Kildekritik

Man kan sagtens anvende kildekritik på en artikel. En artikel kan være propaganda. Tænk på Nordkorea. Det som der bliver sendt ud derfra har intet med virkelighed at gøre. 

Ergo, kildekritik skal man altid have med sig når man læser en tekst -  også emballagen på madprodukter.   

Er din AT- opgave opm kildekritik i bredforstand med eksempler o. lign. ? 

Er der så nogen artikler, som man ikke kan anvende kildekritik på? For min lærer har skrevet til mig, at jeg udøver kildekritik på en artikel, som ikke er en kilde i en historisk forstand.

Det er noget vås. I min historie undervisning  i gym var 1/3 af de tekster vi læste artikler om alt fra Ruslands gasledninger og krig med Georgien til gamle avisartikler fra forskellige kulturer i verden ex tidl. DDR. 

Den eneste måde jeg kan bakke op om din lærer er, når en artikel beskriver fuldstændigt objektivt verdenstilstand, for så har det nemlig en fakta ligende karakter - men det er også umuligt. Måske skulle du præsentere din lærer for NEW Journalism trenden fra 1950 'erne , hvor man for første gang accepterede, at det som journalisterne skriver ikke er objektivt, men subjektivt. I teorien og praksis er objektivitet umulig. Man burde istedet snakke om en tekst er mere eller mindre subjektiv. 

Som du måske kan tyde så er jeg stærkt uenig med din lærer, så mit bedste råd er at kontakte din rektor eller uvm med et spørgsmål om hvad en kilde er.   

Måske kunne andre byde ind i debatten ?   

Nu fremgår det ikke helt klart hvad du mener med artikel.

Er der tale om en fagartikel fra et historisk tidsskrift vil man i faghistorisk forstand IKKE betragte dette som en kilde. Det samme gælder om den gymnasie grundbog som i bruger i historieundervisningen. (Med mindre ens problemfelt er noget i retning af "historieskrivningen i det 20 århundrede", for så ville en fagartikel og en grundbog fra gymnasiet godt kunne betragtes som en kilde - jvf. det funktionelle kildesyn)

Skriver du f.eks. om besættelsestiden og har fundet en god artikel hvor en historiker f.eks. analyserer fænomenet "tyskerpiger", så vil denne fagartikel ikke skulle betragtes som en kilde til besættelsestiden. MEN derfor skal artiklen naturligvis underkastes en kritisk stillingtagen alligevel - man skal ikke bare æde den rå. 

MEN hvis der er tale om en avisartikel fra besættelsestiden der omtaler emnet "tyskerpiger", skal denne artikel naturligvis behandles som kilde - som også er det Bankier giver udtryk for. Alt samtidigt materiale kan behandles som kilder, uanset om det er potteskår eller avisartikler

Der hvor dig og din lærer muligvis går forbi hinanden er i definitionen af en artikel. En nutidig fagartikel skal nemlig ikke betragtes som en kilde, men det skal en avisartikel fra samtiden.

Ganz genau!

Det er en avisartikel, jeg anvender. Jeg har anvendt en avisartikel, udgivet i Information 2006. Jeg inddrager artiklen mht. Zambias økonomisk liberalisering i 1991.

Noget meget meget vigtigt i AT, som de fleste elever fejler i og derfor bliver owned er at de fortæller om metode, teori m.m. generelt.

Når du kommer derind skal du vise din analyse, og hvilke metoder, teorier m.m du har benyttet dig af, altså konkret hvordan du har arbejdet.

Så udvælg én problemstilling fra hver fag, forklar MEGET kort hvad delkonklusionen var (5-6 sekunder), så vis din analyse af teksten. Din analyse vil være f.eks. en diskusranalyse eller lignende. Metoden er kildekritikken. Det er den vigtigste del. Du har en masse spørgsmål og konklusioner i synopsen. Dem vil de ikke høre eller se, de har jo læst synopsen. De gider heller ikke høre om kildekritik eller andre metoder generelt, det kan memoriseres. Det der er interessant for dem er hvordan DU specifikt har arbejdet. Analysen der har ført frem til delkonklusionerne i synopsen m.m. Det er virkelig, virkelig vigtigt.

Good luck :- )

Mange tak for jeres hjælp :)