Studievalg og videregående studie

Medicin - adgangskvotienter 2010

24. juli 2010 af Proprium (Slettet)

Hej!

Jeg har (som mange andre) søgt ind på medicinstudiet, og jeg er (også som mange andre) meget, meget spændt på dette års adgangskvotienter. Jeg kunne derfor godt tænke mig at spørge lidt til jeres forventninger til netop adgangskvotienterne. Jeg er selv en smule i tvivl; på den ene side tænker jeg, at gennemsnittet stiger en anelse, idet medicinstudiet igen i år er et af de mest populære studier, men på den anden side er et højt ansøgertal jo ikke nødvendigvis ensbetydende med et højt gennemsnit?


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. juli 2010 af klotte (Slettet)

Jeg har gjort følgende overvejelser og jeg følger med fordi min søn vil læse medicin

1) flere søger både på kvote 1 OG kvote 2 fordi de forsøger alt.

Flere søger alle steder i landet også i på de nye 50 pladser i Ålborg. Før i tiden har folk søgt  til København eller Århus.

Nu tror jeg flere søger imod Odense fordi man skal søge længere væk og der er så midt immellem de to andre storbyer og havde lavere snit sidste år.

Jeg tror at København og Århus vil vil ligge på samme snit måske et par decimaler højere

Jeg tror det stiger i Odense.

Jeg tror det ligger lavest i Ålborg.

Min søn er optaget på kvote 2, men spinger på kvote 1 hvis han får sine prioriteringer opfyldt.

Hvordan er dine prioriteringer ?


Svar #2
24. juli 2010 af Proprium (Slettet)

1) København

2) Odense

3) Århus

4) Aalborg

Men ja, Københavns Universitet og Århus Universitet vil formodentlig være de mest eftertragtede steder, og det kan tænkes, at adgangskvotienten for netop disse steder vil stige en smule. Men det er jo ikke sikkert? Hvad er dine forventninger til adgangskvotienterne på Aalborg? Jeg har læst, at der 'kun' er 197 ansøgere.

Desuden tror jeg ikke, at adgangskvotienterne for standbypladserne vil stige markant. Måske 0,2 eller sådan noget. Hvad mener du om den sag?


Brugbart svar (1)

Svar #3
24. juli 2010 af klotte (Slettet)

 Der er måske en chanche for at Århus falder lidt når man kikker på talende er der en lille nedgang i ansøgningerne og en stornedgang af Norske studerende : ) . KBH ,tror jeg kan svinge til begge sider med op til 0,4

Hvor har du læst at der kun er 197 ansøgere ? i Ålborg ....Det må da være dem med 1 prioritet ?

Standbypladserne er ligeså svære at spå om ...dem er der jo relativt få af. Har du også søgt på kvote 2 ? Hvis ja, hvordan er det så gået - hvis ne,j hvad er så dine overvejelser herom ?


Svar #4
24. juli 2010 af Proprium (Slettet)

Ja, var nemlig også inde og kigge lidt på tallene for Århus. Og stigningen var ikke helt enorm.

Som jeg skrev tidligere, så tror jeg også sagtens, at snittet for KU kan ske at stige. Omvendt, så kan det også tænkes, at det falder en smule. Jeg har læst (og fået bekræftet), at ansøgertallet ikke er steget særlig meget på KU (på medicin). Jeg mener, at stigningen var omkring 1,6%.

Hov, der var 203 ansøgere. Og ja, det er førsteprioritet. Men jeg tror, at mange søger ind på AAU, fordi deres snit måske ikke egner sig til KU (selvom vi ikke ved noget om snittet på KU endnu). Jeg er bare meget, meget nysgerrig mht. snittet på Aalborg Universitet. Jeg tror, det kommer til at ligge på omtrent 9,3-9,6 ... Eller deromkring.

Ja, der er få standbypladser, men de er der jo. Man fristes til at sige 'heldigvis'! Jeg har søgt kvote 2 på stort set alle universiteterne, ja. Jeg var til den der test i Odense, men var meget få point fra at komme med til næste runde (så at sige). Jeg har derudover søgt kvote 2 via KU, men jeg har ikke den helt store erhvervserfaring, så jeg regner ikke med noget. Jeg er lidt spændt på kvote 2 snittet i Århus.


Brugbart svar (1)

Svar #5
25. juli 2010 af klotte (Slettet)

Jeg gætter nu på lavere i Ålborg.

Hvornår blev du færdig og hvad er dit snit ? Ærgeligt med SDU.

Århus kvote 2 er nemlig spændende - ligesom alle kvote 1`erne


Brugbart svar (1)

Svar #6
25. juli 2010 af kmy1234 (Slettet)

Jeg har søgt ind med et snit på 10,2 på kvote 1, KU og regner ikke med at blive direkte optaget. Dette skyldes at der er en stigning på ca. 6 % på kvote 1 og udover det er der 50 pladser færre. De fik ellers 50 ekstra pladser sidste år, men de er blevet frataget, eftersom Aalborg har fået et medicinstudie.

