Religion
Problematik om Jesu fødsel
Hejsa!:)
Skal i kristendom svare på et spørgsmål, der lyder: Hvilken problematik er der omkring datoen for jesu fødsel?
Er der nogle der evt ved det, eller kender en god hjemme side? På fohånd tak;)
Svar #1
03. november 2010 af study me (Slettet)
Så tilfældigvis lige spørgsmålet. En af de første ting jeg lærte under min konversion til den katolske kirke var at ingen
ved hvornår Jesus blev født. Man mener det var omkring sommeren imens hyrderne stadig var på markerne (som man hører de var i evangelierne).
Grunden til at man valgte den 25 december som festen for Herrens fødsel var for at gøre op med den hedenske fejring på samme dato.
Svar #2
16. november 2010 af BRUGERNAVN! (Slettet)
Hej, ved ikke om det er for sent at hjælpe dig nu, men du kan da lige høre det her:
Jesus blev født om efteråret, et halvt år efter Johannes Døber, som han var i familie med et sted langt ude. Der står i Bibelen, at Elisabeth (Johannes' mor) kan mærke ham sparke inde i sin mave, idet Maria kommer for at fortælle, at hun er gravid, og der står, at Elisabeth er seks måneder henne på det tidspunkt. Senere får vi at vide, at Johannes blev født om foråret :)
Da "hedningerne" så skulle overføres til kristenheden, valgte man at fejre Jesu fødseldag den 25. december, lige den dag hvor de holdt solhvervsfesten, som gik ud på at spise, drikke, holde fester og give gaver til hinanden.
I øvrigt står der ingen steder i Bibelen, at vi skulle fejre Jesu eller nogen andens fødsel for den sags skyld. De to eneste fødselsdage, der bliver nævnt i Bibelen, bliver holdt af kongelige ikke-kristne og ved hver fødseldag blev en kristen dræbt (Johannes Døber var en af dem)
Til gengæld står der faktisk, at vi skal fejre Jesu død den 14. nisan! Kan du huske den sidste nadver? "og han tog et brød, velsignede det og rakte det til sine disciple" (i øvrigt var Judas blevet sendt væk på dette tidspunkt - ingen 13 forsamlet om bordet!) Han velsignede også vinen og rakte det rundt til sine disciple. "Dette skal I blive ved med at gøre til minde om mig." sagde Jesus.
Svar #3
16. november 2010 af study me (Slettet)
I øvrigt står der heller ikke Biblen at hele troen er nedskrevet i den...
Og der er ingen harm i at kristne fejrer Jesu fødsel... Bragte hyrderne ikke gaver? Sang englenes skare ikke lovprisning til Guds ære?
Hvis vi kun skal fejre den nye pagt d. 14 nisan hvorfor fejrer Jesus den så allerede kort efter sin opstandelse med apostlene? Disciplene på vej til Emmaus genkendte den opstandne da han brød brødet! også vi erkender, i det brudte brød er den opstandne iblandt os.
Svar #4
16. november 2010 af BRUGERNAVN! (Slettet)
"I øvrigt står der heller ikke Biblen at hele troen er nedskrevet i den... " Jeg ved ikke lige, hvad du mener med det..?
Men med hensyn til gaverne...
(Lukas 2:8) I den samme egn var der også hyrder som levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten.
(Lukas 2:16-20) Og de skyndte sig af sted og fandt både Maria og Josef, og spædbarnet som lå i krybben. Da de så det, bekendtgjorde de hvad der var blevet sagt til dem om dette barn. Og alle der hørte det undrede sig over de ting som hyrderne fortalte dem, og Maria begyndte at bevare alle disse udtalelser og at drage slutninger i sit hjerte. Så vendte hyrderne tilbage, idet de herliggjorde og priste Gud for alle de ting de havde hørt og set, sådan som det var blevet dem fortalt.
Der står intet om, at hyrderne bragte gaver til Jesus.
Astrologerne derimod...
(Mattæus 2:1-3) Efter at Jesus var blevet født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der astrologer fra Østen til Jerusalem og sagde: „Hvor er den jødernes konge som er født? For vi har set hans stjerne da vi var i Østen, og vi er kommet for at bringe ham vor hyldest.“ Da kong Herodes hørte dette, blev han stærkt foruroliget. (Herodes var naturligvis ikke interesseret i, at der skulle komme en ny konge, der ikke var hans egen arving, og ønskede at slå ham ihjel)
(Mattæus 2:7-8) Så tilkaldte Herodes hemmeligt astrologerne, og omhyggeligt skaffede han sig viden fra dem om tidspunktet da stjernen havde vist sig; og idet han sendte dem til Betlehem sagde han: „Tag af sted og led omhyggeligt efter det lille barn, og når I har fundet det, så giv mig besked, så jeg også kan komme og bringe det min hyldest.“
(Mattæus 2:11-12) Og da astrologerne gik ind i huset (ingen stald, ergo et nyt sted, ikke der hvor han blev født) så de det lille barn (ikke "spædbarn" som da hyrderne besøgte Jesus og hans forældre) hos Maria, dets moder, og de kastede sig ned og bragte det deres hyldest. De lukkede også op for deres kostbare sager og gav det gaver, guld og røgelse og myrra. Men da de i en drøm fik en guddommelig advarsel imod at vende tilbage til Herodes, rejste de hjem til deres eget land ad en anden vej.
(Mattæus 2:16) Da Herodes så at han var blevet narret af astrologerne blev han aldeles rasende, og han sendte folk ud og lod alle drengene i Betlehem og hele dens omegn aflive, fra toårsalderen og nedefter, i overensstemmelse med den tid han omhyggeligt havde skaffet sig viden om fra astrologerne.
