Samfundsfag

Marked og ejendomsret ;-)

01. februar 2011 af sadu (Slettet) - Niveau: B-niveau

En central forudsætning for markedsøkonomi er den private ejendomsret

a) Overvej om privat ejendomsret er en nødvendig og tilstrækkelig forudsætning for en velfungerende markedsøkonomi?

b) er øget økonomisk ulighed en nødvendig (og ønskelig) konsekvens af markedsøkonomi?

tak på forhånd:) pleasseee hjælp!!  er lidt forvirret :s


Brugbart svar (1)

Svar #1
02. februar 2011 af Ultraviolet (Slettet)

  

a) Privat ejedomsret er en nødvendig forudsætning da det sikrer en balance i udbud og efterspørgsel.

b) Ja, øget økonomisk ulighed er nødvendig konsekvens af markedsøkonomi. Her skal det siges at markedsøkonomi er indført af liberalister og de går ind får økonomisk ulighed og privat ejendomsret. 


Brugbart svar (1)

Svar #2
02. februar 2011 af NikolajOlsen

Nu er jeg godt nok ikke økonom, men jeg har svært ved at se, hvordan privat ejendomsret sikrer balance i udbud og efterspørgsel. Okay, det er måske en forudsætning for, at der kan komme balance, men så mangler påstanden jo et argument.

Mit bud vil være følgende. I markedsøkonomien er prisen helt grundlæggende. Der skal være en køber og en sælger og de skal enes om en pris. Hvis der ikke er privat ejendomsret, så kan det betyde, at 'køber' bare tager varen fra 'sælger', eller at det offentlige ejer det hele. Hvis det sidstnævnte er tilfældet vil det være svært at have markedsøkonomi, idet der ikke længere er et marked, men en stat, som uddeler af goderne.
Hvad angår den sidste del af spørgsmål b, om økonomisk ulighed er en ønskelig konsekvens af markedsøkonomi, så er det mest et normativt spørgsmål, som ikke kan besvares af økonomifaget, for svaret må komme an på, hvad man ønsker. Ønsker man lighed er det ikke ønskeligt, men har man andre mål kan det givetvis godt være ønskeligt.


Brugbart svar (1)

Svar #3
02. februar 2011 af Walras

Det er faktisk ikke prisen, der er relevant, for der er mange markeder, hvorfor der følgeligt også er et utal af forskellige priser. Hvis en markedsøkonomi skal kunne hænge sammen, skal priserne på lang tilpasse sig således, at der er ligevægt i samtlige markeder på én og samme tid. Derfor er det de relative priser, der er interessant, og som skal tilpasse sig, så der opnås en generel ligevægt i økonomien. Generel ligevægtsteori blev i øvrigt for første udforsket i detaljer af en kendt fransk økonom ved navn León Walras. 

Privat ejendomsret er, som det er nævnt, en nødvendig forudsætning for, at en markedsøkonomi kan fungere vel, idet det markedsøkonomien i høj grad holdes oppe af, at rationelle agenter (hovedsageligt forbrugere og virksomheder) nytteoptimerer ud fra de relative priser, men det er naturligvis kun muligt, såfremt forbrugerne er klar over, hvilken beholdning de sidder inde med. Virksomhederne skal have tilført både kapital og arbejdskraft for at kunne producere, men det er tvivlsomt, hvor mange forbrugere der ville turde at tage på arbejde, hvis de ikke var sikre på, om de stadig havde deres ejendele, når de kom hjem igen, hvorfor privat ejendomsret helt simpelt er illustreret, som et vigtigt element i markedsøkonomiens udfoldelse. 

Privat ejendomsret er dog ikke en tilstrækkelig betingelse for en velfungerende markedsøkonomi, for der vil være markedsimperfektioner, hvis ikke en stat blander sig. Her kan blandt andet nævnes muligheden for virksomhederne med for stor markedsdominans (monopol, oligopol), mens eksternaliteter og asymmetrisk information eksempelvis også hindrer markedet i at fungere optimalt i et samfundsmæssigts perspektiv. 

Med hensyn til spørgsmålet om ulighed, er det mere avanceret end som så. Grundlæggende skaber en velfungerende markedsøkonomi størst mulig velstand i samfundet, men der er ikke indbygget en mekanisme, der fordeler denne velstand ligeligt ud på de enkelte forbruger.  Du vil blive betalt efter evner eller efter, hvor stor en risiko du tør tage, hvorfor en vis ulighed er uundgåelig.

#1 Det er meget unuanceret at skrive, at "liberalister går ind for økonomisk ulighed og privat ejendomsret". Den økonomiske filosof, der står som den store skaber af den liberale ideologi, er Adam Smith. Han var tillige den første, der dybdegående beskrev de økonomiske mekanismer, der drev markedet til at blive så effektivt så muligt, men han havde samtidig en vis bekymring, idet han (i øvrigt sammen med den senere David Ricardo) ikke brød sig om, at jordejerne så ud til at være dem, der tjente mest på markedsmekanismen. Grunden var simpelthen den, at jordejerne intet foretog sig udover at eje jorden, de tog hverken risiko, som ejerne af kapital, eller arbejdede som lønmodtagerne, hvorfor Smith og Ricardo begge pointerede dette som et problem. At liberalister direkte går ind for økonomisk ulighed er derfor ikke helt sandt, såfremt der tages udgangspunkt i Adam Smiths tanker, men det er klart, at de, der yder til samfundet, skal belønnes efter formåen, dvs ud fra hvor meget de kan producere, eller hvor høj en risiko de er villige til at tage, hvilket vel basalt set er fair nok?

Det er i dag muligt, at der findes "liberalister", der ville synes, at staten skulle afskaffes, men det er tvivlsomt, om der stadig findes økonomer, der ville argumentere for mindre end en rimelig (relativt begreb) stærk stat, idet der netop er markedsimperfektioner, som jeg nævnte et par eksempler på.


Svar #4
02. februar 2011 af sadu (Slettet)

Tusind tak for hjælpen! :) I er virkelige nogle hjælpsomme mennesker..


Skriv et svar til: Marked og ejendomsret ;-)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.