Projektopgaven (9. kl.)

Projektuge: Den materielle lykke. Hjælp!

01. marts 2010 af hogen (Slettet)

 Hej :-)
Vi er fire piger fra 9. klasse, som i denne uge har projektuge, og vi vil meget gerne have jeres hjælp. :-)
Vi har valgt et emne omkring 'den materielle lykke'.
Altså, kan man være lykkelig uden materielle goder? Kan et TV, en mobil, et fedt musikanlæg osv. gøre en lykkelig? Hvor højt sætter vi materielle ting? - højere end de reelle behov fra Maslows behovspyramide? Er Maslows behovspyramide "forældet"? osv. osv. osv.

Vi vil gerne høre flere meninger, for at give inspiration.

På forhånd tak for hjælpen. :-)


Brugbart svar (3)

Svar #1
01. marts 2010 af mathon

...beskriv
   jeres egen lykkefølelse ved anskaffelse af nyt og moderne tøj
   tekstil-euforien


Brugbart svar (2)

Svar #2
01. marts 2010 af Erik Morsing (Slettet)

Nybagte lottomillionærer fortæller om den lykkerus, som de føler i starten. De siger ofte deres arbejde op. Mange køber ting, som de har ønsket længe. Huset, bilen og andet som de har gæld i bliver betalt, og hjemmet får en ordentlig omgang ude og inde. De lever på en lyserød sky -. for en tid.

Senere kommer nedturen. Venner og familie og også naboer vender en ryggen, man mister de gamle venner, som følge af misundelse, men man får hurtigt nye. Det gælder dog kun, sålænge man er gavmild og inviterer på dit og dat, låner penge ud osv. I kølvandet på pludselig materiel rigdom følger ofte skilsmisse.Man kan ikke blive enige om, hvad pengene skal bruges til. Det hjælper nok lidt på lykken med materielle goder, men kun hvis man i forvejen har gode intereser, der kan fylde ens hverdag ud. De materielle ting sættes ofte meget højt og også for højt højt, men mest hos de, der ikke har dem. Køber man en splinterny bil, er man nok glad nogen tid, men der er ingen lykkerus, der varer ved. Undersøgelser har vist, at folk med store formuer har næsten de samme bekymringer som folk med små indkomster, ja somme tider meget større. Jeg så en dag en udsendelse om meget rige mennesker. Der var blandt andet en kvinde og hendes søn, der boede fast på et af de dyreste hoteller i Paris. De kedede sig bravt, og det eneste, de kunne finde på, var at brokke sig over maden. Det så vanvittigt ud. Her sad de med røven fuld af penge og kedede sig dag efter dag. De havde for lidt at tage sig til. En anden af hotellets gæster var kunstmaler, han var også temmelig velhavende, men han havde sin kunst og tog af sted hver morgen i jagten på gode motiver til sine billeder. Han virkede som et lykkeligt menneske, så konklusionen må være, at den materielle velstand ikke kan stå alene.

Og til sidst, ja man kan sagtens være lykkelig uden de store materielle goder. Naturen er et så rigt skatkammer, at det kan opfylde mange af ens behov. Jo mere man fordyber sig i den, desto mere giver den til gængæld. Det er i hvert fald min erfaring. Tænk på en geolog, en arkæolog, en historiker men også en kunstner. De behøver ikke den store formue for at få megt ud af tilværelsen, så jeg vil sige, en god uddannelse er mere værd end alverdens penge.


Svar #3
01. marts 2010 af hogen (Slettet)

 Svar #1

Tak for idéen, det vil vi så prøve at gøre. :-D

Svar #2

Hold da op! Det var et dejligt langt svar! :-D Der er helt sikkert noget vi kan bruge! Det er en god synsvinkel, det med Lottovinderne. Kan du evt. huske hvad det program, du så, hedder? Det ville være en stor hjælp, hvis du kan huske det. 

Tusind tak for hjælpen begge to! :-D Skriv endelig mere, hvis I kommer i tanke om mere.


Brugbart svar (3)

Svar #4
01. marts 2010 af mathon

I kunne måske analysere varigheden af glæden nævnt i #1

og på grundlag heraf sammenligne den materielle lykkes betydning med andre lykkeformer i et menneskeliv


Svar #5
01. marts 2010 af hogen (Slettet)

 Svar #4

Ja, det er en rigtig god idé! Du er bare fuld af gode idéer! :-D


Brugbart svar (3)

Svar #6
01. marts 2010 af mathon

Hvad glæder egentlig et menneske?

Hvad skal der til for at stå livsglad op hver morgen med trang til at udrette en hel masse?

Hvad betyder kæreste, familie og venner?

Hvad skal der til for, at man føler sig selvstændig med tro på sig selv og uafhængighed af gruppen - værdsætter sig selv?

Hvilken indflydelse har den materielle lykke på det - om nogen?

Hvad er vigtigt for livsglæden?

...............

på en skala fra 1 - 10:
hvor
     ligger den materielle lykkes betydning?


Brugbart svar (2)

Svar #7
01. marts 2010 af Erik Morsing (Slettet)

Jeg kan desværre ikke huske, hvad programmet hed, men det har nok været tysk, for jeg ser udelukkende tysk Tv om aftenen, bortset fra Tv-avisen og lidt til. Jeg kan dog sige, at jeg så udsendelsen om de "gamle" lottomillionærer, som et Tv-hold havde besøgt et par år efter, de havde vundet. Der var mange af dem, det bestemt ikke var gået godt for. Ja selv et enkelt selvmord fulgte i kølvandet på lottomillionerne. En af dem måtte flygte hen på et hoitel, han kunne ikke få fred i sit eget hus for tiggere og folk, der ville sælge ham alt muligt ragelse. Jeg fornemmede ikke, at han havde det ret godt. Nu for eksempel samler jeg på frimærker, men jeg ville nok ikke bryde mig om at kunne købe alverdens samlinger, det ville ikke give mig den tilfredsstillelse, som den almindelige samler har - at få lidt ad gangen. Så får man også et personligt forhold til mærkerne.

Angående programmerne, så spørg redaktionen i ARD eller ZDF, du kan kontakte dem via Internettet. Det må være til at få de oplysninger ud af dem. Bare skriv, havd I skal bruge det til.


Svar #8
01. marts 2010 af hogen (Slettet)

Svar #6

En masse gode spørgsmål, de kan helt sikkert bruges! :-D Vi havde slet ikke tænkt på de fleste af dem. Mange tak for det! :-D

Svar #7

Det vil vi så prøve at gøre. Det er i hvert fald nogle gode eksempler du kommer med.

Tak til jer begge! :D I er en utrolig stor hjælp! :-D


Skriv et svar til: Projektuge: Den materielle lykke. Hjælp!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.