De 4 danske forbehold og EU

Jeg kan ikke lige få adgang tid artiklen lige nu, så kan ikke tjekke det, men tror måske den kan hjælpe dig:

http://politiken.dk/debat/ECE1432921/tiden-er-loebet-fra-retsforbeholdet/

"

Danmark deltager ikke fuldt ud i EU's asyl og flygtningepolitik. Det skyldes det danske retsforbehold. Forbeholdet kom til verden, da danskerne stemte "nej" til Maastricht-traktaten i 1992. Nej'et fik alle ja-partierne (inklusiv SF) til at lave et nationalt kompromis, hvor Danmark fik fire forbehold over for traktaten. I 1993 stemte danskerne så "ja" til traktaten med disse undtagelser.

En anden EU-traktat, nemlig Lissabon-traktaten, trådte i kraft i 2009. Den betyder, at asyl- og flygtningepolitikken i EU går fra at være et mellemstatsligt samarbejde (hvor alle medlemslande har vetoret) og til at være baseret på et overstatsligt samarbejde, hvor beslutninger kan træffes med flertalsafgørelser.

Det er netop det overstatslige samarbejde, som Danmark med sit retsforbehold står udenfor. Det har en række konsekvenser. Danmark har ingen reel indflydelse på vigtige EU-aftaler på asyl- og flygtningeområdet. Til gengæld kan Danmark føre en selvstændig politik på området, så længe den ikke er i strid med EU's regler."

http://undervisning.deo.dk/elev/asyl-og-indvandring/retsforbeholdet

"Retsforbeholdet handler bl.a. om fælles regler for asyl, indvandring og civilret, f.eks. EU-regler for skilsmisser og forældremyndighed i sager, som går på tværs af landegrænser. Danmarks deltagelse i retssamarbejdet afhænger af, hvilket grundlag beslutningerne træffes på:
1. På mellemstatsligt grundlag deltager Danmark fuldt ud. Beslutningerne forpligter staten, men får først gyldighed i Danmark, når Folketinget har vedtaget det som lov.

2. På overstatsligt grundlag deltager Danmark ikke. Beslutningerne her har direkte retsvirkning i medlemslandene."

http://www.altinget.dk/artikel/flere-vil-bevare-retsforbehold