Så når der er 50 færre pladser og en stigning på 6 %(og samtidig med det siger flere analytikere at studenter efterhånden klarer sig bedre og bedre til eksamenerne med højere karakterer), så tror jeg har vi ser en adgangskvotient på 10,4-10,5 på KU.

Mht. standby tror jeg, jeg har en chance, men nu må vi se :)

Proprium - hvilket snit har du søgt ind med? :-)

Krydser fingre for os begge.


Brugbart svar (1)

Svar #7
25. juli 2010 af Roman Garcia

#6 Du skrev
"og samtidig med det siger flere analytikere at studenter efterhånden klarer sig bedre og bedre til eksamenerne med højere karakterer"

jeg tror ikke, at det skyldes, at studenter klarer sig bedre og bedre tli eksamen, men jeg tror derimod, at det nye karaktersystem i højere og højere grad finder indpas hos lærerne, hvilket giver højere karakterer. Som lærer skal man selvfølgelig vende sig til, at selvom man ikke siger noget unikt kan man få skalaens højeste karakter, og selvom der er fejl, kan man få 10.
Hvad enten de studerende er blevet bedre eller lærerne på ungdomsuddannelserne er blevet mere rundhåndede, så er resultatet er jo det samme, og jeg tror du har ret i, at der er flere med rigtig høje snit, som søger ind, hvilket kan få snittet til at stige. 

Så man må sige, at det er forholdsvis uforudsigeligt i år - hvilket jo gør det rigtig spændende.  


Svar #8
25. juli 2010 af Proprium (Slettet)

#5 og #6

Jeg vil helst gerne holde mit gennemsnit for mig selv, det er også derfor mit spørgsmål (#0) er så åbent. :)

#5

Men jeg blev færdig i 2008, så det er efterhånden ved at være lidt længe siden. Da jeg tog en sproglig studentereksamen (eller det hedder det vel ikke mere?), var jeg nødsaget til at tage henholdsvis matematik A, fysik B og kemi B. Og det tog lidt tid.

Og ja, måske Aalborg bliver endnu lavere. Det tror jeg egentlig også faktisk - uddannelsen er jo helt ny!

#6

Jeg tror, du har en rigtig god chance! Men vi skal også passe på med at gøre KU for ophøjet og uopnåelig. Vi har jo ingen chance for at vide, hvad der egentlig kommer til at ske med adgangskvotienterne - selvom meget tyder på, at de stiger. Jeg tror, at mange har holdt sig lidt tilbage i år grundet sidste års høje gennemsnit; mange af de folk, som egentlig havde snittet til at komme ind, har måske tøvet en smule. Måske de venter med at søge ind til næste år? Det kunne jeg i hvert fald godt forestille mig.

#7

Det med karakterskalaen lyder fornuftigt. Men vi må heller ikke glemme bonus for tidlig studiestart, nemlig faktoren 1,08. Det er jo klart, at folk lige pludselig har tårnhøje gennemsnit, når man kan gange det op; en person med et gennemsnit på 10,2 har jo pludselig et gennemsnit på cirka 11.


Brugbart svar (1)

Svar #9
25. juli 2010 af klotte (Slettet)

Nu er det ikke sådan at KU reducerers for alle de 50 pladser i Ålbord det er kun de 21 pladser......og samlet er der stadig 1400 pladser i landet. Tallet er forøget over en årrække og hvis det bliver større kan man frygte arbejdsløshed iblandt læger på sigt.

Hvis man virkelig VIL være læge er det sikreste altså at søge ind i Ålborg som 1 prioritet ! med det gennesnit man nu engang har - men hvorfor skulle man det hvis man kan komme idn et sted tættere på venner og familie.  1 Prioriterings tal  siger noget om hvor folk satser.

Vi kan ikke se i statestikkerne endnu om karraktergennemsnittende på stx er steget i år- men man kan måske forvente at gymnasielærerne endnu ikke har tilpasset sig det internationale niveau i den nye skala -som på sigt skulle give et højere gennesnit. Ren fordom fra min side- men jeg synes ikke at gymnasielærer lader til at være de mest forandringsvillige på denne jord : )

Mange underviserer har erstattet 13 med 12 og der er stadig et stort spring fra 7 til 10 på den nye skala som man i undervisningssektoren stadig ikke har forliget sig med.

At 6 % flere søger ind som 1 prioritet betyder jo ikke at 6 % flere har et højt gennemsnit.  Det betyder bare som jeg før har antaget at man søger overalt for en sikkerheds skyld.

Tror ikke at KU stiger så voldsomt .....vi får se -spændende er det sgu !


Skriv et svar til: Medicin - adgangskvotienter 2010

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.