En haj til samfundsfag?

Velfærdsstat og konkurrencestat

Den danske velfærdsstat er opbygget gennem 100 år. Den starter så småt i 1890'erne med aldersforsørgelse og fattighjælp. 

Vores velfærdsmodel er interessant på den måde, at alle uanset hvor meget de har arbejdet eller tjent, har ret til f.eks. pension, når man bliver 70 år. Vores velfærdsmodel er baseret på universalisme-alle har ret til folkepension, hvis man er over pensionsalderen. Velfærden i Skandinavien er skattefinansieret. Vi betaler penge til staten, som giver os penge, når vi har brug for det, f.eks. ved hospitalsindlæggelser, uddannelse, ældrepleje og ved arbejdsløshed. Der er en stor økonomisk omfordeling i den skandinaviske penge-der bliver givet mange penge fra rig til fattig, til lønmodtager til arbejdsløs. Denne omfordeling foregår via skatten.Alle betaler til alle-vi har alle sammen ret til f.eks. lægehjælp, uddannelse, ældrepleje, understøttelse i tilfælde af arbejdsløshed osv. Man får ydelser som erstatning for job. Alle kan blive arbejdsløse, i den periode man arbejder betaler man skat, til gengæld får man understøttelse, når man er arbejdsløs. 

Sundhed og uddannelse(serviceydelser) er ens for alle. Alle får mulighed for at tage en uddannelse, lige meget om man er rig eller fattig. Fattige og laverestående mennesker skal også have mulighed for at tage en uddanelse, så bliver de også en del af det demokratiske samfund.

I slutningen af 1800-tallet begynder man at mene, at sociale ulykker ikke er selvforskyldt. Det er altså ikke ens skyld, at man bliver gammel og syg og derfor ikke kan arbejde.Disse mennesker skal have hjælp og behandles ordentligt. Tidligere mente man, at det var ens egen skyld, at man var blevet arbejdsløs. Det er det dog ikke:fordi at man kan være arbejdsløs, fordi at økonomien går dårligt osv. 

Understøttelse kan også sætte gang i økonomien. Hvis man giver folk kontanthjælp eller anden understøttelse, så køber de også varer. Hvis varer bliver mere efterspurgte, skal virksomhederne producere flere af dem. Derfor må de ansætte flere ansatte til at kunne følge med, når de skal producere så mange varer. Der skabes på den måde arbejdspladser, hvilket får gang i økonomien, selv om man skal bruge penge på at give folk understøttelse

Velfærdsstaten sikrer, at alle mennesker har en nogenlunde levestandard. 

Ove Kaj Petersen's definition af konkurrencestaten

ændring i opfattelsen af velfærdsstaten omkring 70'erne og 80'erne

Man skal give folk understøttelse, hvis det kan betale sig

Neoliberalisme har fået større betydning-kan det betale sig. 

Går fra efterspørgselside til udbudside. Før gav man folk understøttelse, hvis de blev syge eller arbejdsløse fordi, at det ikke var deres egen skyld. De penge, som folk får i understøttelse, kan de købe varer for og på den måde holde økonomien i gang. Man begyndte dog at mene, at man ikke blot skulle give folk penge, men man skulle give dem evner og kvalifikationer, så de kan yde noget for samfundet.

I stedet for kun at kigge på, hvad der bliver købt. Begynder man at kigge på, hvad der bliver udbudt. De arbejdsløse skal have evner, som de kan sælge på arbejdsmarkedet-de skal ikke kun have penge. I dag kan de unge ikke være på kontanthjælp lige så nemt, som tidligere. Man vil ikke bare give de unge penge, så de kan holde gang i økonomien. De unge skal yde noget og tage en uddannelse og på den måde være til gavn for samfundet.

Forskelle og ligheder konkurrencestat og velfærdsstat

Velfærdsstat

giver ydelser, alle skal have mulighed for at deltage i demokratiet og leve et ordentligt liv. Alle skal have ret til uddannelse og hospital osv. Uddannelse giver medbestemmelse. Lighed, forskellen mellem rig og fattig udlignes gennem skatten. De rige betaler meget i skat, og de fattige betaler ikke så meget i skat.

Konkurrencestaten

ikke bare at give penge-folk skal få kompentencer, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet og få mulighed for at klare sig selv

Frihed manifisteres i at man har kvalifikationer, som kan give en bedre muligheder, for at leve det liv man ønsker.

Uddannelse skal give folk færdigheder, så de passer til arbejdsmarkedets krav og kan klare sig selv.

Ligheden består i at folk tildeles muligheder f.eks. uddannelse. Alle har nemlig mulighed for at få en uddannelse. Man opnår lykke ved at tage en udddanelse, som staten stiller til rådighed

Man giver folk færdigheder, så de kan varetage et job, så kan Danmark konkurrere med udlandet. 

"I denne rapport argumenterer forfatterne for, at der i beskæftigelsespolitikken er behov for at flytte det strategiske fokus fra 'flexicurity' til 'mobication' ('mobility through education'), som indebærer, at man sætter kompetenceudvikling i centrum. Det er forfatternes vurdering, at 'flexicurity' fortsat udgør et vigtigt fundament for fleksibiliteten og sikkerheden for først og fremmest de ledige på arbejdsmarkedet, men at der er behov for en langt mere offensiv satsning på livslang uddannelse af hele arbejdsstyrken, hvis man skal sikre arbejdskraftens konkurrencedygtighed fremover. 'Mobication' sigter netop mod at styrke arbejdskraftens muligheder for at tilpasse sig og bevæge sig i forhold til de skiftende behov på et arbejdsmarked i en stadigt mere konkurrencepræget verdensøkonomi."

http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2011-541

Se desuden 

https://www.studieportalen.dk/forums/thread.aspx?id=1473719

super fine notater, men er mere i tvivl om hvilke strategier der skal fokuseres på mht. til overgangen var velfærd- til konkurencestat?
 

Kunne det være noget omkring enmeejerskab?