Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)
Nutidsværdi
Når man skal vurdere to finansieringstyper (A og B), skal man så tage hensyn til den højeste nutidsværdi eller skal man kigge på hvilken nutidsværdi der ligger tættest på 0?
Til det spørgsmål har jeg følgende eksempel:
(A) En slagter har en butik, hvor han importerer specielt kød fra udlandet fremstillet ud fra en bestemt race af køer.
(B) Slagteren overvejer selv at investere. Han overvejer selv at opdrætte disse specielle kvæg. Han skal altså bruge et engangsbeløb og har løbende et cash flow.
Jeg har læst på wikipedia, at det er mest fordelagtigt, hvis nutidsværdien er tættest på 0, når man sammenligner finansieringstyper: http://da.wikipedia.org/wiki/Nutidsv%C3%A6rdi
Er det rigtigt? Når man sammenliger A og B, er den bedste investering den med den mindste nutidsværdi?
Svar #1
26. marts 2011 af peter lind
Det er det projekt, der har størst nutidsværdi, der er mest fordelagtig. Det står også i linje 4 i din henvisning til wikipedia.
Svar #2
26. marts 2011 af pura (Slettet)
Der står: "Således vil den investering med den højeste nutidsværdi være den (økonomisk) mest fordelagtige, mens det ved sammenligning af finansieringsformer vil være den nutidsværdi tættest på 0 ("mindst negative"), som bedst kan betale sig"
Sammenligner jeg ikke to finansieringsformer?
Svar #3
26. marts 2011 af pura (Slettet)
Jeg har også et spørgsmål, som jeg har undret mig over.
Hvad hvis en investering (A) har en større nutidsværdi, men end mindre intern rente end en investering (B)?
Svar #4
26. marts 2011 af peter lind
#2 Nej. Du har en investering. Du kan så vælge at investere eller lade være. Det sidste giver nutidsværdien 0. Hvis din nutidsberegning viser at nutidsværdien af investeringen er større end 0 kan den betale sig. Ellers skal man holde sig væk fra den.
Finanseringsformen er hvis det skal finanseres ved banklån, kreditlån, obligationsudstedelse, aktieemmision o.s.v.
#3 Man vil normalt bruge nutidsværdien til vurdering af om investeringen kan betale sig. Den interne rente er et noget mere flyde begreb. Hvis du har et investeringsforløb med 20 forskellige ind og udbetalinger, vil en ligning til til bestemmelse af den interne rent være en 20. grads ligning med op til 20 løsninger.
Svar #5
26. marts 2011 af pura (Slettet)
Jeg har et cash flow som løber over 5 år:
Mulighed A:
År 0 -1095000
Fra år 1 til år 5 (konstant) 1050000
Mulighed B:
År 0 -620000
Fra år 1 til år 5 (konstant) 630000
Jeg har beregnet nutidsværdi for begge investeringer, og jeg får, at nutidsværdien for mulighed er højere end i mulighed b, men at mulighed a har en lavere intern rente.
Skal jeg se bort fra den interne rente og slutte, at mulighed a er mest rentabel, da jeg finder en større nutidsværdi?
Svar #6
26. marts 2011 af peter lind
Med så simple investeringer undrer det mig at du får den forskel; men principielt skal du vælge muligheden med størst nutidsværdi altså A
Svar #7
26. marts 2011 af pura (Slettet)
Hvad tror du umiddelbart at forskellen mellem de interne renter skyldes? Eller hvorfor er den ene lav hvor nutidsværdien er høj og omvendt? Har du nogle bud? :)
Svar #9
26. marts 2011 af pura (Slettet)
Så hvis man sammenligner to investeringer, så skal den investering med den højeste nutidsværdi nødvendigvis følges af den højeste intern rente?
Svar #10
26. marts 2011 af peter lind
Nej. Som nævnt er interne rente flertydig, hvorfor det ikke bør bruges. Jeg undrer mig bare over resultatet med større nutidsværdi og mindre intern rente.
Svar #12
27. marts 2011 af emul0c
#0
Du skal finde den med den største nutidsværdi.
Hvis nutidsværdien skulle være den samme, så kan du beregne profitten i forhold til investeringen. Det er bedre at have en nutidsværdi på 100 hvor man har investeret 200, end det er at have en nutidsværdi på 100 hvor man har en investering på 300.
Størrelsen af intern rente og nutidsværdien hænger ikke sammen overhoved.
Skriv et svar til: Nutidsværdi
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
