Priselasticitet

Filen kan ikke åbnes :-(

Muligvis fordi dokumentet stadig var åbent, da jeg uploadede. Jeg prøver lige en ny version der også er kompatibel med ældre word versioner.

..

Din priselasticitet er jo defineret som

El_pm=p/m*dm/dp.

Det benytter du slet ikke? Det skal du.

Jeg har lige skimmet din opgave igennem, og jeg synes, at det er påfaldende, at du er så konkret i din afvisning af keynesianismen til fordel for neoklassisismen. Basalt set er de jo enige om rigtig mange ting, keynesianismen er bare en teori om den korte sigt, mens neoklassismen mest omhandler det lange sigt. Grunden til, at Milton Friedman (og andre) i 70erne var så kede af politikernes intervention var, at der blev interveneret alt for tit og alt for dårligt.  

Jeg er selv temmelig højreorienteret, så det er ikke utænkeligt at det er kommet til at lyde sådan. Nu plejer jeg nu nok, at kunne forholde mig objektiv og grunden til det store fokus på neoklassisk teori er overskriften på årets AT emne lyder i retningen af "Videnskabelige gennembrud 1851-1914", hvor det netop er den neoklassiske teori der har sit gennembrud i form af matematikken. Vil du evt. påpege hvor du mener jeg direkte afviser keynesianismen?

Jeg skal lige have genlæst matematik delen og teorien til priselasticitet før jeg vender tilbage til dette, hvis det er okay.

Hvis jeg skal gennemgå dine afsnit:

Hvad er neoklassisk økonomisk teori?

Jeg er meget enig uden dog at have fuld forståelse for alt, du skriver. Eksempelvis forstår jeg ikke rigtig, hvad du mener med, at arbejdsløshed er frivillig? Desuden er det lidt svært at skelne imellem neoklassisk og klassisk økonomisk teori ud fra din beskrivelse.. Men lad gå med det sidste, det vil en samfundsfagslærer heller aldrig kunne finde ud af.

Hvordan adskiller den neoklassiske økonomiske teori sig fra keynesianismen?

At keynesianisterne ikke mener, at markedet er absolut selvregulerende grunder i, at det kort og godt er en teori for det korte sigt, hvor priserne er træge, dvs de kan ikke bare tilpasse sig og cleare markedet, som de gør på lang sigt, og det betyder, at en stor del er op til agenternes forventning til prisudviklingen. Der findes forskellige teorier for, hvorfor disse forventninger ikke altid stemmer overens med virkeligheden, men det er sådan set derfor, der er konjunktursvingninger - sådan basalt set i hvert fald. Du bør desuden læse lidt om Keynes' "human spirits", som også var en grund til, at markedet var mangelfuldt - det hænger meget sammen med det, du skriver om, at husholdningerne i mange tilfælde er irrationelle.

Ellers ser det fint ud. Dog er det måske væsentligt at nævne, at Keynes garanteret aldrig har bestridt, at det at øge pengemængden på lang sigt gav inflation. Det er korrekt. Men på kort sigt sætter det gang i efterspørgslen, fordi folk pludselig har flere penge mellem hænderne. Hvor neoklassisisterne og keynesianisterne nok ville være uenige er omkring, hvor kort sigt kort sigt er og hvornår vi er ude på lang sigt.

Hvilken betydning har matematik for økonomisk teori?

Om det just er gennembruddet for neoklassisismen, ved jeg ikke, men ellers er det vist helt okay det, du skriver.

Angående priselasticiteter  ser det fint ud, hvad angår det teoretiske.

Hvilken rolle har den neoklassiske teori spillet for den aktuelle finanskrise?

Pas på med dine kilder! Både Modkraft og CEPOS har egeninteresser at pleje og er ikke objektive!

At en større offentlig sektor ville have modvirket finanskrisen er sikkert rigtigt nok, men der kunne også argumenteres for at en sådan ville kunne dræbe al vækst i samfundet. Desuden er det vel ikke just neoklassisk at ønske en større offentlig sektor.

Hvad har renten med inflation at gøre? Det forklarer du ikke. Hvorfor i øvrigt ikke bare tage en graf over inflationen? Var inflationen overhovedet høj inden krisen? :S

Og resten er vist fint. Overvej ovenstående.

Eksempelvis forstår jeg ikke rigtig, hvad du mener med, at arbejdsløshed er frivillig?

Ifølge neoklassikerne bør agenterne ved en krise gå ned i løn. Er de ikke villige til dette, betragtes det derfor som frivilligt at være arbejdsløs.

At en større offentlig sektor ville have modvirket finanskrisen er sikkert rigtigt nok, men der kunne også argumenteres for at en sådan ville kunne dræbe al vækst i samfundet. Desuden er det vel ikke just neoklassisk at ønske en større offentlig sektor.

Nej, det er helt modsat. Det er meningen der skal være noget fra begge lejre i denne problemstilling.

Hvad har renten med inflation at gøre? Det forklarer du ikke. Hvorfor i øvrigt ikke bare tage en graf over inflationen? Var inflationen overhovedet høj inden krisen? :S

Det er i monetaristernes tro, at pengemængden skal styres af centralbanken. Er pengemængden for stor er inflation blot én af konsekvenserne, men i henhold til problemstilling betød det også, at det var muligt og attraktivt at lave subprime lån. Figuren viser at pengepoltikken har været for lempelig i forhold til taylor indikatoren, som er en sammenhæng mellem den fastsatte poltiske rente, inflationen og outputgabet.

Din priselasticitet er jo defineret som

Elpm=p/m*dm/dp.

Det benytter du slet ikke? Det skal du.

For lige at vende tilbage til matematikken, så er ovenstående formel tilpasset opgaven, så formlen nu passer således at prisen er afhængig af mængden. Jeg har vedlagt et dokument, hvorledes jeg er nået frem til dette.

Mht. til metoder i dette, kan jeg så til fremlæggelsen nævne, de forskellige regler i dokumentet som aksiomer (f.eks. gange med m foroven og forneden.) ? Og er der et sted jeg kan finde den korrekte formulering for disse?

Ydermere kunne jeg godt tænke mig at kaste rundt med begreberne sætning, lemma og korrolar. Jeg er desværre ikke rigtig blevet undervist i dette og ved blot, lige omtrent hvad det er. Er de anvendelige i denne sammenhæng?

På forhånd tak.