Morfin

De aktive stoffer i morfin fungerer som agonister, der har samme virkning som et transmitterstof ( fx serotonin, dopamin og noradrenalin) og disse kan altså frembringe et aktionspotentiale ved at binde sig til specifikke receptorer på overfladen af en neuron. Aktionspotentialet vil forplante sig videre ned gennem den postsynaptiske neuron og videre ned gennem specifikke nervebaner, hvor kommunikationen normalt bliver formidlet af det transmitterstof, som det aktive stof i morfin er agonist for. Problemet er, at den naturlige produktion af serotonin og dopamin som eksempel sænkes idet systemet vænner sig til at formidle kommunikationen mellem nervebaner vha. disse aganositer som befinder sig i morfin og andre rusmidler. Det farlige er at belønningssystemet aktiveres ved indtagelse af rusmidler, fordi agonister kan varetage aktivering af aktionspotentialer i neuroner i specifikke ledningsbaner, og aktivering af disse ledningsbaner i belønningssystemet bliver ofte aktiveret af dopamin, når man har spist et godt måltid mad eller løbet en lang tur. Dette er grunden til at man ofte ikke har nogen appetit, når man er narkoman eller får store mængder morfin. Aktivering af belønningssystemet er også grunden til den psykiske afhængighed sammen med grunden før nævnt: Nemlig at den naturlige produktion af serotonin og dopamin sænkes, når systemet vænner sig til at få belønningssystemet aktiveret vha. agonister i rusmidler.