Side 3 - Usikker

#0 : Det virker som om jeg er udpeget som det sorte får, når jeg er den eneste som ikke har fået tildelt et eneste "brugbart svar", til trods for at jeg udleverede en hel metode til hvordan en opgave kan løses. 

#19 : Det er morsomt at du netop nævner det med den roste bog og deres metode til forklaring af et nyt emne. Jeg tror, at du har misforstået eller gået glip en stor pointe. Når man i bog undgår at skrive den fuldstændige definition, som ofte bare kan være en matematisk ligning, så ønsker man netop at give læseren en bestemt tankegang og forståelse for emnet. I gymnasiet får du heller ikke den fuldstændige fundamentale definition på grænseværdi eller integrabilitet, men en forklaring som ofte har en større nytte for læseren. Hvis bogen smed en hel korrekt definition på bordet, vil læseren ofte bare deducere sig frem til nogle forkerte konklusioner, hvorfor man vælger at allerede i bogen rette fokusset omend det kommer til at kræve nogle dårlige eksempler eller flere siders forklaring. 

For at vende tilbage til det relevante, så er opgaven i et matematisk problem at oversætte den til matematik. For eksempel ser man de traditionelle opgaver hvor der fortælles at bror er x år ældre end sin søster og søster en x gange mindre end moderen (og nogle andre oplysninger). Spørgsmålet kunne være: hvor gammel er søsteren. Her er der intet galt med matematikken men derimod at oversætte problemet til matematik eller at pakke opgaven ud af vattet. 

Jeg er, som du nok efterhånden ved, en ret erfaren hjælper herinde og kender til de problemer, som elever ofte har - især når jeg selv omgås med folk til hverdag, der har de problemer. Giver du disse folk en teoretisk opgave, vil de ret hurtigt kunne løse den. For eksempel: find tangenten til grafen for f(x) i punktet (1,f(1)). Men så snart man går hen og skal fortolke det (fx. væksthastighed) eller bruge til at løse hverdagsproblemer går folk i stå. Problemerne er at de ikke kan gennemskue, hvordan de skal oversætte problemet til det matematik, som de kender, således at de ligesom de teoretiske opgaver bare kan løse dem.

Vi ser gang på gang at de rigtige problemer er det at kunne "oversætte" noget ukendt til noget kendt - og har man ikke den evne, har man desværre ikke en særlig stor fremtid indenfor matematik. 

#27 : Jeg ser din pointe selvom jeg mener den er forkert.  Forresten den opgave med Europapallen er en opgave, som jeg selv fik for i en blækregning i folkeskolen, hvilket ikke er så lang tid siden rent faktisk. Tilbage til sagen: Det, som jeg beder dig om, er at sætte dig ind i hvordan og hvorledes man ønsker at eksaminere eleverne i folkeskolen og gymnasiet. Det er vidt forskellige områder, der skal testes i henholdvis folk. og gym. Når du går ind i et supermarked, hvad er det første problem, som du kunne komme ud for? At løse en differentialligning eller lægge sammen og trække fra? Husk at man ikke fokusere mest på din faglighed i folkeskolen og det også grunden til at adgangskravet til gymnasiet overhovedet ikke er graden af dine karakterer men af nogle helt  andre faktorer. 

#37 : Hvis jeg har forstået det ret, så kalder du Andersen11 for Torben? Såfremt ja - så skal du ikke "konkurrere" eller sammenligne dig med nogen , som har en hel og langvarig uddannelse indenfor matematik. Fokuser på dig selv. Har du problemer med nogle opgaver - jamen så spørg herinde - ja herinde på Studieportalen. Jeg skal pointere at hvis du har problemer med anvendt matematik, så vil fysik i gymnasiet blive svært for dig, men det kan stadig ændres - det kræver at du bare løser opgaver og øver dig.

