Studievalg og videregående studie

Til medicinstuderende i København

25. juni 2014 af Hijsa
Hej,
hvor henne i København læser man medicin? Jeg har hørt at det er sådan noget med at de forskellige uddannelser i København er spredt ud over byen, så hvor læser man medicin i København?


Mit spørgsmål: hvad er adressen?

Og kaldes det for Det sundhedsvidenskabelige fakultet?

Håber nogen kan være behjælpelige :D

Brugbart svar (2)

Svar #1
25. juni 2014 af lexibexi

Det er på Panuminstituttet på Blegdamsvej 3. Det er det sundhedsvidenskabelige fakultet. Ikke at forveksle med Center for sundhed og samfund, som er der hvor der læses psykologi, antropologi, økonomi og et par andre uddannelser.


Brugbart svar (1)

Svar #2
26. juni 2014 af Dulugtergrimt (Slettet)

Panuminstituttet er en stor, grim rød/grå musten/betonklods omgivet qf byggepladser og vejarbejde, lige over for rigshospitalet.

Vi deler bygningen med tandlægestuderende, tandplejerstuderende samt elever til klinikassistent-uddannelsen.

Svar #3
26. juni 2014 af Hijsa

Tak for svaret begge to :)

Ville i mene at København er der man bør læse medicin? For er ærligttalt lidt i tvivl om hvilken by er at foretrække. :/ jeg går ud fra i begge læser i København, så hvis i kunne vælge om ville i så stadig vælge København?

Brugbart svar (0)

Svar #4
26. juni 2014 af PSXL

#3 Jeg studerer ikke selv medicin endnu, men SDU er min førsteprioritet. Der er nogle medicinstuderende, der flytter over på SDU efter deres bachelor, fordi de rigtig godt kan lide medicinstudiet i Odense. 

Det er jo subjektivt, hvad der er bedst, men jeg vil selv sige SDU. Man har også hyppigere eksaminer dér, hvilket jeg rigtig godt kan lide. 


Svar #5
26. juni 2014 af Hijsa

#4

Har man da ikke samme antal eksaminer på alle de fire universiteter?


Brugbart svar (0)

Svar #6
27. juni 2014 af Teodos (Slettet)

Det har man ikke nej. SDU arbejder ud fra en modulopbyning, med moduler på 8 uger + eksamensuge. Så man går hyppigere til eksamen, men med mindre pensum per gang end de fleste andre steder. 

Kandidaten har endnu flere moduler (blokke), hvor nogle kan være så korte som 2-3 uger.

Fordelen er at man ikke skal kunne et enormt pensum per gang og hvis man dumper, så er det ikke ligeså slemt at skulle læse op igen i sommerferien. Vi har ingen 25-30 ECTS moduler ;) Ud over 12. semester, som er den afsluttende embedseksamen (Lidt specielt for SDU også)


Brugbart svar (0)

Svar #7
27. juni 2014 af LarsJensen0 (Slettet)

#5,

nej der er store forskelle. Det kan man læse ud af de enkelte uddannelsers studieordninger. Studieordninger er beskrivelser af de enkelte semestre og deres inddelinger i kurser, projekter mv. Studieordninger er det juridiske grundlag for uddannelsen og det som man vurders op imod til eksamen.

Så hvis man har karakterne til frit at kunne vælge hvilket af de fire steder man vil læse medicin, så bør man nok skænke studieordningerne (og studiemiljøet, -byen,- økonomien oma) en tanke eller to.

Kan man så det samme efter de 6 år på medicinstudiet, når der nu er så store forskelle i uddannelseren? Ja, det viser al erfaring, ellers ville det jo gå rent galt, når kandidaterne kommer igang med deres KBU.

Hilsen Lars


Svar #8
27. juni 2014 af Hijsa

Hvor mange mundtlige eksamener er der ca. i forhold til skriftlige? Nu ved jeg godt det er forskelligt fra uni til uni, men det uni I/du læser på, hvor mange mundtlige har der så været i forhold til skriftlige?


Brugbart svar (2)

Svar #9
27. juni 2014 af Teodos (Slettet)

På SDU er det primært skriftelige (Med spot tilhørende). Vi har næsten ingen mundtlige eksaminer, ud over eksempelvis bachelor og speciale, samt diverse OSCE eksaminer (Som der er ca 4 af i øjeblikket, gennem hele studiet). 


Brugbart svar (0)

Svar #10
12. juni 2018 af guzbak

Jeg er spændt på at høre hvor du endte med at læse henne? :-)

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Skriv et svar til: Til medicinstuderende i København

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.