Studievalg og videregående studie
Sociologi --> Statskundskab
Hej...
Jeg er blevet student og skal derfor til at søge ind på en videregående uddannelse. Der er dog et par punkter, jeg håber i kan hjælpe mig med at få afklaret.
Jeg står og skal træffe valget mellem at vælge sociologi- eller statskundskabsstudiet. Det forholder sig således, at jeg - som det ser ud nu - må blive nødt til at nøjes med en standbyplads på statskundskabstudiet i København. Jeg tænkte så på en mulighed: i stedet for at tilbringe et helt år uden skolegang kunne jeg f.eks. søge ind på sociologistudiet, hvorefter jeg ville kunne skifte over til statskundskabsstudiet, hvis det er det, jeg hellere vil.
Problemet er dog, at jeg så skal søge ind forfra. Vil det så betyde, at jeg skal vente endnu et år i tilfælde af en opnået standbyplads, eller forholder det sig anderledes, når der er tale om et internt skifte på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet?
På forhånd tak :)
Svar #1
27. juni 2010 af Mads1980 (Slettet)
"Problemet er dog, at jeg så skal søge ind forfra. Vil det så betyde, at jeg skal vente endnu et år i tilfælde af en opnået standbyplads, eller forholder det sig anderledes, når der er tale om et internt skifte på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet?"
Hvad tænker du på når du skriver: "eller forholder det sig anderledes, når der er tale om et internt skifte på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet?"
Spørger du om man evt. kan springe fra sociologi til statskundskab til vinter fordi begge studier hører under det samfundsvidenskabelige fakultet? Mig bekendt gives der ikke sådanne særlige muligheder blot fordi studierne hører under samme fakultet.
Under alle omstændigheder vil jeg råde dig til at kontakte studievejledningen på statskundskab. De er gode til at svare på spørgsmål af denne art: polsci.ku.dk/Studievejledningen/
Svar #2
27. juni 2010 af MrAbdul (Slettet)
Hvis du er sikker på at du kan få en standby plads på statskundskabsstudiet er det bestemt en dårlig idé at søge ind på sociologi mm. du har lyst til sociologi. En tommelfingerregel er at når man først starter på et studie får man venner, de venner vil man nødig væk fra og resten behøver jeg vel ikke at sige.
Jeg mener at man hellere skal sikre sig en plads på et studie man VIL frem for at tage den SIKRE vej.
Uden satsning kommer du til at stå stille. Desuden kan du, hvis du er egnet til standby, bestemt sætte dig ind i 1. semester som selvstudium. På den måde er du klar til at kickstarte.
Det er virkelig som man siger No Pain No Gain
Svar #3
27. juni 2010 af lexibexi
der er ingen dispensationsmuligheder ved studieskift indenfor samme fakultet. hvis du bliver optaget på sociologi og året efter søger ind på statskundskab og opnår en standbyplads, har du et års ventetid uden studie.
Svar #4
27. juni 2010 af MrAbdul (Slettet)
Det passer så ikke helt 3#
Hvis man gennemfører 1. studieår på sociologi kan man få merit for nogle moduler på statskundskab det kan afgøre om man kan komme igennem kvote 2.
Og man kan også godt selv forberede sig til sit studie selvom man har 1 års ventetid.
Svar #5
27. juni 2010 af H.Ibsen.1828 (Slettet)
I skal have tusind tak for jeres svar - det har været gavnligt.
Jeg har dog lige en ting til jeg lige skal have afklaret. Er det rigtigt forstået, at når man opnår en standbyplads, så er man sikret en plads på studiet det efterfølgende år?
Svar #6
27. juni 2010 af lexibexi
#4 ja, men i tilfælde af en standbyplads er der stadig et års ventetid (medmindre der er nok der springer fra inden studiestart, hviklet er usandsynligt) uanset om du kan få merit for nogle fag eller ej! det har ingen relevans hvorvidt du er optaget gennem kvote 1 eller 2
#5 ja, du er sikret en studieplads senest ved studiestart året efter.
Svar #7
27. juni 2010 af MrAbdul (Slettet)
#6 Ja det er lidt af en satsning for det man har lyst til at læse og vente et år på at blive optaget på ens drømmestudie er, efter min mening, ingen tid.
Og det behøver jo heller ikke at være 1 års ventetid. Min hensigt var bare at fortælle at muligheden for at få merit, + point, er der på sociologi til statskundskab.
#5 Ja på det punkt er vi begge enige. Men det kan være at nogen hopper fra som #6 siger.
Svar #8
27. juni 2010 af H.Ibsen.1828 (Slettet)
Jeg vil starte med at takke jer alle for svarene...
Jeg har lige et sidste spørgsmål... Man kan selvfølgelig ikke vide det på forhånd, men regner man med, at gennemsnittet for optagelse samt standbyplads vil ændre sig i år?
Skriv et svar til: Sociologi --> Statskundskab
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