Jeg vil helt klart råde dig til at tage en naturfaglig studieretning på STX, da det næsten åbner op for alle døre (studier). Når du så endelig står i 3g. og skal vælge uddannelse, så behøver du ikke tage en matematisk uddannelse for som sagt vil næsten alle universielle uddannelser være åbne for dig. 

Cheer!

Ad #41

Enig.

Ad Trådstarter

Det virker som om du er ved at få et nervesammenbrud - slap af ellers eksploderer dit hoved :-)

#41

Jeg undskylder for, jeg ikke lige har markeret brugbart svar, det har jeg nu og jeg sætter kæmpe stor pris på dine svar.

Ja, det er faktisk helt klart, hvad du hentyder til, at lave matematikken om til hverdagsprog, således at man forstår det bedre og kan forstå bestemte opgave, lad os sige folkeskolesniveau, fordi da er det forståelsen af opgaverne og kunne gennemskue det. Det er helt rigtigt, det du skriver, når folk skal ændre det teoretiske til, hvad kan kalde det, "væksthastighed," f.eks. som det hedder, så kan de ikke regne det. Forstår 100 %, hvad du skriver.

Men alligvel så tænker jeg, at hvis ikke jeg kan det, så hvordan skal jeg klare mig på matematik A, altså hvis ikke jeg kan omformulere anvendte praktiske matematiske problemstillinger, stillet i problemregning, og jeg dermed ikke kan forstå dem, hvordan kan jeg så komme videre.
Jeg er stadig rundt på gulvet og har kraftig nødvendighed, for at snakke med min studievejleder. 

"Vi ser gang på gang at de rigtige problemer er det at kunne "oversætte" noget ukendt til noget kendt - og har man ikke den evne, har man desværre ikke en særlig stor fremtid indenfor matematik," lige præcis som jeg har skrevet overstående.
Da jeg har svært ved at gennemskue opgaverne, hvordan man skal løse dem, så er jeg bange for, at jeg ikke skal gå videre med matematik

#42

Ja, jeg er næsten bogstavlig talt snart ved at eksplodere, da jeg er helt rundt på gulvet.

#41  Du har jo ikke læst den bog. Jeg synes ikke du skulle udtale dig om noget du ikke har forstand på.

#41

Vi ser gang på gang at de rigtige problemer er det at kunne "oversætte" noget ukendt til noget kendt - og har man ikke den evne, har man desværre ikke en særlig stor fremtid indenfor matematik. 

Det kommer da an på så meget... Talteori, abstrakt algebra, osv... Man kan jo studere matematik med linjefag i matematik... Forsikringsmatematik osv... Jeg tænker at du reflektere til fysik-matematik

# 0

Hør her... Gå ind på denne side, og find det matematik som du tænker kunne interessere dig.(eller måske en anden ukendt interesse) http://studier.ku.dk/bachelor/hvad-interesserer-dig/

#46

Er ikke meget for det, men er faktisk enig (y)

Alle brikkerne vil falde på plads. Lige nu laver du ikke andet end at famle i blinde. Du spilder blot din tid og energi.

Lige en rettelse af #42:

Jeg er enig i de to sidste tekstafsnit. Er bestemt ikke enig med kommentaren til #19. Jeg ved godt, hvad Peter mente. Han mente: at ikke alle bøger er lige pædagogiske, og ikke alle bøger passer til alles temperament. Dette var relevant at bringe på banen, fordi trådstarteren har problemer med anvendt matematik modsat andre, som har problemer med teoretisk matematik.

Ad trådstarter:

Du mangler et mindset for anvendt matematik. Dette kan du heldigvis træne. Der er ingen som er født med et bestemt mindset. Man kan derimod være heldig og være født med et potentiale.

Læs lidt kognitiv psykologi. Alle brikkerne vil falde på plads. Lige nu laver du ikke andet end at famle i blinde. Du spilder blot din tid og energi.

