SRO i BIOTEK OG MATEMATIK

Jeg antager, at du ikke har fået din endelige opgave endnu. I den vil der stå mere detaljeret, hvad dine vejleder ønsker at se vedrørende opgavens omfang.

Jeg synes du indtil da skal benytte dig af flere brainstorm-teknikker til, at kortlægge dine tanker og idéer om emnet. Du kan eventuelt inddele din brainstorm efter de forskellige elementer af din opgave (redegørelse, analyse, m.m.). Her er et par gode eksempler på brainstorm-teknikker:

 - Mindmap

- Omvendt brainstorm 

Jeg håber, at dette kan bruges til noget. Skriv endeligt, hvis du har yderligere spørgsmål. Godt nytår.

Yoghurt ((tyrkisk): afledt af roden yog) laves ved syrning af mælk (især komælk). Ved syrningen omsættes laktosen (mælkesukkeret) til mælkesyre og aromaer, hvilket er årsag til den tyknede (viskøse) konsistens og den karakteristiske smag.

De hyppigst brugte bakterier er Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus og Streptococcus salivarius subsp. thermophilus.

Yoghurt er rig på proteiner, B-vitaminer og mineraler.

Man standardiserer og pasteuriserer mælk til et fedtindhold på 0-10%. I yoghurt med lavt fedtindhold tilsættes ofte ekstra protein for at gøre yoghurten mere viskøs. Bakteriekulturen tilsættes ved 40-43 °C og syrningen starter. Ved et pH på 4,55 - 4,45 er mælken koaguleret og man omrører og køler yoghurten ned til 18-20 °C for at stoppe syrningen.Yoghurten emballeres og køles ned i emballaget til 5-6 °C for ikke at blive for sur. Yoghurt tilsættes ofte frugt og sukker.

Pasteurisering er en meget anvendt metode til forbedring af fødevarersholdbarhed uden at forringe deres smag eller næringsværdi væsentligt. Den blev opfundet af den franske naturvidenskabsmand Louis Pasteur i 1862.

Pasteurisering kan foregå ved enten høj- eller lavpasteurisering. Lavpasteurisering er en opvarmning af produktet til 72 °C i 15 sekunder, mens højpasteusering er en opvarmning af produktet til 87 °C i 15 sekunder eller til 90 °C i 5 sekunder. Hverken høj- eller lavpasteurisering påvirker det ernæringsmæssige indhold i produktet, mens højpasteusering påvirker smagen.^[1]

Pasteuriseringen indebærer, at bakterier, som ellers ville fordærve fødevaren, dræbes. Når fødevaren derefter emballeres, så den ikke igen udsættes for bakterier, vil den kunne holde sig længe. Pasteuriseringen virker derimod ikke mod andre former for fordærvning som harskning, der skyldes iltning af fedtstoffet i fødevaren ved en rent kemisk proces eller nedbrydning i stærkt sollys.