Behaviorisme og samfundssyn?

Jeg har det samme emne - og det samme problem med den samfundsfaglige metode..

Hvad er dét der med, at hjernen er en "Black Box"? Og forresten, mener du så ikke Pavlovs - og ikke Skinners - forsøg med hundene?

Angående dit spørgsmål kender jeg ikke de nævntes teorier eller hvordan, de forholder sig til behaviorismen, men hvis jeg finder ud af det, skal jeg nok skrive..

Jeg ville umiddelbart lægge vægt på den, der lægger sig tættest op ad den behavioristiske tankegang - men spørg hellere din vejleder, for det er jo ikke sikkert, at han/hun er enig..

Jo, Pavlov selvfølgelig! :)

Jamen behaviorismen siger jo at hjernen er en "black box " hvilket vil sige, at man ikke ved noget om den. Nogle af grundtankerne i behaviorismen er jo, at vi ikke er styrede af ubevidste processer (som fx Freud siger) - dette er jo også grunden til, at man ud fra, fx forsøgene med hundene og rotterne, mener at kunne fastlægge, at mennesker er ligesom dyr.. Det der menes med "black box" indenfor behaviorismen er altså, at vi ikke kan "bruge" noget vi ikke ved noget om til at fortælle om mennesket.. Håber det giver bare lidt mening?

Og super egentlig at der sidder andre med samme problem - så kan det være vi kan inspirere hinanden lidt.. Er du fx færdig med din problemformulering...?

Tak, det gav mening.. :) Har egentlig også hørt det før, men kunne ikke lige huske, hvad det betød.

Og ja, jeg har skrevet den, men den er ikke særlig lang:

"Redegørelse for den fysiologiske forklaring bag behaviorismens teorier og de forsøg, som de bygger på; samt redegørelse for de konsekvenser, behaviorismen – og især Skinners anvendelse af den – fik for samfundet."

Jeg overvejer dog lidt at ændre det første til: "Redegørelse for den fysiologiske forklaring bag betingede reflekser..."

Har du skrevet din?

Sidder med det samme, mit problem er t jeg ikke præcist kan finde ud af hvornår Pavlov slog igennem, og om det overhovedet er inde for det rigtige tidsrum?

det smfundsmæssige ligger , at behaviorismen undersøger mennesket som et resultat af ydre påvirknig og mennesket i kontekst.

Angående teorier og teoretikkere er Watson oplagt, da det var ham der grundlagde behaviorismen:)

Den kognitive adfærdsspykologi er også god at inddrage..

Mie: Lyder som en super problemformulering.. :) Jeg har lidt overvejet at dreje den over på noget med straf - behaviorismen har jo haft kæmpe indlflydelse på, hvordan vi straffer idag.. Så der er jo en masse diskussion i det.. Regner med at kigge på den endelig problemformulering i aften, så skriver jeg lige..

Natascha: Jeg ved ikke præcist med Pavlov - men behaviorismen som psykologisk retning blev grundlagt af i 1913, altså holder emnet lige nøjagtigt hvad tiden angår.. Men Watson er bare ikke oplagt i forhold til samfundsfag synes jeg.. Har besluttet at kigge først ig fremmest på Durkeheim som egentig lidt deler grundopfattelser med behavioristerne.. Derudover er Weber oplagt at nævne - måske også Habermas.. Men ja, kognitiv psykologi er helt klart en god perspektiverings mulighed, da den langt hen af vejen bygger på den behavioristiske tankegang..

Ja, jeg har også tænkt på den kognitive psykologi - men man skal bare passe på, at den ikke kommer til at fylde for meget, da den først kom langt senere.. Jeg tænkte på at nævne den i til sidst som en ting, man videre kunne undersøge; for det har vi fået besked på eat gøre på vores gymnasium..

Og Merete: Jeg har godt hørt, at måden vi straffer på blev påvirket af Skinner især, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan og hvorledes.. Kan du måske give mig nogle titler på nogle bøger eller nogle links, hvor du har læst om det? (Forresten har Skinner også haft stor indflydelse på opdragelse, pædagogik og indlæringsmetoder i skolen..)

Jeg har forresten i mit metodeafsnit skrevet, at hverken jeg eller Skinner har brugt den samfundsfaglige metode, men at han brugte den empiri, som han havde fra de naturvidenskabelige forsøg til at opstille en teori om det ideelle samfund - kan man ikke godt vinkle den sådan, for at argumentere for, at psykologidelen er samfundsfaglig?

Og forresten mange tak for hjælpen! Det er super at have en lille studiegruppe herinde.. ^_^

Den kognitive psykologi skulle helt sikkert bare være en reference til sidst ja.. Men det tror jeg tilgengæld også ville virke rigtig godt..

Ja, jeg har en række bøger - sidder ikke lige med titlerne nu, men især Skinners egen bog "Har vi råd til frihed?" er super! Derudover jeg har jeg fået en MASSE dokumenter og læsestof om behaviorismen af min psykologilærer - det er alt sammen på engelsk, men der står virkelig noget brugbart.. Jeg vil gerne sende det videre, hvis det kunne have interesse..?

Mht. Skinner, så tror jeg altså jeg ville sørge for at inddrage en sociolog som sagde noget om emnet også - ellers ville jeg være bange for, at den del ville halte.. Og ydermere vil det jo være så oplagt til metoden, at kunne sige, at samme emne kan undersøges på så vidt forskellige måder, med forskellige resultateter osv..

