Filosofi

'Filosofi for begyndere'

03. december 2010 af Anxyous (Slettet)

 Hejsa,

Jeg har valgt filosofi C i 3.g, men vil gerne starte med noget filosofi inden da.

I den forbindelse ville jeg høre, om I kan anbefale nogle gode bøger til at starte op med?

Kunne godt tænke mig at læse noget Kierkegaard, men formoder bare, at det ville være forholdsvis uforståeligt, når jeg generelt ikke kender meget til filosofi?

Og det behøver ikke nødvendigvis være C-niveau stof, det må gerne være højere (så længe jeg kan følge med...)

Tak :)


Brugbart svar (4)

Svar #1
04. december 2010 af kloppervok (Slettet)

Jeg vil anbefale "Sofies verden" da den giver en god introduktion til de mest kendte filosoffer.


Brugbart svar (4)

Svar #2
04. december 2010 af Walras

Det er begrænset, hvor meget I kommer igennem på et C-niveau i gymnasiet, så hvis du vil læse forud for at have et forspring, er det nok filosoffer indenfor genrene politisk filosofi, videnskabsteori samt menneskesyn og etik, du skal lede efter.

Kierkegaard er en markant skikkelse både, hvad angår menneskesyn og etik, men du vil nok ikke opleve at have ret meget om ham i filosofitimerne - simpelthen fordi han er for omfattende og i det store og hele mindst lige så meget teolog som filosof (han var uddannet teolog, og Gud og Kristendommen spiller en væsentlig rolle i alt hans filosofi). Men det skal jo selvfølgelig ikke afholde dig fra at læse et værk af ham. Det opbyggelige forfatterskab (som han skrev under eget navn) fra og med Kjerlighedens Gjerninger er nok det nemmeste at gå til for en nybegynder, om end det nok nærmere er hans "stadielære" (som han skrev under forskellige pseudonymer), I vil stifte bekendtskab med i filosofitimerne hvis overhovedet noget.

Opdelt på genre:

Politisk filosofi:

Platon, Sokrates, Niccolo Macchiavelli, Thomas More,  John Locke, Thomas Hobbes, Charles-Louis de Montesquieu, Jean-Jacques Rousseau, Voltaire, John Rawls, Adam Smith, Baruch de Spinoza etc.

Videnskabsteori:

Ludwig Wittgenstein, Karl Popper, Thomas Kuhn, Hans Georg Gadamer, Michel Foucault etc.

Menneskesyn:

Platon, René Descartes, Immanuel Kant, Charles Darwin, Sigmund Freud, Carl Gustav Jung, Friedrich Nietzsche, Martin Heidegger, Søren Kierkegaard, Jean-Paul Sartre, Albert Camus, K. E. Løgstrup etc.

Etik:

Immanuel Kant, Søren Kierkegaard, Jeremy Bentham, John Stuart Mill etc.

Hvis du vil læse noget fra et par af de filosoffer, der havde størst indflydelse på det 20. århundredes filosofiske udvikling, skal du nok have fat på Martin Heidegger, Theodor Adorno, Michel Foucault eller Ludwig Wittgenstein.


Svar #3
05. december 2010 af Anxyous (Slettet)

 #1:

Den vil jeg tage et kig på, mange tak!

#2:

Det er ikke så meget for at få et forspring inden for C-niveaus materiale, men snarere for at få et større indbilk i filosofien. Jeg synes, at filosofi er meget fascinerende, og jeg kender til en lang række af de navne du nævner, og vil gerne finde ud af mere.

Vil prøve at kigge på Kjerlighedens Gjerninger og nogle af de andre.

Tusind tak! :)


Brugbart svar (2)

Svar #4
08. marts 2011 af casparado (Slettet)

En god hjælp for dig vil være, at læse en introduktionsbog til den filosof du vil til at læse - inden - du læser selve den filosofiske tekst.

Så lærer du hvordan du skal læse teksten.


Brugbart svar (3)

Svar #5
15. marts 2011 af MrTriggy (Slettet)

Hvis du er interesseret, kan du evt. læse nogle gamle noter jeg skrev om konsekvens etik , hvilket binder sig tæt til Jeremy Bentham og sindelags etik hvilket binder sig tæt til Immanuel Kant.... (De er vedhæftet.. )

 (:

Vedhæftet fil:Etik.docx

Brugbart svar (3)

Svar #6
08. april 2011 af AZ12 (Slettet)

Jeg anbefaler Sofies verden;)


Skriv et svar til: 'Filosofi for begyndere'

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.