Guds dårskab

 Hej. Jeg har været inde og tjekke politikens Dansk Ordbog og tjekkede ordet dårskab:

dårskab subst. -en 1. mangel på omtanke,  en uovervejet handling

Hvor står det?

Dårskab betyder dumhed/tåbelighed/uklogskab. Ikke just noget der normalt sættes i forbindelse med Gud.

 Resultatet af verdens visdom viser sig at være tåbelighed.

Paulus fortæller os, hvordan Gud afslørede for verden, at dens visdom er tåbelig. Gud besluttede at frelse ved prædikenens dårskab, og hvad Gud beslutter er altid til velsignelse for mennesker. Han har aldrig haft til vilje, at ødelægge og fordømme mennesker. Guds gode vilje er et udtryk for hans frelsende kærlighed og nåde. Men verden var ikke i stand til at tage imod, fordi den ikke så, hvad Gud gav. Verden brugte nemlig sin egen visdom som kilde. Gud havde dog valgt en helt anden kilde end verdens visdom. Gud valgte dårskab – tåbelighed – det sidste noget menneske nogensinde ville have forventet, at den alvise og almægtige evige Gud ville vælge: ”prædikenens dårskab.”

Ved at benytte sig af dårskab, dér hvor verden bruger visdom, lavede Gud i virkeligheden en ironisk joke ud af verdens stolte visdom. Men denne vittighed er til velsignelse for verden og et bevis på Guds kærlighed, for dér hvor verden fejlede med sin gevaldige fremstilling af overbevisning, dér sejrede Gud vha. dårskab.

Dårskaben er ikke selve det at afholde en prædiken, men indholdet af det, der bliver prædiket. Nemlig dette, at verdens frelser en gang for alle døde som en forbryder på korset. Dette virker i alle højeste grad som topmålet af dårskab.

Ingen i hele verden har nogensinde før hørt om sådan en frelsesplan. Derfor bryder Gud fuldkomment med verdens visdom gennem sådan en plan.

Dette viser hvor stor en misforståelse det er, at tilpasse evangeliet til vores tid, således, at det kan accepteres af verdslige mennesker med deres verdslige visdom. Prædikenens dårskab skal forkyndes så klart, at mennesker kan se, hvori det dåragtige består, men det er en misforståelse at erstatte disse proklamationer med forkyndelse, som verden ser som fornuft. Evangeliet er nemlig ikke et stykke fornuft, der vha. gode argumenter er beregnet til at overbevise mennesker. Evangeliet er udelukkende en bekendtgørelse – en forkyndelse af Guds beslutning. Evangeliet er ikke et oplæg til diskussion om, hvorvidt det er filosofisk skarpsindigt eller ej. Evangeliet er Guds klare og kantede tale til mennesker. Formålet er, at få mennesker til at vende om fra egen klogskab og overgive sig fuldkomment til Gud – intet mindre.

Vi må ikke tro, Gud først prøvede en vej: visdom og viden, og så siden når dette ikke lykkedes, brugte Gud dårskab og tro, som han så havde held med. Nej, Gud havde før alle andre beslutninger valgt at frelse mennesker ved prædikenens dårskab:

”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.” (Ef 1,4)

Guds visdom, som han har lagt for fødderne af menneskene, fortæller om den almægtige Gud, men den kan ikke frelse mennesker. Den kan ikke føre mennesker på sporet af evangeliet, men den var tænkt til, at mennesker skulle lære at være stille for Gud, når han åbenbarede sig gennem f.eks. naturens undere. Havde mennesker villet tage ved lære af Gud gennem en tilegnelse af Guds visdom, da ville de også have haft lettere ved at acceptere den almægtiges valg at frelse dem ved prædikenens dårskab. Det, denne verden har brug for mere end noget andet, og som den aldrig har kunnet udregne selv med opbuddet af al sin visdom.

Menneskets ulykke er al den tale om den Gud, man ikke kender.

Linket http://www.joh3-16.dk/ny_side_40.htm  

Håber det kan bruges :^)

Jo tak skal du have, det kunne det :)

 Det er jeg glad for at høre. :^). Kan du forklare mig, hvorfor der står brugbart svar uden for andres svar? :^)

#5

Feltet med ordene "Brugbart svar" er en trykknap, der kan benyttes af andre læsere af tråden til at afgive en stemme til det pågældende svar, hvis læseren mener, at dette svar var brugbart i forbindelse med besvarelse af det oprindeligt stillede spørgsmål. Hvis et svar er blevet bedømt brugbart af en eller flere læsere, angiver tallet i parentesen, hvor mange læsere, der har fundet dette svar brugbart. I sagens natur kan forfatteren af et svar ikke stemme på sine egne svar.