Oldtidskundskab
Old -noter
05. maj 2005 af
studerende19 (Slettet)
Hej. Ville lige høre, om nogen lå inde med nogle notater til oldtidskundskab, som de vil dele ud af?
Svar #1
05. maj 2005 af *A* (Slettet)
tjek her på siden - rigtig mange gode noter ellers prøv sparknotes.com
Svar #2
05. maj 2005 af molle18 (Slettet)
Ønsker også old-noter! Sokrates forsvarstale, Platon, Homer, Odysseen m.m. - alt kan bruges!
Svar #3
18. maj 2005 af finfyr (Slettet)
Her er der nogle noter eller nærmere en leksikonbeskrivelse af bl. a. Herodot, Sokrates Fors., og nogle stikord til analyse af vaser/skulpturer...ved godt der er meget, men I må selv begrænse det til det I kan bruge...
Historieskrivningen:
Med Herodot (ca. 485-425) skabtes historieskrivningen. Så det var med rette, at den romerske taler og politiker Cicero (106-43 f.v.t) kaldte ham pater historiae = historiens fader.
Herodot stammede fra den græske by Halikarnassos i det vestlige Lilleasien, men levede en stor del af sine manddomsår i Athen. Halikarnassos var en af de græske byer, der kom under persisk herredømme i det 6. århundrede. Det fik formodentlig afgørende betydning for, at Herodot valgte at behandle kampen mellem Øst og Vest, persere og grækere, fra de ældste tider til Xerxes' krigstog mod Grækenland 480 - 479. Det fremgår af Herodots indledning, at han har skrevet
sit værk "for at de store og forunderlige bedrifter, som både hellenere og barbarer har udført, ikke skal savne et eftermæle; det gælder ikke mindst årsagen til, at de kom i krig med hinanden".
Under sin gennemgang af begivenhederne kommer Herodot såvel ind på politiske som på geografiske og kulturhistoriske emner. Samtidig går han ikke af vejen for at fortælle en god historie - selv hvis denne historie måske ikke har så meget med hovedemnet at gøre.
Hvad er det, der gør Herodots værk til det første eksempel på rigtig historieskrivning? 1., at han beskæftiger sig med, hvilke begivenheder og ændringer der har fundet sted over et langt tidsrum; 2., at han indordner det kolossale stof under et helhedssyn. Den røde tråd gennem hele hans fortælling er undersøgelsen af, hvorfor det lykkedes et lille folk som det græske at besejre det mægtige Perserrige. Dermed opfylder han de to krav, man må stille til et historieværk: at det fortæller om ændringer over tid, og at det udvælger oplysningerne ud fra en klar problemstilling.
Herodots forklaring på, at Perserriget led nederlag, er religiøs: perserkongen overskred den grænse, som guderne har sat for mennesket. Han begik hybris, og hans nederlag til grækerne var straffen, nemesis, herfor. Herodots anden forklaring er ideologisk: grækerne kæmpede for friheden, perserne, fordi de var tvunget dertil. Herodot mente, at mennesket udfoldede sig bedst, når det var frit.
Herodot er blevet anklaget for at lade sig binde nogle værre skrøner på ærmet. Og det er også rigtigt, at hans snusfornuft kan få ham til at vælge en helt forkert forklaring på et fænomen og afvise den rigtige - et eksempel herpå er hans afvisning af, at Nilen skulle gå over sine bredder om sommeren på grund af sne, der smelter. Den forklaring er ifølge Herodot det rene vrøvl. Til gengæld taler det til hans ros, at han ikke kun refererer den teori, han selv går ind for, men også andre teorier. Det giver læseren en mulighed for at være uenig med ham. Denne metode var der faktisk en del moderne historikere, der kunne lære noget af.
Begivenhedsforløbet omkring Sokrates’ domfældelse og død 399 f. Kr.
1: Tre borgere: Digteren Meletos, garveren og fabriksejeren Anytos samt taleren (politikeren) Lykon indgiver et anklageskrift mod Sokrates til den archont, som har med religionsanliggender at gøre, basileus (= “kongen”)
2: Basileus gennemfører en “forundersøgelse”, og derpå aflægger anklagerne og sigtede ed på henholdsvis anklageskrift og svaret herpå.
3: Basileus offentliggør anklagen på opslagstavlen på Agora, og der berammes en dag for retssagen; sagen skal tilendebringes i løbet af én dag.
4: På den berammede dag føres retssagen for en afdeling på 501 dommere af den faste nævningedomstol i basileus retslokale på Agora.
a: De tre anklagere fremfører selv deres anklage, jf. Apologien
b: Sokrates fremfører selv sit forsvar (= apologi), jf. Platons skrifter
c: Domstolens 501 dommere stemmer om skyldspørgsmålet:
280 for domfældelse
221 imod
d: De tre anklagere plæderer for straf: dødsstraf
e: Sokrates plæderer for straf: bødestraf
f: Domstolens 501 dommere stemmer om strafudmåling:
360 for dødsstraf
141 for bødestraf
g: Sokrates holder en afsluttende tale. Autenciteten heraf er omtvistet, da retssagen formelt er tilendebragt med afstemning om strafudmålingen: der kan være tale om en Platon-konstruktion.
