frit kunne vælge, så kunne jeg godt tænke mig at specialisere mig på et område og drive noget politisk journalistik. Min helt store interesse inde for det politiske er i øvrigt værdidebatten - primært integration, islam og ting i den genre.
Jeg er endvidere heller ikke afvisende overfor at skulle arbejde i det offentlige.
@Mads 1980
SamBas er som ordet afslører en samfundsvidenskabeligt basisstudie. Du kommer til at sidde sammen med studerende der måske ikke lige har den samme forkærlighed for politik som dig (men som så til gengæld er helt forelsket i økonomi)
Jeg er til gengæld ikke vanvittig forelsket i det økonomiske aspekt - bliver i hvert fald ikke opstemt af det eller det der tilnærmelsesvis minder om det.
Jeg har hørt om fællesskabet kontra det individuelle og selvom jeg både kan se mig i begge roller, så tror jeg at jeg ville foretrække det individuelle. Når jeg tænker over det, så kan jeg faktisk godt lide at arbejde i mit eget selskab.
Så KU vil være garant for en masse forelæsninger og at det er op til en selv at sætte tempoet for ens arbejde og indlæring?
Svar #4
19. januar 2010 af Mads1980 (Slettet)
Så KU vil være garant for en masse forelæsninger og at det er op til en selv at sætte tempoet for ens arbejde og indlæring?
Der er ikke overvældende mange forelæsninger, en relativ stor del af undervisningen på BA er holdundervisning (som i struktur på mange måder minder om den der forgår i gymnasiet, med diskussion og oplæg fra studerende). Den eneste anke jeg har er at en del af BA holdundervisningen på KU varetages af såkaldte instruktorer. Disse instruktorer er kandidatstuderende og er således selv studerende. Ikke et ondt ord om fagligheden, de fleste er fuldt ud kvalificeret og løfter opgaven flot. Men varetages undervisningen af ældre studerende, går man væk fra idealet om forskningsbaseret undervisning. Instruktor-ordningen er alene et spørgsmål om at spare penge i undervisning, hvilket er trist hvis man ønsker sig et universitet i verdensklasse. Skal man have undervisning som er helt fremme i forreste række, må man også have forskere til at varetage undervisningen (også på de "små" elementære "støttefag").
På historie (hvor jeg kommer fra) bruger man (næsten) ikke instruktor undervisning, hvilket jeg betragter som et stort plus. Her varetages holdundervisningen (og forelæsningerne) af undervisere som ikke alene forsker i det pågældende emne/periode, men også i flere tilfælde er blandt de førende på området. Dette er med til at sikre et rigtig højt fagligt niveau.
Men under alle omstændigheder er det helt op til dig selv hvad du vil have ud af undervisningen.
Svar #5
19. januar 2010 af Roman Garcia (Slettet)
Djemba skrev:
"Min helt store interesse inde for det politiske er i øvrigt værdidebatten - primært integration, islam og ting i den genre."
Har du eventuelt overvejet sociologi eller antroprologi. Det er fag som blandt andet sigter mod forståelse af kulturelle forskelle, så her vil du blive bedst rustet i forhold til arbejde med emner inden for den konkrete værdidebat, som du nævner. Ved samfundsvidenskab er der en meget økonomisk og styringspolitisk tilgang til problemstillinger, men kernen i integrationsdebatten er ikke økonomisk. Det handler mere om forståelse af de kulturelle forskelle. Derfor vil sociologi og antroprologi ruste bedst til stillinger inden for dette emne. Det er også grund til, at der er så mange sociologer i debatten omkring integration. Begge fag kan du læse på KU, og det skal siges, at de er lidt mere "teoretiske" end samfundsvidenskab.
Skriv et svar til: Sam-bas vs. statskundskab
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
