Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)

Hjææææælp i EØ :(

17. februar 2011 af zaki (Slettet)

Jeg er en pige, som læser til finansbachelor udd i Århus..

Jeg er igang med 2.semester, men finder eø virkelig svært . 

Jeg søger en privatlærer, som kan hjælpe mig i faget ..???? - løn kan aftales.

Mvh. Maria -


Brugbart svar (2)

Svar #1
17. februar 2011 af emul0c

Hvis der er noget specifik du er i tvivl om kan du jo altid poste der herinde..


Svar #2
20. februar 2011 af zaki (Slettet)

jamen har problemer med annuitetslån, serielån og stående lån. En uddybelse af de 3 lån + hvad nutidsværdig og kapiværdig, interne rente helt præcis siger noget om ?? :S .. er helt forvirret ..


Svar #3
20. februar 2011 af zaki (Slettet)

nutidsværdi og kapitalværdi*


Brugbart svar (2)

Svar #4
20. februar 2011 af emul0c

Okay jeg prøver at være pædagogisk i min forklaring :-)

Annuitetslån: Et annuitetslån er et lån hvor der igennem hele perioden bliver betalt det samme beløb til dem man skylder penge (f.eks. en bank). Dette er inkl. afdrag på selve lånet og renter på lånet.
Det betyder så at det beløb der betales i det første afdrag består af et lille afdrag og en større andel rente. Igennem tiden vil det så vende, så afdraget bliver større og renten mindre efterhånden som man får afbetalt mere og mere på sit lån.

Formlen for et annuitetslån er: y = G * r / (1 - (1 + r)-n)
Hvor y er ydelsen pr. termin. G er hovedstolen, r er renten og n er antal terminer.


Serielån: Et serielån er et lån hvor hovedstolen afdrages med lige store beløb hver termin; og beløbet der betales i rente derfor er faldende for termin til termin.

Jeg kan ikke lige huske om der skulle være en smart formel for et serielån; men ellers kan ydelsen i tidspunkt t betegnes som:

yt = G / n +  r * G * ((n - t + 1) / n), for t = 1, 2, 3 ... n


Stående lån: Et stående lån kan du også kalde for et afdragsfrit lån. På et stående lån betaler man ikke afdrag, men kun renter. Når lånet udløber betaler man så hele restgælden tilbage på én gang.
Det vil sige at man hver termin betaler renter af lånet = r * G, og ved lånets udgang betaler man så G tilbage.

Ydelsen pr. termin vil så være: r * G.



Nutidsværdi: Når man taler nutidsværdi, så menes der hvor meget en fremtidig pengestrøm er værd i nutidens penge. Hvis man har 100 kroner om et år så er de ikke det samme værd som hvis man har 100 kroner nu; da der både er inflation plus man måske kunne have forrentet pengene på en bankkonto i stedet. Det vil sige hvis man mener at priserne stiger med f.eks. 2% om året; så vil man skulle tilbagediskontere sit fremtidige beløb med 2% for at finde ud af hvor meget det er værd nu.
Hvis vi leger at du får 100 kroner om et år; værdien af de 100 kroner vil i dagens penge være 100 * (1 - 0,02)1 = 98 kroner.
Ligeledes hvis du fik 98 kroner nu, så ville de være 100 kroner værd om et år (givet at vi regner med de 2%).


Kapitalværdi: Kapitalværdien er den værdi som fremtidige betalingsstrømme har i alt nu. Man regner altså nutidsværdien af alle fremtidige betalinger og lægger dem sammen. Det vil sige at hvis vi (som før) regner med 2% i rente; hvis du så får 100 kroner om 1 år, 100 kroner om 2 år og 100 kroner om 3 år, så regner du nutidsværdien for hvert år:
År 1: 100 * (1 - 0,02)1 = 98 kroner
År 2: 100 * (1 - 0,02)2 = 96,04 kroner
År 3: 100 * (1 - 0,02)3 = 94,12 kroner.

Det vil altså sige at kapitalværdien er 98 + 96,04 + 94,12 = 288,16.


Interne rente: Den interne rente betyder ved hvilken rente en investering har en nutidsværdi (af investeringen + kapitalværdien) på 0.
Den interne rente kan bruges til at finde ud af hvor meget man som minimum skal have i afkast for at en investering er positiv. Et lille eksempel kunne være som følger: Du laver en investering på 243,9 kroner og du får efterfølgende 100 kroner om året i de næste 3 år.
Nu har så en betalingsstrøm som følger:
År 0 (nu): -243,9
År 1: 100
År 2: 100
År 3: 100

Den interne rente vil så være den værdi af af r (renten) hvor nutidsværdien = 0. I dette tilfælde 10%. Hvis man tilbagediskonterer ovenstånde som tidligere får man at:
År 0: - 243,9 (det er allerede i nutidens penge så det skal ikke tilbagediskonteres)
År 1: 100 * (1 - 0,1)1 = 90
År 2: 100 * (1 - 0,1)2 = 81
År 3: 100 * (1 - 0,1)3 = 72,9

Summen af alle årene er derved 0 (-243,9 + 90 + 81 + 72,9) - hvilket betyder at den interne rente (IRR) = 10%.


 


Svar #5
28. februar 2011 af zaki (Slettet)

Tusiiind Taaak for hjælpen .. jeg har fået en bedre forståelse.. så jeg kopier og gemmer det her. :)


Skriv et svar til: Hjææææælp i EØ :(

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.