5: Efter retssagens afslutning indsættes Sokrates i varetægtsfængsel i statsfængslet på Agora. Henrettelsen kan ikke gennemføres umiddelbart efter domfældelse, da der hersker landefred på grund af festerne på Delos til Apollons ære. Han træffer under varetægtsfængslingen formentlig valget mellem flere forskellige henrettel-sesmetoder.
6: Da Athens delegation til festerne på Delos er vendt tilbage, og landefreden dermed ophævet, eksekveres henrettelsen af Sokrates ved gift i statsfængslet i overværelse af de nærmeste venner.
STIKORD TIL ANALYSE AF SKULPTUR
BESKRIVELSE (hvad får jeg opgivet / hvad ser jeg)
TEKNIK (hvad har jeg fået opgivet? hvad ved jeg?)
MATERIALE (= jf. olysning)
HUGGETEKNIK
OVERFLADEBEARBEJDNING
STØRRELSE (jf. oplysning)
FUNDSTED (jf. olysning)
ART
STATUETTE, STATUE, RELIEF, FIGURGRUPPE
OPSTILLING, BALANCE, LINIEFØRING
ENKELTE TRÆK
ANSIGT, HÅR, MUSKULATUR, ARME, BEN M.M.
PÅKLÆDNING
UDSTYR (VÅBEN O.LIGN.)
PROPORTIONER
HANDLING
[BEMALING
DYBDEFORHOLD
BEVARINGSTILSTAND]
FUNKTION (formål, anvendelse)
PORTRÆT
VOTIVGAVE
KULTBILLEDE
ANDET
SAMMENLIGNING MED ANDRE KUNSTVÆRKER
Iflg. opgivne periode: STILBESTEMMELSE / DATERING
STIKORD TIL ANALYSE AF KERAMIK
BESKRIVELSE (hvad får jeg opgivet? hvad ser jeg?)
A. FORM
B. DEKORATION
BORTER OG BILLEDFELTAFGRÆNSNINGER
MOTIVER
GUDER, MENNESKER,
DYR, FABELDYR,
HVERDAGSSCENER, SPORT, ANDET
FARVER
SORT-FIGUR, RØD-FIGUR, ANDET
STILISERING ELLER NATURALISME?
ÅBEN ELLER TÆT DEKORATION? ("horror vacui")
STILTRÆK I ØVRIGT
TEKNIK (Hvad ved jeg?)
MALETEKNIK
BRÆNDING
ANVENDELSE
SAMMENHÆNG MED DEKORATION?
STILBESTEMMELSE
SAMMENLIGNING MED ANDRE KUNSTVÆRKER
DATERING (i overensstemmelse med det opgivne)
Historieskrivningen:
Med Herodot (ca. 485-425) skabtes historieskrivningen. Så det var med rette, at den romerske taler og politiker Cicero (106-43 f.v.t) kaldte ham pater historiae = historiens fader.
Herodot stammede fra den græske by Halikarnassos i det vestlige Lilleasien, men levede en stor del af sine manddomsår i Athen. Halikarnassos var en af de græske byer, der kom under persisk herredømme i det 6. århundrede. Det fik formodentlig afgørende betydning for, at Herodot valgte at behandle kampen mellem Øst og Vest, persere og grækere, fra de ældste tider til Xerxes' krigstog mod Grækenland 480 - 479. Det fremgår af Herodots indledning, at han har skrevet
sit værk "for at de store og forunderlige bedrifter, som både hellenere og barbarer har udført, ikke skal savne et eftermæle; det gælder ikke mindst årsagen til, at de kom i krig med hinanden".
Under sin gennemgang af begivenhederne kommer Herodot såvel ind på politiske som på geografiske og kulturhistoriske emner. Samtidig går han ikke af vejen for at fortælle en god historie - selv hvis denne historie måske ikke har så meget med hovedemnet at gøre.
Hvad er det, der gør Herodots værk til det første eksempel på rigtig historieskrivning? 1., at han beskæftiger sig med, hvilke begivenheder og ændringer der har fundet sted over et langt tidsrum; 2., at han indordner det kolossale stof under et helhedssyn. Den røde tråd gennem hele hans fortælling er undersøgelsen af, hvorfor det lykkedes et lille folk som det græske at besejre det mægtige Perserrige. Dermed opfylder han de to krav, man må stille til et historieværk: at det fortæller om ændringer over tid, og at det udvælger oplysningerne ud fra en klar problemstilling.
Herodots forklaring på, at Perserriget led nederlag, er religiøs: perserkongen overskred den grænse, som guderne har sat for mennesket. Han begik hybris, og hans nederlag til grækerne var straffen, nemesis, herfor. Herodots anden forklaring er ideologisk: grækerne kæmpede for friheden, perserne, fordi de var tvunget dertil. Herodot mente, at mennesket udfoldede sig bedst, når det var frit.
