Kritisk realisme - Menneskets rolle

Kritisk rationalisme:
                                 Karl Popper mener, at historicismern har spillet fallit.: Der vil aldrig eksistere nogen
                                 videnskabelig teori om den historiske udvikling, som kan tjene som basis for
                                 historiske forudsigelser.
                                 Argumentationen modbeviser udelukkende muligheden af at forudsige en historisk
                                 udvikling, for så vidt som denne er påvirket af væksten i vores erkendelse.
                                 Det væsentlige for Popper er, at politikken bliver videnskabeliggjort i retning af en
                                 samfundsteknologi med en skridtvis udvikling ("piecemeal social engeneering").
                                 Det er dette at ville planlægge hele samfundet, totaliteten, som Popper går imod.
                                 Noget sådant er umuligt. Vi kan ikke omforme alt på samme tid. De, som tror,
                                 at de kan det, bliver ikke blot utopiske, men også tendentielt autoritære, da de vil
                                 have alt med i deres planer. 
                                 Den eneste mulige vej er at gå gradvist frem, og det mest ønskelige er at gøre dette
                                 videnskabeligt og åbent. Vi realiserer givne mål ud fra afprøvede midler, og hver
                                 gang vurderer vi, om resultatet blev sådan, som vi regnede med og vi korrigerer
                                 løbende planerne.

.

#1

Kritisk rationalisme:
                                 Karl Popper mener, at historicismern har spillet fallit.: Der vil aldrig eksistere nogen
                                 videnskabelig teori om den historiske udvikling, som kan tjene som basis for
                                 historiske forudsigelser.
                                 Argumentationen modbeviser udelukkende muligheden af at forudsige en historisk
                                 udvikling, for så vidt som denne er påvirket af væksten i vores erkendelse.
                                 Det væsentlige for Popper er, at politikken bliver videnskabeliggjort i retning af en
                                 samfundsteknologi med en skridtvis udvikling ("piecemeal social engeneering").
                                 Det er dette at ville planlægge hele samfundet, totaliteten, som Popper går imod.
                                 Noget sådant er umuligt. Vi kan ikke omforme alt på samme tid. De, som tror,
                                 at de kan det, bliver ikke blot utopiske, men også tendentielt autoritære, da de vil
                                 have alt med i deres planer. 
                                 Den eneste mulige vej er at gå gradvist frem, og det mest ønskelige er at gøre dette
                                 videnskabeligt og åbent. Vi realiserer givne mål ud fra afprøvede midler, og hver
                                 gang vurderer vi, om resultatet blev sådan, som vi regnede med og vi korrigerer
                                 løbende planerne.

Hej Mathon, Svaret du er kommet med er svar på kritisk rationalisme, men jeg søger svar på kritisk realisme