Identitet

Prøver lige at se, om jeg ikke kan skrive til dig i morgen.

Identitet

Et menneskes identitet opstår i samspillet med andre. Når vi fødes, har vi ingen identitet. Vi er blot et biologisk væsen, og samspillet med andre gør os efterhånden til sociale væsener.

Identitet rummer fire forskellige slags. 

Jeg-identiet

Følelsen af at være den samme hele tiden

Sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid-vi kender vores fortid og nutid

Som regel en oplevelse af, at vores billede af os selv harmonere med andres opfattelse af os

Hvem er jeg? Jeg er kvinde, jeg er 17 år gammel, jeg er B-menneske osv. Groft sagt objektive ting om en selv. 

Personlig-identitet

De særlige kendetegn og træk, som gør dig til den person, som du er. Den personlige identitet rummer ens opfattelse af en selv og vores syn på verden. 

At gå ind for en større lighed i Danmark er et eksempel på ens personlige identitet, da det har at gøre med vores holdninger og syn på verden.

Social-identitet

Karaktertræk man prøver at fremhæve i samspillet med andre. Den måde vi ønsker, at andre skal se og opfatte vores personlige identitet på. Der opstår en følelse af social identitet i samspillet med andre. Det kan være i en gruppe, hvor der spilles fodbold, en gruppe hvor man går til dans, på en vej hvor børnene leger sammen, en gruppe hvor medlemmerne kan lide de samme film eller musik. Et menneske kan tilhører flere forskellige grupper, og derfor have flere forskellige identiteter.

F.eks. jeg er FCK-fan, jeg er fodboldspiller osv.

Kollektiv identitet

Følelsen af at være med i et meget stor fællesskab ofte et religiøst eller nationalt fællesskab. Den kollektive identitet kan gå ud på, at man f.eks. er muslim eller amerikaner.

Socialisering er den proces, hvor man tilegner sig samfundets normer og værdier. Man kan f.eks. lære, at det er forkert at slå andre eller det er vigtigt at kunne forsørge sig selv ved at have et arbejde. 

Primær socialisering:Dine forældre har igennem din opvækst lært dig om samfundets normer og regler, hvad man må og ikke må. De lærer dig som regel, at du ikke må cykle over et fodgængerovergang eller at man ikke må gå ind i fremmede mænds biler osv. Barnet lærer i samspillet med de nærmeste familiemedlemmer at knytte sig til andre mennesker. Forældrene er de første til at lære barnet at snakke. Forældrene lærer også barnet, hvad man må og ikke må i visse situationer. Forældrene lærer barnet normer og værdier, som de selv er blevet lært. På den måde reproduceres samfundets normer og værdier, og man behøver ikke at finde på nye.

Sekundær socialisering:foregår hele livet og uden for familien. Det kan være skolen, vennerne, arbejdspladsen, venner. Gennem den socialisering lærer man samfundets kultur samt normer og værdier at kende. På skolen/arbejdspladsen lærer man stedets normer og værdier at kende og opnår færdigheder, der gør en i stand til at deltage aktivtivt i samfundet.