Religion

SSO

13. december 2010 af henrik2010 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej. Håber så meget at nogen kan hjælp mig med den spørgsmål:

diskuterer hvorvidt de afghansk kvinders vilkår er dikteret af islam eller rodfæstet i kulturen.

Er der nogen, der kender noget til det?


 


Brugbart svar (4)

Svar #1
13. december 2010 af Dutch_This (Slettet)

Hejsa, sidder selv midt i SSO'en. Faldt lige over den her opgave, kan være den kan hjælpe dig. Hvis du da ikke selv allerede har fundet den.

https://www.studienet.dk/Opgaver/SSO---Kvindens-stilling-i-Islam-197875.aspx


Brugbart svar (3)

Svar #2
14. december 2010 af linekr (Slettet)

Det kan være svært at skelne mellem kultur og religion i det her tilfælde. Den afghanske kultur er influeret af islam, da religionen har spillet en stor rolle og stadig gør det. Inden taliban kom til magten var det dog ikke unaturligt at se afghanske kvinder i nederdele og højhælede sko på gaden. Der var en anden frihed for kvinder, præcis som det var i Iran før præstestyret. Under taliban var der i øvrigt flere kvindebevægelser, der kæmpede mod de religiøse styre. De var inspirerede af kommunismen og havde skoler i Pakistan, hvor de oplærte piger i kvinderettigheder og frihedskamp. Der er langt fra det billede offentligheden har i dag om et undertrykt folk.

At en mand fx må have flere koner er noget, der står nedskrevet i islam. Det kræver dog at han kan behandle dem alle ens. I "gamle" dage hvor landet var præget af krige og mange mænd efterlod enker, var det en måde at sørge for, at disse kvinder kunne overleve. Der var langt færre mænd end kvinder, så det var praktisk at en mand måtte have flere koner.

At en kvinde skal gå i burka, er ikke noget, der står nedskrevet i koranen. Her står at hun skal være tildækket, men i de fleste lande går muslimske kvinder "blot" med tørklæde eller hijab, som det hedder på arabisk. Oprindeligt var det de rige i Afghanistan, der gik med burka for at adskille sig fra de lavere klasser. Man kan derfor sige, at det så mere er en kulturel ting, der er blevet overført til alle lag i samfundet. På den måde kan man se at kvinders vilkår ikke enten er religiøse eller kulturelle. De er snarere en blanding...

Når vi i øvrigt snakker religion og kultur i Afghanistan er det vigtigt at snakke om det i flertal. Der er mange forskellige etniske og kulturelle grupperinger, ligesom der er flere forskellige religiøse grupperinger. Det er derfor problematiske at snakke om et afghansk folk som en homogen enhed. Kvinders vilkår er derfor heller ikke de samme alle steder.

Jeg ved ikke om du kan bruge noget af det... spørg endelig, hvis der er andet. Jeg ved en del om Afghanistan.


Skriv et svar til: SSO

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.