Studievejledning
Standby-plads
Hej
Hvis man søger ind via kvote 1 på en uddannelse og samtidig søger om standby-plads, hvordan vil søgningen af standby-plads påvirke det, hvis man nu er kvalificeret til at komme ind på uddannelsen direkte?
Nu vil jeg gerne søge ind på en uddannelse, men jeg er bange for at mit snit bliver for lavt, så jeg tænker på om jeg skal søge standby-pladsen, men jeg ved faktisk ikke rigtig noget om det.....håber der er nogen der kan hjælpe!
Svar #1
04. juni 2010 af Bexs (Slettet)
Altså hvis dit gennemsnit ligger lige under det, som snittet skal ligge på på den pågældende uddannelse i år, så kan du blive tilbudt en stand-by plads. Hvis du er kvalificeret til at komme direkte ind, kommer du ind, selvom du har sat kryds ved standby.
Svar #2
04. juni 2010 af Bexs (Slettet)
Følgende er en del af et svar, som jeg i dag har modtaget fra Studievalg, fordi jeg var i tvivl om, hvordan standby funderer.:
Ved hvert optag kan man søge om optagelse på op til 8 uddannelser, i prioriteret rækkefølge.
Man kan vælge at krydse af i "stand by" feltet og det betyder, at man kan være heldig at få en plads på årets venteliste til den pågældende uddannelse.
Det er en mulighed, hvis det er en uddannelse med adgangsgennemsnit og ens eget snit ligger lige under det, som bliver årets adgangsgennemsnit.
En stand by plads betyder, at man måske først får tilbud om studieplads med virkning fra året efter, alternativt samme år. Det vil afhænge af, hvor mange der falder fra i løbet af studiestarten. Hvis du får en stand by plads, vil du ikke blive vurderet på uddannelser, der ligger lavere på din prioriteringsliste.
Håber, svaret kan hjælpe dig.
Svar #3
04. juni 2010 af Quijote (Slettet)
Okay, men hvis jeg kun vil søge ind på 1 uddannelse, men på alle landets universiteter, kan jeg så også søge om standbyplads på alle ansøgningerne, altså alle universiteterne?
Tusind tak for det!!!
Svar #5
07. juni 2010 af Bexs (Slettet)
3# Ja, du kan søge om standby-plads på dem alle, men hvis du så får en standby-plads på den uddannelse, som er din 1. prioritet, så bliver du ikke vurderet på dem, der ligger under på din prioriteringsliste. Det kunne jo være, du kunne komme direkte ind der, så du altså kunne starte med det samme på din 2. eller 3. prioriterede uddannelse.
Svar #6
07. juni 2010 af Quijote (Slettet)
Mange tusinde tak for jeres hjælp. Jeg forstod det slet ikke før!!
Good luck :)
Svar #7
01. april 2011 af icen (Slettet)
Jeg vil læse videre efter sommerferien 2012, men er bange for at min karakter er lige under adgangskvotienter (så bliver jeg sikkert optaget på standby).
MEN kan jeg søge kun på standby i år og blive garanteret et plads 2012?
i stedet for at risikere at ikke blive optaget i 2012 og man derfor bliver optaget på standby til 2013.
jeg blev færdig i 2010 med hhx. men har en 2 årig kontrakt som elev, og vil gerne læse videre efter de to år .
Svar #8
01. april 2011 af Freeclimber (Slettet)
For at søge standby skal du søge kvote 1. Så svaret er nej, du kan ikke vente med at blive optaget, hvis dit snit er til en kvote 1 plads.
Skriv et svar til: Standby-plads
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
