Studievalg og videregående studie
Statsforfatningsret - Grøn Agenda
Er der nogle jura-snuder herinde?
Jeg går på 2. semester og røget ind i min første statsforfatningsøvelsesopgave, som vi i gruppen slet ikke kunne magte. Jeg sidder med den alene nu efter vi gav op i gruppen og aner ikke hvordan jeg skal bygge besvarelsen op, om jeg har forstået spørgsmålet korrekt, om jeg har fat i de rigtige information og paragrafer! Har jeg fat i noget af det rigtige i besvarelsen?
Opgaven Grøn Agenda ud på, at klima-og energiministeren vil have alle huse til energieftersyn hos et sagkyndigt udvalg, for at markedsføre sig som frontløber indenfor klima. Selve eftersynet skal husejerne selv betale, til 5000 kr. En større undersøgelse af et analyseinstitut viser at der er modstand mod det obligatoriske energitjek. En politiker får samlet 65 stemmer for at få det eventuelle lovforslag sendt til folkeafstemning. For at undgå at få lovforslaget sendt til folkeafstemning handler ministeren ud fra følgende: Hvis udgifterne til energiudvalgets arbejde fordeles ud på alle danske borgere, må betalingen betragtes som en skat, og så kan forslaget ikke sendes til folkeafstemning. Klima- og energiministeren får udarbejdet et lovforslag, jf. bilag 1. I forbindelse med lovforslagets fremsættelse meddeler et folketingsmedlem, at han straks efter en eventuel endelig vedtagelse af lovforslaget, vil begære afholdelse af folkeafstemning i medfør af grundlovens § 42. .
Ved statsministerens ugentlige pressemøde samme dag meddeler statsministeren, at en folkeafstemning om lovforslaget ikke er mulig, da det indeholder elementer af skat. Statsministeren har på denne baggrund ikke tænkt sig at efterkomme en begæring om folkeafstemning.
Forslag til
Lov om energikontrol i enfamilieshuse
§ 1. Denne lov finder anvendelse på huse med én bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse, eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende).
§ 2. Udgifterne til EnergiRådgivningsNævnets arbejde dækkes ved et særligt Energibidrag som opkræves af Skat efter reglerne om arbejdsmarkedsbidrag.
Spørgsmål:
Hvis regeringens afvisning af en folkeafstemning er uretmæssig, hvem kan så gøres ansvarlig?
Besvarelse:
Klima- og energiministeren er jf. grl. §13 ansvarlig for regeringens førelse. Grl. §16 og ministeransvarlighedsloven §1 omfatter ministrenes ansvar for deres embedsførelse. Embedsførelsen omfatter alle forhold, som de varetager i deres egenskab af ministre. Endvidere står der i ministeransvarlighedsloven §5 at en minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt, hvorfor klima- og energiministeren kan gøres ansvarlig for det fremsatte forslag, der medfører afvisning af en folkeafstemning.
Svar #1
06. marts 2011 af NikolajOlsen
Jeg læser godt nok ikke jura, men bør I ikke omformulere først sætning af svaret? Grl. §13 siger, at ministrene er ansvarlige for regeringens førelse, men det betyder vel ikke, at hver enkelt minister er ansvarlig for regeringens førelse? Det er vel ministrene i forening, der menes?
Har I overvejet, om statsministeren kan gøres ansvarlig? Nedenstående er hentet fra en publikation fra Finansministeriet fra 1998 om offentligt ansatte chefers ansvar.
I relation til pligtens retlige forankring må det imidlertid bemærkes, at den rigsretsdom, der fastslog eksistensen af statsministerens tilsynspligt, som den fagministerielle departementschefs underretningspligt må anses for et accessorium til (jf. straks nedenfor), er fra 1910, og at der ikke i den da foreliggende situation truede nogen national ulykke, om end nok en personlig ulykke for justitsminister Alberti.
[...]Antagelsen af eksistensen af en tilsynspligt for statsministeren har fundet almindelig støtte i den statsretlige litteratur og hviler dels på statsministerens faktiske funktion som regeringens øverste chef samt statsministerens fremhævede placering i grundloven, dels på Rigsrettens dom i 1910 i sagen mod fhv. indenrigsminister Sigurd Berg og fhv. konseilspræsident I.C. Christensen.
I dommen blev I.C. Christensen bebrejdet, at han havde modsat sig en nærmere undersøgelse af daværende justitsminister Albertis embedsførelse, til trods for at der under Rigsdagens forhandlinger var fremkommet oplysninger, der bestemt pegede på, at Alberti i sin embedsførelse havde gjort sig skyldig i misbrug og vilkårligheder. Rigsretten fandt, at I.C. Christensen ikke havde handlet forsvarligt ved at modsætte sig en sådan undersøgelse. (Kilde).
Jeg har desuden fundet en bog på Google Books, som henviser til en Christensen (1997). Jeg kan ikke se, hvad det er, men mit bedste gæt er: Christensen, Jens Peter. "Ministeransvar", Kbh., 1997. Hvis I finder den og rigsretsdommen fra 1910, så er I vist godt dækket ind mht. statsministerens tilsynspligt. Se desuden også denne betænkning om Tamilsagen, hvor statsministerens tilsynspligt diskuteres.
Skriv et svar til: Statsforfatningsret - Grøn Agenda
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.