Almen studieforberedelse (AT)

AT-eksamen

28. maj 2010 af snydeo (Slettet)

 Heeeey :)

Vil lige høre fra erfarne mennesker, hvordan en AT-eksamen egentlig foregår, og hvad det er, man skal prioritere højst? 


Brugbart svar (1)

Svar #1
29. maj 2010 af asad-17 (Slettet)

Hej snydeo

Her er den vejledning jeg gør brug af, du er velkommen til at benytte dig af den.

God læselyst

Asad

SYNOPSISEKSAMEN 3G

Der er afsat 30 minutter pr elev inklusiv votering og karaktergivning. Husk at der ikke er noget der hedder forberedelsestid på skolen.

Forløb:
1. Du holder en fremlæggelse på max 10 minutter. Du må være forberedt på, at eksaminator/censor kan afbryde med enkelte opklarende spørgsmål.
Du rådes til, at begynde med at tydeliggøre den rejse, der er udgangspunkt for din opgave, og derefter præsentere din problemformulering med tilhørende problemstillinger. Præsenter også gerne kort din hovedkonklusion, og forklar derefter hvorledes du er kommet til frem til denne konklusion.
Det er ikke meningen, du skal genfortælle hele synopsen på 10 min. Og du skal heller ikke nå at have alt fra din synopsis med. Du bør derfor vælge ud, således at du uddyber delemner fra synopsen og inddrager eventuel viden, som er indsamlet efter afleveringen af synopsen. Husk også en perspektivering til relevante dele af studierapporten.
Det vil være en god idé, at inddrage ekstra materiale, hvis det er relevant (et citat, en figur, en graf, en artikkel osv). Det er tilladt, at lave en PP-præsentation, men du skal selv medbringe en bærbar computer og der er ikke projektor og teknisk hjælp til rådighed.
2. Efter dit oplæg stiller eksaminator og censor spørgsmål med udgangspunkt i oplægget og synopsis. Denne del af eksamen skal være en samtale og diskussion.
3. Efter eksamen voteres. Karakteren gives udelukkende på grundlag af den mundtlige præstation. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang du lever op til de faglige mål for AT (se f.eks. under ”vejledning” på din cd-rom). Herudover lægges der vægt på, hvordan du strukturerer og formidler dit stof.

Punkter du kan tage op under fremlæggelsen af din synopsis:
Du skal ikke have alle punkter med, men du må være forberedt på, at vi kan spørge til dem alle. Sørg for at have en rød tråd i din fremlæggelse.

Det forventes, at du kan begrunde og diskutere:
• Problemformuleringen og væsentlige afgrænsninger af synopsen
• Metoder
• Analyser
• Udnyttelse, udvælgelse og vurdering af kildemateriale
• Hvordan problemet belyses ud fra de 2 fag
• Hvordan du ser forskellen mellem fagenes bidrag til forståelse og vurdering af et sammensat problem
• Svage sider ved synopsen
• Uafklarede spørgsmål og hvorfor de er uafklarede
• Nye problemstillinger og hvordan man kunne arbejde videre med dem.
• Hvordan dit emne indgår i en større historisk eller nutidig sammenhæng


Husk at du skal medbringe to udprintede eksemplarer af studierapporten til eksamen!


Skriv et svar til: AT-eksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.