Biologi

hjernens belønningsystem

16. juni 2014 af heeeeejjjj - Niveau: A-niveau

Jeg har undret mig over noget:

hvordan kan det være, at det altid er søde ting, man har lyst til frem for fx en gulerød?
Altså hvorfor er det lige fedt og sukker, som hjernens belønningssystem bliver afhængig af fremfor sunde ting???


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. juni 2014 af 123434

"

Sukker gør hjernen glad

Hjernen lever udelukkende af druesukker (glukose).

Hjernen er lille og kompakt og har ikke plads til at lagre energi, så den har brug for en stadig strøm af energi – og dermed sukker.
Derfor er sukker meget attraktivt for hjernen, og hver gang du får sukker indenbords, jubler din hjerne. For så får den energi.

Kulhydrater består af forskellige sukkerstoffer, som hænger mere eller mindre godt sammen. De kulhydrater som nemt kan nedbrydes og blive til sukker har hjernen også kategoriseret som attraktive. Det er de hurtige eller korte hydrater som hvid pasta, ris, hvidt brød.

Hjernens belønningssystem kan altså rigtig godt lide mad som består af sukker eller hurtigt kan omdannes til sukker. Det får blodsukkeret til at stige hurtigt, og kroppen føler sig tilfreds. Men så snart blodsukkeret falder – og det gør det hurtigt efter indtaget af sukker og hurtige kulhydrater – så vil kroppen have mere. Hjernen fortæller kroppen, at den er mere sulten, og det får os til at spise endnu mere.

Alene synet af mad, som hjernen af erfaring ved, plejer at smage sødt og godt, får den til at sætte gang i sit sindrige system af signalstoffer og hormoner, som ender med at få blodsukkeret til at falde og sulten til at melde sig."

http://samvirke.dk/sundhed/artikler/overvaegten-sidder-hjernen.html


Brugbart svar (1)

Svar #2
16. juni 2014 af Bankier (Slettet)

Det handler om overlevelse. Vores kroppe er bygget, som om vi befandt os for 20.000 år siden. Dengang handlede det om at få nok energi ind i kroppen i form af at undgå sult -> død.

Børn, når de bliver født, har en naturlig forkærlighed for sødt og fedt -  det er faktisk det modermælk består af , dvs. sukre, fedt og nogle immunoglobuliner.

Det er smart at have trang til specielt fedt, da der er masser af energi i. Sukkerboost ved indtag af raffineret sukker giver også en belønning. Hvis man spiser en gulerod, bliver dennes sukre nedbrudt så langtsomt, da der ikke kommer disse spikes i BS og dermed ikkke samme beløningsboosts, men en mere jævn belønning.  


Svar #3
16. juni 2014 af heeeeejjjj

Det giver meget god mening! Tak for svaret :D 


Brugbart svar (0)

Svar #4
21. juni 2014 af kelstrup (Slettet)

Hej
Det lader til, at jeg har noglelunde samme emne i AT som dig - i psykologi og biologi.
Jeg vil derfor høre - hvilke teorier anvender du i psykologi? Og hvad du har som diskuterende/vurderende spørgsmål?

Vh


Svar #5
21. juni 2014 af heeeeejjjj

Jeg var oppe i AT i denne uge, og det gik rigtig godt! 

Af vurderende/diskuterende spørgsmål havde jeg et, der omhandlede, hvilken psykisk tilstand man er i, når man overspiser. 

Derudover havde jeg også et om, hvor stor en rolle hjernens belønningssystem spiller ved etableringen af den psykiske afhængighed til mad. 

Af psykologiske teorier havde jeg i min synposis skrevet, at jeg ville benytte Bowlbys og Spitzs teorier om omsorgssvigt og tidlig seperation fra moderen (med henblik på senere konsekvenser af dette), da dette gennemgående i mine cases og psykologiske interviews har været årsagen til overspisningen. Jeg valgte dog ikke at gennemføre det ved eksamen, da det først og fremmest ville blive for omfattende, og desuden skinner fokusset på mad og mennesker ikke nok igennem. Jeg talte dog alligevel lidt om det, og min lærer spurgte også ind til det. Så hav det evt. i tankerne! Derudover spurgte de også ind til, hvorvidt der er sammenhænge mellem forskellige socialklasser i samfundet og overspisning, hvilket der selvfølgelig også er rigtig meget at tale om, så det kan du jo evt. selv bringe på banen.

Håber du fik svar nok :) 


Brugbart svar (0)

Svar #6
21. juni 2014 af kelstrup (Slettet)

Mange tak for hjælpen! :)


Skriv et svar til: hjernens belønningsystem

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.