Min endelige problemformulering er også blevet godkendt af mine vejledere, så det lægger helt fast nu. Den kommer til at være:

Problemformulering:
Hvordan ser den behavioristiske psykologi på spørgsmålet om mennesket og dets frie vilje, og har dette syn haft indflydelse på samfundets strafudmåling?
 

Problemstillinger:
1. Redegør for den behavioristiske psykologis menneskesyn og grundene hertil samt kort for Émile Durkheims teori om individ og samfund.
2. Undersøg hvilke konsekvenser gennembruddet havde i samfundet, og undersøg hvad der lå til grund for de nye tanker om menneskets eksistens.
3. Diskuter hvorvidt/hvordan de behavioristiske antagelser stadig er aktuelle i dag, og diskuter ydermere hvordan menneskesynet har ændret sig siden gennembruddet.
 

Du er virkelig god!

Og ja, jeg er meget interesseret i de der dokumeneter, men hvordan kan jeg få dem?

Men jeg forstår ikke helt det, du skriver om Skinner og metoden - kan du måske uddybe det?

Har du måske en mailadresse jeg kan sende dem til...? Der er super mange gode, som jeg tror du ville kunne bruge..

Og mht. Skinner og samfundsfahglig metode, så mener jeg bare han er mere oplagt som naturvidenskalig på grund af hans forsøg.. Derfor ville jeg også tage fat i en mere direkte samfundsfaglig teori - det kunne som sagt være Weber eller Durkheim, og sammenligne deres metode med fx Skinners (men også Pavlov og Watson). Du skriver jo, at du har skrevet at hverken du eller Skinner bruger den samfundsfaglige metode i din synopsis - og så går ideen med at kombinere de to fag måske lidt af? Jeg tænker hvert fald, at man skal sammenligne de to metoder og på den måde gøre rede for, hvad de forskellige metoder kan og hvilke begrænsninger de har - og derfor komme frem til, at det er konstruktivt at bruge dem begge til belysning af emnet..

Gav det overhovedet nogen mening?

Ja tak, det må man sige! Du er virkelig god til AT.. ;)

Hvor kan jeg skrive min mail til dig, så ikke alle kan se den? bruger normalt ikke studieportalen så meget..

Jeg føler mig bestemt ikke god til AT - men føler der god tid inden eksamen til at få styr på det hele!

Jeg hedder Merete Strandby Nielsen - måske kan du finde mig på facebook, hvis du bruger det? Så skriv en privatbesked med en mailadresse, så får jeg kigget på det så snart jeg har tid..

Nu har jeg ansøgt, og på forhånd mange tak! :)

Hej Merete.

Jeg skriver om behaviorisme i psykologi og engelsk, og jeg har faktisk ikke særlig mange kilder på engelsk, så jeg vil rigtig(!) gerne have sådan nogle. Vil det være muligt, at du kan sende mig noget af dit? (:

Og tak fordi I har skrevet herinde. God inspiration! (:

Ja, det kan jeg godt.. :) Men har ikke super meget tid idag, så bliver måske først i morgen eller onsdag..

Okay. Det er helt i orden (:

Du kan sende det til: [email protected].

Tak!

Hvilken fag har i skrevet i udover psykologi? Har nemlig skrevet i samfundsfag og psykologi også om behaviorismen og har angivet samf. som samfundsvidenskabeligt og psyk. som humanistisk, men kan se andre herinde mener det er naturvidenskabeligt..

Det er mest naturvidenskabeligt, men kan også være samfundsvidenskabeligt..

Kan ikke lige se, hvordan det skulle kunne være humanistisk, for de er jo meget i mod at fortolke - det er kun det, der kan observeres, der intersserer dem. Med andre ord har de en meget positivistisk tilgang til psyken..

Behaviorisme er klart mest naturvidenskabelig fordi der er så mange forsøg med helt konkrete observationer og målinger. Men man kan sagtens bruge den både humantisk og samfundsvidenskabeligt også.

Humanitisk = forsøge at finde frem til de hensigter og motiver, der ligger bag menneskers handlinger. Tror dog først og fremmest det er den humanistiske psykologi og eksistentielle der bruger den. Forskellen er også at indenfor den her metode vil empirien være subjektive fænomener, tekster og samtaler - ting man kan fortolke og analysere på (hermeeneutisk metode).

Samfundsvidenskabelig = forsøger at finde frem til det der er alment for individer eller samfund. Altså beskæftiger man sig mest med med grupper (samfund, familie, etniske grupper mm.). Tror også man kan sige at det er typisk for denne indgangsvinkel, at den lidt står med et ben i hver lejr - naturvidenskabelig fordi den ved hjælp af eksperimentelle metoder finder frem sammenhæng, og humanistisk når den fortolker kulturelle fænomener i den historiske sammenhæng de ligesom er relevante i.

Kunne det hjælpe lidt? Man kan gøre begge ting, men umiddelbart vil jeg mene at naturvidenskalige indgangsvinkel er klart mest relevant.

Tak for hurtige svar begge to. Jeg har naturligvis angivet samfundsfag som samfundsvidenskabelig fakultet, og efter at være gået mere i dybden med psykologien vil jeg angive psyk. som naturvidenskabeligt, idet jeg tager udgangspunkt i de forsøg og undersøgelser som behaviorister har lavet. F.eks. Pavlovs hundeforsøg. Men blev bare i tvivl om hvorvidt dte var korrekt, at jeg angav det som naturvidenskabeligt, idet det jo ikke er mig, der har udført forsøgene.

Er der nogle af jer, der også skriver i samfundsfag? I så fald hvordan har i sagt at de to fakulteter supplerer hinanden?