Hvorfor skulle Herodes dræbe alle drengebørn fra toårsalderen og nedefter, hvis astrologerne allerede var hos Jesus og hans forældre, da han var nyfødt? Er det ikke mere logisk at slutte, at Jesus, på det tidspunkt da astrologerne fandt ham (og gav ham gaver), ikke længere var et lille spædbarn?
Svar #5
16. november 2010 af BRUGERNAVN! (Slettet)
Jesus fejrer ikke den nye pagt kort efter sin opstandelse. Han gentager blot bevægelserne for, at disciplene kan genkende ham, men han gentager ikke ordene.
(Lukas 22:19-20) Og han tog et brød, takkede, brækkede det i stykker og gav det til dem, idet han sagde: „Dette betyder mit legeme, som skal gives til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig."
(Lukas 24:13-16) Men se, selv samme dag var to af dem på vej til en landsby som ligger lidt over elleve kilometer fra Jerusalem og hvis navn er Em′maus, og de talte med hinanden om alt det der var hændt. Som de nu talte sammen og diskuterede, kom Jesus selv hen til dem og begyndte at følges med dem; men deres øjne blev forhindret i at genkende ham.
(Lukas 24:30, 31, 35) Og da han lå til bords med dem tog han brødet, velsignede det, brækkede det i stykker og begyndte at række dem det. Da blev deres øjne helt åbnet og de genkendte ham; og han blev usynlig for dem. . . Så berettede de selv om det der var sket på vejen og hvordan han blev genkendt af dem da han brækkede brødet i stykker.
Med hensyn til det brudte brød...
Eftersom usyrede brød var relativt tynde og sprøde, brækkede man dem i stykker i stedet for at skære dem. I sig selv er der således intet bemærkelsesværdigt ved at Jesus ’brækkede brødet i stykker’, for det var den normale måde at uddele og spise brød på dengang.
Jesus brækker også brødet i Mattæus 14:19, samt velsigner det (nøjagtig ligesom efter at han er blivet oprejst):
"Dernæst befalede han at de mange mennesker skulle lægge sig i græsset, og han tog de fem brød og de to fisk, og idet han så op mod himmelen udtalte han en velsignelse, og efter at have brækket brødene i stykker gav han dem til disciplene, og disciplene delte dem ud til skarerne."
Her er der ingen højtid - ligesom der heller ikke er en højtid efter, at Jesus er blevet oprejst og har brækket brødet og velsignet det.
Det væsentlige ved brødet, der symboliserer Jesu legeme, er, at det er usyret, dvs. rent og frit for surdej.
Evt. se 1. Korinther 5:6-8.
Svar #6
17. november 2010 af study me (Slettet)
Jeg kan se at du bruger Jehovas Vidners forfalskede Bibel så al diskussion vil være nytteløst.
Svar #7
20. november 2010 af BRUGERNAVN! (Slettet)
Først og fremmest vil jeg da rose dig for at kunne genkende min tro, selvom du ikke bryder dig om vores bibeludgave. Men jeg vil da meget gerne høre, hvilken bibel du selv bruger, og hvorfor du tror, at vores bibel er forfalsket?
Indtil videre vil jeg så blot henvise til Det Danske Bibelselskabs online version af Bibelen (http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx)
og citere de førnævnte skriftsteder igen, men fra deres udgave i stedet for, og sammenligne med skriftstederne fra min bibel.
Hvis vi tager det første emne for Jesu fødsel og alder, da han blev besøgt af hhv. hyrderne og astrologerne/de vise mænd, så kan vi se, at der ikke står "spædbarn" i Lukas 2:16, men "barn" - men der står dog stadigvæk, at Jesus ligger i krybben, da hyrderne besøger ham, og i huset, da de vise mænd besøger ham. Familien må altså have flyttet i tidsperioden mellem de to besøg.
I begge versioner står der desuden også i Mattæus 2:16, at Kong Herodes lader alle drenge på to år og derunder myrde. Så spørgsmålet står stadig: Hvorfor skulle Kong Herodes myrde alle drenge, der var op til to år, hvis han vidste, at Jesus stadig var nyfødt?
(Ang. det med udtrykkene "astrologer" og "vise mænd", så står der jo, at de har studeret stjernen - de er altså mennesker, vi i dag ville omtale som astrologer.)
(Lukas 2:8) I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.
(Lukas 2:16-20) De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.
(Mattæus 2:1-3) Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham.
(Mattæus 2:7-8) Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.«
(Mattæus 2:11-12) Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
(Mattæus 2:16) Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.
Svar #8
20. november 2010 af BRUGERNAVN! (Slettet)
Hvis vi nu tager det andet emne - om, hvorvidt Jesus fejrede den nye pagt en gang til sammen med sine apostle kort efter sin opstandelse eller ej - så vil jeg igen citere de førnævnte skriftsteder, blot fra Bibelselskabets online version af Bibelen i stedet for.
Her kan vi se, at den eneste forskel mellem de versioner er ordlyden. Meningen er stadig den samme i begge to: at Jesus blot gentog sine bevægelser fra Den Sidste Nadver for, at apostlene skulle kunne genkende ham, men han sagde ikke noget, og de fejrede ikke Pagten igen.
Der står også i Mattæus 14:19, i begges versioner, at han havde brækket brød før, uden at det betød noget - dette var blot den normale måde at gøre det på.
(Lukas 22:19-20) Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer.
(Lukas 24:13-16) Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham.
(Lukas 24:30, 31, 35) Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. . . Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.
(Mattæus 14:19) Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne.
Skriv et svar til: Problematik om Jesu fødsel
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
