Hjæææælp :O

Jeg ligger inde med noter om den socioøkonomiske/samfundmæssige udvikling. Her:
 

Antikkens Grækenland

Middelhavet fik meget stor betydning pga. handel og sin beliggenhed.
Middelhavet og landende omkring fik en stor betydning allerede fra o. 2000 f.Kr. som bindeled mellem Asien og Europa.

Mykenes krigerkultur:

1600-1100 f.Kr. (Sen bronzealder)
Det græske fastland blev som nævnt påvirket af den øgede handelsaktivitet.
Opstod en række magtcentrer omkring i landet. (Dette var en kultur/civilisation som vi kalder mykensk*.

Kunsten: (bl.a. krigs-og jagtscenerier) vidner om et hierarkisk samfund med en konge i toppen og en krigeradel.

Landbobefolkningen (bønder) arbejdede på gårdene for herremænd.

Perspektiv.:   Dette system vil blive kendt som det feudale system under den  europæiske højmiddelalder.

O. 1100 slutter den mykenske kultur, men satte sit præg på eftertiden: en stor og rig højkultur som blev gengivet i mange heltedigte og som vi har lært at kende i gennem Iliaden og Odysseen. (Sagnomspunden.)

Fattig mellemtid (Geometrisk Tid):

1100-700 f.Kr.
Befolkningsnedgang og primitiv bondekultur. Dette var en givet samfundsudvikling som er en reaktion mod den mykenske højkultur (ikke bevidst, men ’naturlig’ reaktion.)
Ingen magtcentrer (modsat Mykene.)
Ingen centraladministration = ingen skriftkultur = ingen historiske kilder.
Efterspørgslen på jern steg samtidig med at efterspørgslen på bronze faldt. (Overgang til Jernalder)

Samfundsforandring (arkaisk tid):

700-500 f.Kr.
750 – skriftsproget vender tilbage.
Periode med store forandringer som fik afgørende konsekvenser/udfald for Grækenland. (Genfødsel)
Perspektiv.:   Til 15. – 18. århundredes Europa. (Renæssance)
Den økonomiske og politiske magt, som før tilkom de adelige jordejere, bevægede sig til købmænd og håndværkere i byerne.
Dette skabte det økonomiske, politiske og religiøse centrum og præmis for bystatssamfundet (bystaten.)