Studievejledning
Genoptagelse af kandidat?
Hej,
Jeg læser Jura på 8. semester, hvorfor jeg ikke har lang tid tilbage af mit studie. Jeg har dog efter megen overvejelse erkendt, at jeg hellere vil læse medicin.
Jeg vil søge ind på medicinstudiet til sommer, da jeg er bekendt med kandidatreglen, efter hvilken jeg ikke kan søge ind på en ny uddannelse efter færdiggjort kandidat.
Mit spørgsmål er således: Vil det være muligt for mig at genoptage min jurauddanelse efter at have fået min kandidat i medicin? Jeg har kun ét enkelt år tilbage på jurastudiet, og vil selvfølgelig gerne have både en kandidat i jura og i medicin.
I kan selvfølgelig undre jer over, hvorfor jeg vil gøre min jura færdig, hvis jeg vil beskæftige mig med medicin. Men når jeg er nået så langt, som jeg pt. er, så føler jeg, at jeg lige så godt kan gøre uddannelsen færdig, hvis det er muligt.
Venlig Hilsen
N
Svar #1
15. januar 2011 af Mads1980 (Slettet)
Det burde der umiddelbart være mulighed for - for egen regning selvfølgelig. Det er naturligvis studievejledningen på jura der vil kunne give dig den helt rigtige vejledning. Har før hørt historier om folk der er stoppet inden specialet, startet ny uddannelse, for dernæst at vende tilbage og færdiggøre deres oprindelige uddannelse - Om det bare har været fuldemandssnak skal jeg ikke kunne sige.
Har dog på fornemmelsen at der generelt er blevet strammet op i de forskellige studieordninger rundt omkring, således at systemmet ikke længere er særlig fleksibelt for studerende der gerne vil følge en alternativ vej igennem uddannelsessytemmet.
Held og lykke videre frem.
Skriv et svar til: Genoptagelse af kandidat?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
