Studievalg og videregående studie

Snyd...

23. december 2010 af Morten0000 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej

Jeg håber at nogen her på Studieportalen har mulighed for at komme med et kvalificeret bud på mit spørgsmål!

Det skal siges at jeg ikke behøver svar omhandlende hverken moral, eller etik. - kun et "ja" eller et "nej", samt en begrundelse for svaret i en kort formulering!

Jeg vil gerne ind på et ingeniørstudie, men har desværre ikke de adgangskrævende A & B fag.

Nu overvejer jeg så derfor at snyde med et eksamensbevis, så jeg på "papiret" har en HHX-uddannelse, og wupti - herved en adgangsbillet til ingeniørstudiet  med de pågældende adgangskrav.

Spørgsmål:

Hvis jeg sender en ansøgning til et udvalgt universitet - eks. DTU, SDU eller lign., hvor jeg her vedlægger dette "snydebevis".

- kan de så se nogen steder at jeg IKKE har en HHX?

- er det noget de overhovedet tjekker?

- eller tager de kun "stik" prøver?

- mere jeg skal vide? - er det strafbart, osv.

Jeg håber I har lyst til at besvare - eller måske bare har en teori ift. dette spørgsmål.

Tak!


VH
Morten.


Brugbart svar (1)

Svar #1
23. december 2010 af ias123 (Slettet)

Hvis du vil læse til ingeniør er en hhx ikke det oplagte valg!

De fleste ingeniørstudier kræver mindst matematik A, Fysik B og kemi C. På HHX har du kun mulighed for at ta matematikken.

Nu er jeg ikke jurist men jeg er ret sikker på at det vil blive betragtet som dokumentfalsk og det er vidst nok strafbart.

iøvrigt er det muligt for dem at gå ind og se hvilke eksamener du har taget, men om de gør det og i hvilket omfang ved jeg ikke?

Ellers held og lykke med projektet :-)


Brugbart svar (1)

Svar #2
23. december 2010 af NikolajOlsen

- kan de så se nogen steder at jeg IKKE har en HHX?

Gymnasiet ved, hvem der har dimitteret, så de kan tjekke hos gymnasiet.

- er det noget de overhovedet tjekker?

Det ved jeg ikke, det afhænger nok af, om de bliver mistænksomme.

- mere jeg skal vide? - er det strafbart, osv.

Jeg er heller ikke jurist, men jeg skulle være ret sikker på, at du gør dig skyldig i en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om dokumentfalsk. Det kan give fængsel i op til 2 år og ved grove tilfælde op til 6 år.

Jeg vil tro, at stort set al optagelse foregår gennem internettet, så det kunne godt være, at universiteterne har større fokus på de ansøgninger, de får ind på almindelig post. Der er jo nogle ting ved eksamensbevis, som gør, at man ikke bare kan scanne det ind, ændre navnet og printe ud, så ved mindre det er en god kopi, så tror jeg det vil blive opdaget. Og hvis de har meget få papir-ansøgninger, så kan det jo godt være, at de tjekker efter hos gymnasierne, idet de elektroniske automatisk tjekkes.

En anden ting er, og dette er ikke et spørgsmål om moral, at der jo kan være en grund til, at du skal have nogle fag på bestemte niveauer.

Jeg vil ikke ønske dig held og lykke med projektet. Det er alvorligt at overtræde straffeloven, og du risikerer dermed at skade dig selv senere i livet, hvis du bliver straffet. Jeg vil kraftigt råde dig til at tage de fag du mangler på GSK.


Svar #3
23. december 2010 af Morten0000 (Slettet)

Hej

Foreløbigt tak for svarene.

Jeg har faktisk selv lige læst, at matematik A ikke er med på en HHX medmindre man selv vælger det. :)

Jeg må finde på noget - måske et alternativ.

VH


Brugbart svar (1)

Svar #4
23. december 2010 af Walras

Et glimrende alternativ er at tage en toårig HF.

