Historie

Problemstillinger og problemstillinger: Den kolde krig

15. marts 2011 af Jensenmus (Slettet)

Hej. Jeg skal skrive en opgave, der handler, om hvordan USA overvågede Sovjetunionen under den kolde krig i samfundsfag og historie. Jeg har specificeret emnet til at handle om Cuba krisen, hvor USA opdagede sovjetiske raketter på Cuba vha. spionfly. Her under vi jeg analysere J.F. Kennedys tv-tale (d. 22. OKT. 1962) og ministerpræsident Khrushchev til J.F. Kennedy (d. 28. okt. 1962). I samfundsfag vil jeg bruge case metoden, hvor samfundsfag kan bidrage med nogle begreber, som jeg vil kunne bruge på historien. I samfundsfag vil jeg komme på nogle teorier inden for international politik. Altså vil jeg redegør for hvordan USA overvågede Sovjetunionen under den Kolde krig, med nærmere henblik på Cuba krisen. Derudover vil jeg analysere Kennedys tv-tale og ministerpræsident Khrushchev’s brev til Kennedy. Tilslut vil jeg bruge IP teorierne om magtbalance og ”idealisme og realisme” på situationen under den kolde krig. Hvorefter jeg vil diskutere om de stadigvæk er gældende i kampen med terrorismen.
Ind til videre lyder min problemformulering og problemstillinger, således:


Hvordan overvågede USA Sovjetunionen under den kolde krig?


Problemstillinger:
- Hvad gav anledning til Cuba krisen, hvordan blev krisen løst og hvad medførte forløsningen?
- Hvilke formål havde John F. Kennedy med sin tv-tale (d. 22. okt. 1962) og Khrushchev med sint brev til Kennedy?
- Hvilken grundopfattelse indenfor international politik herskede under den kolde krig, og kan man snakke om at de stadigvæk er gældende?
- Hvordan var magtfordelingen under den kolde krig, og hvordan er magtfordelingen nu under kampen mod terrorismen?

Har i en ide' til nogle bedre formuleringer eller nogle andre problemstillinger/problemformulering?
 


Brugbart svar (3)

Svar #1
15. marts 2011 af Mads1980 (Slettet)

Umiddelbart er din problemformulering formuleret på et redegørende niveau. Ord som Hvilke/hvilken, hvad, hvordan er alle ord der primært sigter mod en redegørelse. Derudover vil du rigtig mange forskellige ting i din opgave. Du vil både redegøe for hele cuba-krisen, diskutere IP teori og magtfordeling, samt snakke nutidig terrorisme - umiddelbart lyder det som en stor mundfuld

Hvis jeg var dig ville jeg droppe de retoriske spørgsmål i problemformuleringen og i stedet give en klar velafgrænset problemformulering hvor du præcis formulere hvad du vil gøre i din opgave

Eksempel.på en problemformulering der afgrænser problemstilling og sikre de taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse, diskussion) kunne se sådan her ud:

I min opgave vil jeg indledningsvis redegøre for baggrunden for Cuba-krisen og dens faktiske forløb. Dernæst vil jeg analysere henholdsvis Kennedys tale og Khrushchevs brev til Kennedy, med henblik på at afgøre disse to´s betydning for Cuba-krisen. Sidst vil jeg diskutere hvilke IP-teorier (realisme, liberalisme) der bedst belyser Cuba-krisen. (evt. en perspektivering til i dag, hvad vil en realist f.eks. sige til kampen mod terror?)

Husk at IP teorier først og fremmest er et analyseredskab til at analysere internationale relationer. At snakke om at f.eks. realisme er en faktisk målbar "grundopfattelse" i amerikansk international politik er farligt. Vi tolker situationer, kilder mm. ud fra vores teorier, og her kan nogle teorier give mere mening end andre.  

Man skal passe på ikke at forveklse virkelig med teori.


Svar #2
15. marts 2011 af Jensenmus (Slettet)

Tusind tak for hjælpen.

Det har hjulpet mig rigitg meget.


Skriv et svar til: Problemstillinger og problemstillinger: Den kolde krig

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.