livsløn?

Jeg er skam ikke bleg for at tilkendegive at jeg udelukkende går efter en høj lån. Jeg fik afslag fra medicin (faktisk den eneste uddannelse der interesserede mig), hvorfor jeg valgte jura, udelukkende fordi der er en god løn forbundet med uddannelsen. Det skal lige understreges at fagene ikke iger mig noget på jurastudiet jeg synes de er kedelige som bare fanden, bortset fra forfatningsret. Omend jeg ikke har interessen formår jeg at klare mig rimelig godt på studiet.

Hvis man skal tro penge er det aktuar. Men der indgår jo også hvor højt op i toppen, man kommer, og det er jo ikke til at vide.

Jeg vil anbefale dig at gå efter interesser og først derefter efter løn. Husk på at du skal beskæftige dig med dit valg resten af livet. Hvis det ikke interesserer dig kan det nemt betyde, at du får et dårligt liv.

#2

Hmm det kan jeg ikke helt sætte mig ind i? Jeg brød mig da helle rikke om folkeskolen eller gymnasiet for den sags skyld, interessen var i bund, men jeg kom da igennem? Selv hvis man interesser sig for sit studie vil trivialiteten af studiet og arbejdet efter endt uddannelse ligeldes give grobund for en ikke-interesse, omend den self. er tidsafhængig.

Hej med dig.

Penge er ikke alt, men på den anden side er det også skidt ikke at have nogen.

Når du skal vælge uddannelse bør du se på flere faktorer bla. interesse, jobmuligheder, lønnen, geografi (hvor der er arbejde) osv.

Lønnen er altså kun en lille del af det. Du skal samtidig tænke på, at den uddannelse du vælger ikke er lige med ledighed. Hvis du fx søger ind på designteknolog er chancen for arbejde meget dårlig, det kræver derfor et stort netværk at finde et arbejde på trods af nogle, måske, fantastiske evner.

Jeg ville prioritere ud fra følgende:

Interesse - evner /kompetencer - muligheden for at bestå eksamerne - og til sidst lønnen.

Jeg gad ikke ligge på mit dødsleje og tænke; nøj hvor er jeg rig men fuck et lorteliv jeg har levet, hver gang jeg havde fri for arbejde var jeg nød til at bruge nogle af alle mine penge til at forsøde livet, ellers var det ikke til at holde ud.

Hvem gider bruge 40-50timer om ugen på noget de hader?

Det er da mangel på indhold i livet, hvis man bor i Danmark og går op i lønnen. Forskellen på lønnen for folk med uddannelse og folk uden uddannelse er den mindst i Danmark i forhold til resten af verden. Derfor er de ekstra penge man får ud af en uddannelse, der måske giver et lidt bedre betalt job, så små at det ville være direkte ugennemtænkt at gå efter lønnen i Danmark. Det bør primært være interessen, som er styrende. Selvfølgelig kan arbejdsløshedsstatestikker, startløn osv. spille en rolle, men det afgørende bør da helt klart være interessen. I Danmark har man som ung så mange muligheder, at det jo næsten ville være en hån overfor folk uden disse muligheder, hvis man ikke vælger at gå efter fag, som man er interesseret i. Og hvorfor skulle man overhovedet gøre det? Er det for, at man så har 2 mio. mere når man er 60 år? Det er da ligegyldigt.

Jeg kunne personligt aldrig finde på at vælge et fag, der intet siger mig. Jeg har altid været bidt af at hjælpe folk til at få det bedre, og hvis jeg ikke var blevet optaget på medicin, var jeg enten blevet tandlæge eller sygeplejer(ske). Det holder i min verden ikke at man vælger et fag man på ingen måde interesserer sig for, da det, som det er påpeget, kan give anledning til, at man vågner op hver dag med "Fuck, hvor er mit job kedeligt" - det kan til sidst ende ud i depressioner, og det er der ingen, der er interesserede i.

Men smag og behag. Hvis man kan leve og have det godt med et job som man finder ulideligt på alle punkter bortset fra lønnen, så er det fint, og ingen bliver dømt fra min side :)