Herodot er blevet anklaget for at lade sig binde nogle værre skrøner på ærmet. Og det er også rigtigt, at hans snusfornuft kan få ham til at vælge en helt forkert forklaring på et fænomen og afvise den rigtige - et eksempel herpå er hans afvisning af, at Nilen skulle gå over sine bredder om sommeren på grund af sne, der smelter. Den forklaring er ifølge Herodot det rene vrøvl. Til gengæld taler det til hans ros, at han ikke kun refererer den teori, han selv går ind for, men også andre teorier. Det giver læseren en mulighed for at være uenig med ham. Denne metode var der faktisk en del moderne historikere, der kunne lære noget af.
Begivenhedsforløbet omkring Sokrates’ domfældelse og død 399 f. Kr.
1: Tre borgere: Digteren Meletos, garveren og fabriksejeren Anytos samt taleren (politikeren) Lykon indgiver et anklageskrift mod Sokrates til den archont, som har med religionsanliggender at gøre, basileus (= “kongen”)
2: Basileus gennemfører en “forundersøgelse”, og derpå aflægger anklagerne og sigtede ed på henholdsvis anklageskrift og svaret herpå.
3: Basileus offentliggør anklagen på opslagstavlen på Agora, og der berammes en dag for retssagen; sagen skal tilendebringes i løbet af én dag.
4: På den berammede dag føres retssagen for en afdeling på 501 dommere af den faste nævningedomstol i basileus retslokale på Agora.
a: De tre anklagere fremfører selv deres anklage, jf. Apologien
b: Sokrates fremfører selv sit forsvar (= apologi), jf. Platons skrifter
c: Domstolens 501 dommere stemmer om skyldspørgsmålet:
280 for domfældelse
221 imod
d: De tre anklagere plæderer for straf: dødsstraf
e: Sokrates plæderer for straf: bødestraf
f: Domstolens 501 dommere stemmer om strafudmåling:
360 for dødsstraf
141 for bødestraf
g: Sokrates holder en afsluttende tale. Autenciteten heraf er omtvistet, da retssagen formelt er tilendebragt med afstemning om strafudmålingen: der kan være tale om en Platon-konstruktion.
5: Efter retssagens afslutning indsættes Sokrates i varetægtsfængsel i statsfængslet på Agora. Henrettelsen kan ikke gennemføres umiddelbart efter domfældelse, da der hersker landefred på grund af festerne på Delos til Apollons ære. Han træffer under varetægtsfængslingen formentlig valget mellem flere forskellige henrettel-sesmetoder.
6: Da Athens delegation til festerne på Delos er vendt tilbage, og landefreden dermed ophævet, eksekveres henrettelsen af Sokrates ved gift i statsfængslet i overværelse af de nærmeste venner.
STIKORD TIL ANALYSE AF SKULPTUR
BESKRIVELSE (hvad får jeg opgivet / hvad ser jeg)
TEKNIK (hvad har jeg fået opgivet? hvad ved jeg?)
MATERIALE (= jf. olysning)
HUGGETEKNIK
OVERFLADEBEARBEJDNING
STØRRELSE (jf. oplysning)
FUNDSTED (jf. olysning)
ART
STATUETTE, STATUE, RELIEF, FIGURGRUPPE
OPSTILLING, BALANCE, LINIEFØRING
ENKELTE TRÆK
ANSIGT, HÅR, MUSKULATUR, ARME, BEN M.M.
PÅKLÆDNING
UDSTYR (VÅBEN O.LIGN.)
PROPORTIONER
HANDLING
[BEMALING
DYBDEFORHOLD
BEVARINGSTILSTAND]
FUNKTION (formål, anvendelse)
PORTRÆT
VOTIVGAVE
KULTBILLEDE
ANDET
SAMMENLIGNING MED ANDRE KUNSTVÆRKER
Iflg. opgivne periode: STILBESTEMMELSE / DATERING
STIKORD TIL ANALYSE AF KERAMIK
BESKRIVELSE (hvad får jeg opgivet? hvad ser jeg?)
A. FORM
B. DEKORATION
BORTER OG BILLEDFELTAFGRÆNSNINGER
MOTIVER
GUDER, MENNESKER,
DYR, FABELDYR,
HVERDAGSSCENER, SPORT, ANDET
FARVER
SORT-FIGUR, RØD-FIGUR, ANDET
STILISERING ELLER NATURALISME?
ÅBEN ELLER TÆT DEKORATION? ("horror vacui")
STILTRÆK I ØVRIGT
TEKNIK (Hvad ved jeg?)
MALETEKNIK
BRÆNDING
ANVENDELSE
SAMMENHÆNG MED DEKORATION?
STILBESTEMMELSE
SAMMENLIGNING MED ANDRE KUNSTVÆRKER
DATERING (i overensstemmelse med det opgivne)
Svar #4
18. maj 2005 af finfyr (Slettet)
og hvis der er nogle der ønsker noget baggrundsviden om det græske teater så
http://fronter.com/fyn/links/files.phtml/428ba19a9143c.33735748$/1Dokumenter/Om+graesk+teater-drama
http://fronter.com/fyn/links/files.phtml/428ba19a9143c.33735748$/1Dokumenter/Om+graesk+teater-drama
Skriv et svar til: Old -noter
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.