Studievalg og videregående studie
Hvordan er undervisningsmiljøet på universitetet?
Kunne godt tænke mig, at vide hvordan man bliver undervist på et universitet?
Altså har man en klasse?
Er man alene?
Skal man selv stå til ansvar for at lære noget osv?
På forhånd tak
Svar #1
27. december 2010 af NikolajOlsen
Det afhænger meget af hvilket studie, man går på. Jeg læser Politik og administration på Aalborg Universitet, og her fylder projektarbejde i grupper en stor del. Statskundskab i Århus har vist nok klasser, hvor man mødes og bliver undervist af ældre studerende. På mit studie har vi først et halvt år med projektskrivning i gruppearbejde og dernæst et halvt år, hvor vi ikke skal skrive projekt, men så har flere forelæsninger. I de fag, hvor mange dumper, er der hjælpelærere, som hjælper os i de læsegrupper, som dannes.
Vi har altså ikke klasser sådan som man har nogle andre steder, og vi er heller ikke alene, som man er nogle andre steder. Jeg tror dog, at de fleste danner læsegrupper på de andre universiteter, så man ikke er helt alene.
Det skal siges, at i forhold til gymnasiet, så er der meget lidt obligatoriske timer. På dette semester skal jeg sådan set kun møde 1 gang og det er til eksamen. Resten er frivilligt, selv om de fleste vælger at komme til stort set al aktivitet, studiet arrangerer.
Man kan vist generelt sige om det at gå på et universitet, at man selv er ansvarlig for at lære. På mit studie- og nok mange andre også - er samspillet mellem læsning af pensum og forelæsninger vigtige. Man læser et større eller minde antal sider derhjemme og så tager man til forelæsning om det, man har læst. Her er det ret vigtigt, at man har læst det, man skal, eller i hvert fald det mest væsentlige. Og den eneste kontrol med, at man læser, er til eksamen, så det er i høj grad ens eget ansvar.
Dog skal det siges, at på Aalborg og Roskilde Universitet fylder projektskrivning en stor del, og det betyder, at en del af selvstændigheden mindskes.
Derudover vil jeg nævne, at der er stor forskel på læsemængden på de forskellige studier. Nogle studier har ekstremt mange sider, som skal læses, mens andre studier ikke har så mange. Jeg kan se, at jeg selv slipper ret let i forhold til de, der læser Statskundskab i Århus. Og så er der nok stor forskel mellem de forskellige fakulteter.
Svar #2
27. december 2010 af YoungSlowy (Slettet)
Tusind tak for det gode og detaljerede svar :-)
Altså så man kan sagtens møde nogle også danne en gruppe, som man så kan læse sammen med, altså en slags "klassekammerat"?
Men er der også et bibliotek og nogle steder man kan læse i fred og ro på et universitet?
Og hvad med bøgerne, er de på engelsk, og ca hvor mange % af bøgerne? hvis du self har en ide om, cirka.
Hvad med priserne, skal man selv betale for sine bøger?
Takker på forhånd :)
Svar #3
27. december 2010 af Barium (Slettet)
Igen, det kommer helt an på universitet og det studie du vil læse.
Kan du indsnævre feltet lidt, og sige hvor du har tænkt dig at søge ind henne ? :-) og på hvad
Svar #4
27. december 2010 af YoungSlowy (Slettet)
Kunne godt tænke mig at læse videre til noget naturvidenskabeligt, men aner ikke hvilket universitet, der er godt :)
Kender du nogle gode universiteter i København området?
#3
Svar #5
27. december 2010 af NikolajOlsen
Altså så man kan sagtens møde nogle også danne en gruppe, som man så kan læse sammen med, altså en slags "klassekammerat"?
Ja, altså på AAU og RUC er det meget oplagt på grund af projektarbejdet, men jeg tror også, at de andre universiteter opfordrer de studerende til at gå i grupper.
Men er der også et bibliotek og nogle steder man kan læse i fred og ro på et universitet?
Der er universitetsbiblioteker, hvor man kan være, og på AAU og RUC er der grupperum.
Og hvad med bøgerne, er de på engelsk, og ca hvor mange % af bøgerne? hvis du self har en ide om, cirka.
Der afhænger nok en del af, hvad man vil læse. På dette semester har jeg haft 2 bøger på engelsk, 1 på dansk og 1 på norsk. Det er meget normalt med bøger på engelsk.
Hvad med priserne, skal man selv betale for sine bøger?
Man skal selv betale for sine bøger, men hvor meget det er, afhænger af studiet. Jeg tror jeg bruger cirka 1.500 per halvår på bøger.
Kender du nogle gode universiteter i København området?
Der er jo ikke så voldsomt mange universiteter i Danmark. I København er der selvfølgelig Københavns Universitet, men også Roskilde Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School.
Svar #6
27. december 2010 af YoungSlowy (Slettet)
Hmm, interessant og spændende miljø hehe :D
Du skal ha tusind tak for hjælpen :-)
Det var lige nogle vigtige ting, jeg manglede svar på, så tak for det.
God aften :-)
Skriv et svar til: Hvordan er undervisningsmiljøet på universitetet?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
