Motivation

Bedst som man var blevet lullet hen i pebernødder, julesalmer, familiehygge, god mad og nytårsløjer, ja så kom året til sin ende, og skoleårets sidste halvdel blev skudt i gang. Skoletrætheden banker måske for alvor på med de lange udsigter til sommerens befriende verden uden lektier, afleveringer, lange kemitimer og vækkeure, der ringer alt for tidligt.

For at motivere en god start på det nye år præsenterer Studieportalen denne artikel om motivation, som en lille lommepsykologisk og selvterapeutisk guide til, hvordan man kommer skoletrætheden til livs, og motivationen til at opnå målene for det nye år kickstartes. Motivation handler om at sætte mål og stå til ansvar over for sig selv og sine ønsker. Alt, hvad du skal bruge for at blive motiveret, ligger i dig selv, dine tidligere oplevelser og dine tanker.

Lidt teori…
Motivation som teoretisk felt har stor interesse for mange undervisere, ledere og forskere, der i årevis har studeret motivation som et menneskeligt (og dermed arbejds- og læringsmæssigt) grundvilkår. Helt grundlæggende er motivation de psykiske processer, der driver, aktiverer eller motiverer vores handlinger. Groft sagt kan vi motivere os selv i to retninger; væk fra det negative (ex. motivation til eksamen for at undgå en dårlig oplevelse, som er hændt tidligere) eller hen mod det positive (ex. motivation til at få lavet lektierne og være stolt af sig selv). Selvom den negative retning helt sikkert er motiverende og nok skal få os i mål, er den positive motivation mest givtig og lærerig for os.

Tankevirksomhed
Motivation dækker altså kort sagt over evnen til at kunne motivere sig selv i en bestemt retning og dermed forstå, hvilket motiv man har til overhovedet at bevæge sig fremad. Det er altså én selv, der mentalt skal arbejde med motivation og målsætning. Motivation handler nemlig mest af alt om at sætte gang i tankevirksomheden og skabe succesoplevelser for sig selv.
At styrke sin egen motivation er at arbejde med ressourcer. Vi kan alle huske situationer, hvor vi har opnået noget, som vi havde sat os for, situationer  hvor vi var top-motiverede eller var stolte af os selv – altså vi opnåede at kunne motivere os til at gøre en forskel. Disse situationer er karakteriseret ved, at vi nåede vores mål ved hjælp af nogle ressourcer. Ved at genkalde og genaktivere disse ressourcer eller indre kræfter, kan vi udnytte dem i andre situationer, hvor vi har brug for at motivere os selv. Det handler derfor om at lege detektiv og gå på opdagelse efter brugbare ressourcer, som kan motivere os på ny.

Motivation i tre faser
Som et led i detektivarbejdet kan det være en hjælp at opdele motivationsprocessen i tre faser. Den amerikanske psykolog Gerard Egan har opstillet en model i tre stadier for arbejdet med motivation: afklaringsfase, målsætningsfase og handlingsplansfase:
Det første stadie drejer sig om at afklare situationen: Hvor er jeg nu – hvad er den nuværende situation? Det andet og næste stadie tager udgangspunkt i at arbejde med en målsætning: Hvor vil jeg gerne hen med skolen, arbejdet osv. eller hvad vil jeg gerne opnå? Først når andet stadie er gennemtænkt, kan tredje stadie, som er et handlingsplanstadie, inddrages: Hvordan kommer jeg derhen og opnår mine mål?

Denne proces kan være god at gennemgå sammen med en anden eksempelvis sine forældre, studievejlederen eller en underviser, så man ikke kun laver aftalen med sig selv, men til dels også skal stå til regnskab over for en anden part. Det kan for nogen godt motivere yderligere.

Arbejdet med at sætte mål for sig selv kan gøres mere overskueligt, hvis målene ikke ligger uendelig langt ude i fremtiden, men i stedet har karakter af små delmål, som leder op til det endelige mål. På den måde sikrer man sig selv små succesoplevelser undervejs, som helt sikkert gavner motivationen. Det er derfor en god ide at tænke i målbare mål. At blive bedre til at få læst lektier er et svært mål at motivere sig til, da det ikke indeholder nogen målbare parametre for, hvornår man så er blevet bedre. At udarbejde og følge en lektieplan er til gengæld nemmere at måle og dermed forholde sig til.

En hjælp til de fremtidige studier
At arbejde med motivation er en øvelse i at planlægge for at få styr på sin hverdag, så motivet og målsætningen for ens studieliv kan holdes. I takt med at tilværelsen som studerende bringer nye udfordringer på de videregående uddannelser, bliver denne øvelse vigtig at kunne praktisere. På de gymnasiale uddannelser er der stadig en vis kontrolinstans indbygget (fravær, afleveringer med videre), som til dels styrer motiverne for os. På de videregående uddannelser er det hovedsageligt os selv, der må arbejde med at skabe motivation. Når studie, forberedelse, fritid, erhvervsarbejde og byture m.m. fylder hverdagen, kan den hurtigt virke uoverskuelig og stressende, hvormed motivationen støt daler nedad. Jo mere enkel og overskuelig, vi får vores hverdag til at se ud, jo nemmere er det at motivere os til at give os i kast med den. Hjælpemidler som fx en kalender er derfor et rigtig godt redskab til at planlægge, sætte mål og dermed motivere os selv til et mere tilfredsstillende og formålsfyldt studie.

Hvordan bliver du bedst motiveret?
Vi er alle forskellige og motiveres derfor på forskellige måder. Del dine tips og tricks til at blive motiveret med andre brugere på vores forum.


Har du lyst til at læse mere om motivation og studieteknik anbefales denne litteratur:

”Studiekompetence : fra elev til studerende” af Hanne Heimbürger & Benny Wielandt, Frydenlund 2005
”Gyldendals studiebog”, af Steen Beck, Hanne R. Beck, Gyldendal 2006
Studieportalens studieguide

Skrevet af Signe Skov Andersen.