Et tredje alternativ er at finde på noget at lave, der ikke kræver en gymnasiel uddannelse.

Nu ved jeg ikke, hvad du har af baggrund uddannelsesmæssigt, men du skulle ikke bryde dig om at starte på mit studie uden først at have været igennem en gymnasiel uddannelse, du ville niveaumæssigt være håbløst bagud og formentlig ikke engang kunne forstå de basale konklusioner midt på 1. semester.


Svar #5
23. december 2010 af Morten0000 (Slettet)

Jeg har en 3 årige teknisk EUD, samt en smule af en IT uddannelse/nogle salgskurser osv. osv.

Så en fuld HF er ikke relevant, måske HF enkeltfag hvor jeg tager 2-3 A/B fag... Det vil tage ca. 12 mdr. på EUC, eller

et basisforløb på SDU som alternativ.

Jeg har skam også overvejet at starte noget op selv, men er stadig lidt uklar. Jeg er 26, og bør jo snart finde på noget inden det er "for sent".

At du forudkonkluderer at jeg "niveaumæssigt" vil være bagud, siger vel egentlig bare mere om dig - end om mig.

No Hard Feelings.!


Brugbart svar (1)

Svar #6
23. december 2010 af Barium (Slettet)

Straffelovens § 171.

Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.
Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.
Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.

Jeg vil gøre dig opmærksom på at strafferammen er op til 2 år i fængsel, eller en relativt stor bødestraf

Det ville være hjernedødt af dig at forfalske dit eksamensbevis. Du kan være næsten sikker på at DTU vil overgive din ansøgning samt det falske bevis til politiet.

De vil tjekke ansøgningen hvis den ser mistænksom ud, og kigge på dit "eksamensbevis" og ringe til den pågældende institution hvorfra der står du har taget din eksamen. Eksamensbeviset er ikke sådan lige at forfalske, da de fleste optræder med vandmærke, og alle har rektors underskrift.


Brugbart svar (1)

Svar #7
23. december 2010 af ias123 (Slettet)

Jeg må gi Walras ret Morten. Du skal ikke bryde dig om at starte på et ingeniørstudie uden de nødvendige færdigheder.

Hvis det skulle lykkes dig at snyde dig ind vil du ikke fatte ret meget af hvad der foregår. og jeg tror ret hurtigt dine medstuderende vil undre sig lidt over hvordan du er kommet ind.

Der er jo en grund til de har sat de krav.

Det lyder som om et adgangskursus kunne være et godt valg

http://www.adgangskursus.dtu.dk/


Svar #8
23. december 2010 af Morten0000 (Slettet)

Dette her er jo ikke et spørgsmål om at jeg ikke har de rette matematiske færdigheder, osv. Men alene af et spørgsmål om at jeg aldrig fik taget en uddannelse hvori de relevante fag var indblandet.

Jeg forstår derfor ikke Jeres indlæg omkring at jeg ikke "de nødvendige færdigheder"!

Og i så fald - ville jeg selv droppe ud, hvis jeg fandt ud af at det var for svært... Inden mine medstuderende fattede mistanke!

Any way, overvejer jeg også et adgangskursus... Det er langt det sikreste - i know, dette spørgsmål var egentlig også bare for nysgerrighedens skyld.

VH


Brugbart svar (1)

Svar #9
06. januar 2011 af MaibritG

Ja, de kan se at du ikke ejer det korrekte eksamensbevis. De kan jo bare tjekke eksamensdatabasen, og ret hurtigt se at du ikke har de rette færdigheder.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #10
06. januar 2011 af Morten0000 (Slettet)

- det kan de, men hvad skulle forudsætningen være for rent faktisk at gøre det?


Brugbart svar (1)

Svar #11
24. april 2014 af Gratian (Slettet)

Nu er det 2014... Kom du ind? Snød du? Det vil jeg meget gerne vide :D


Skriv et svar til: Snyd...

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.