Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)

argh ! hjælp med mikroøkonomi..consumers choice!

19. oktober 2010 af laddi (Slettet)

 Vi betragter to forbrugsbundter: A og B, der ligger på den samme indifferenskurve. I A er der 10 appelsiner og 2 æbler. I B er der 20 æbler og 2 appelsiner. Vi laver nu et nyt forbrugsbundt, C, der består af 6 appelsiner og 11 æbler. Forbrugerens præferencer antages at opfylde de sædvanlige krav om at være ”komplette”, ”mere er bedre”, ”transitivitet” og ”konveksitet”. Hvilket af følgende udsagn er sandt?
A Uden yderligere information er det ikke muligt at afgøre om en forbruger foretrækker C frem for A eller B.
B Forbrugeren foretrækker C frem for A og B.
C Forbrugeren foretrækker A eller B frem for C.
D Forbrugeren er indifferent mellem A, B og C.


Brugbart svar (2)

Svar #1
19. oktober 2010 af Henriksorensen (Slettet)

Hvis du tegner det i et koordinatsystem, vil du se, at A altid vil ligge i den øvre konturmængde for C, hvorfor A er direkte afsløret foretrukket frem for C. Der følger deraf indirekte, at B også er foretrukket frem for C, idet A og B ligger på samme indifferenskurve. Vi har altså, at forbrugeren altid vil foretrække A eller B frem for C.

Et problem med denne analyse kunne opstå, såfremt indifferenskurven for forbrugerens præferencer beskrev en form for mætning og C lå tættere på mæthedspunktet (satiation point / bliss point) end A og B. Da ville C nemlig være direkte foretrukket frem for både A og B. Måske lå de endda på samme indifferenskurve, hvorfor forbrugeren ville være indifferent. Jf. Varian i "Microeconomics" er dette dog ikke muligt, hvis forbrugeren har monotont voksende præferencer ("mere er bedre"), og hvor han i øvrigt indvender, at det for det meste kun er interessant at analysere disse eksempler, før mætheden indtræffer.

For en rationel forbruger med såkaldte "pæne præferencer" må derfor gælde, at alt der ligger "nordøst" for et forbrugsbundt i koordinatssystemet vil ligge i den øvre konturmængde og dermed være foretrukket. Dette gælder netop for A i forhold til C, hvorfor ovenstående konklusion altså følger.


Svar #2
20. oktober 2010 af laddi (Slettet)

dejligt svar ! borset fra at jeg nu er lidt mere forvirret. det skyldes dog nok, at ifølge opgave besvarelsen skulle det korrekte svar være "B": forbrugeren foretrækker C frem for A og B. men det er måske en fejl i opgave besvarelsen ?


Brugbart svar (2)

Svar #3
20. oktober 2010 af Henriksorensen (Slettet)

Det ville undre mig lidt. Jeg kan ikke se, hvordan det skal kunne konkluderes, at bundet C skulle være bedre end de andre. C kunne jo blot ligge på en underliggende indifferenskurve.

Jeg tænker lige lidt videre over den. Skriv endelig, hvis du finder ud af, at jeg tager fejl i #1. Jeg vil gerne se en argumentation for, at C er foretrukket frem for A og B.


Svar #4
22. oktober 2010 af laddi (Slettet)

 super det skal jeg nok gøre når jeg finder ud af det ;D


Skriv et svar til: argh ! hjælp med mikroøkonomi..consumers choice!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.