#43 : Det er derfor man går i gymnasiet. Du kommer for at blive dygtigere og hertil lærer du også at tænke helt anderledes. Jeg tror helt og aldeles på at du klare en naturfaglig studieretning - selvom jeg ikke kender dig. Grunden til at jeg siger dette, er flere at mine kammerater var mildest talt håbløse i matematik, men efter et semester var de fantastiske og mange af dem gik endda videre i Georg Mohr. Det kræver dog også at man har en god lærer. 

#44 : Har jeg udtalt mig direkte om bogen? Nej. Jeg forsøger blot at forklare bogens struktur ved at komme med mine tanker og erfaringer fra andre lign. bøger. Det er muligt at den bog, som du omtaler, er en helt anden type. Men en ting, som jeg er blevet klar også, er at du virker til ikke til at være særlig imodtagelig for andre holdninger/tanker/idéer?

#45 : De som vælger en matematikuddannelse bliver som regel statistikker eller gymnasielærer - kun en mindre andel bliver forsikringsmatematikker, aktuarer, undervisere m.m. 

Som du kan se er statistikker og gymnasielærer folk, som formidler ting, hvorfor oversættelsesevnen er vigtig.

#46 : Jeg tror, at du forglemmer, at der ikke er problemer med forståelsen, men at evnen til at løse dem. Men som man siger: Hver person sin holdning.

#45 : De som vælger en matematikuddannelse bliver som regel statistikker eller gymnasielærer - kun en mindre andel bliver forsikringsmatematikker, aktuarer, undervisere m.m.

Næsten det samme var?  Såfremt mangler du en kildehenvisning/argumentation for din påstand

(man læser forsikringsmatematik for at kunne blive aktuar)

#46 : Jeg tror, at du forglemmer, at der ikke er problemer med forståelsen, men at evnen til at løse dem. Men som man siger: Hver person sin holdning.

Det kan næsten ikke være andet end forståelsen, da knægten fortæller, at han er nogenlunde til infinitesimal regning.., Men jeg kan jo have tolket hans svar forkert.... 

Jeg vil først og fremmest sige tusind tak, fordi I vil deltage i indlægget. Jeg sætter kæmpe stor pris på jeres svar, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal takke jer.

Helt generelt, så tror jeg at jeg vil få problemer med matematikken i længden, fordi jeg må nødt til at kunne forstå anvendelsen i forskellige ting med matematikken. Specielt i økonomi, se f.eks. mit brugernavn, da jeg håbede på at jeg godt kan blive det. Men hvis jeg ikke klarer mig godt i matematik her i folkeskolen, dvs. at hvis jeg ikke får 7-10-12 taller, er det så en god idé at læse videre, da jeg mener at man først og fremmest skal have 100 % styr på folkeskolesmatematik så. Men nu sidder jeg her stadigvæk er i tvivl. På længere sigt, så tror jeg ikke, at jeg har et såkaldt matematisk hoved.

"Oversættelsesevenen er vigtig," præcis og hvordan skal jeg komme videre, hvis jeg har problemer med det?

Jeg tror selv jeg har oplevet lignende situation, som du sidder i lige nu. Faktisk værre.

Det hele startede med en lærer i grundforløbet, der ikke satte pris på andet end at du kunne regne opgaven. Det lærte man meget lidt af. Som tiden gik og grundforløbet blev afsluttet fik vi ny lærer. En der ville havde det hele. Det var, og er, hårdt, men det er så utroligt lærerigt. Det endte med at jeg fik mellem 02 og 4 i mine opgaver.

Det var der jeg satte foden ned, men desværre var det mod sommerafslutning, så mit karakterkort var ikke så godt at se på. Den endte med et total på 4. Men jeg havde stadig eksamen til gode. Så jeg læste og forberedte. Gav mig ½-1 dag udelukkende til det, og det hjalp. Det blev til 7, men bestemt ikke i den lave ende. Men her skal du huske - jeg kunne heller ikke alle opgaverne.

Så begyndte jeg i 2.g. Mit niveau var nu nået op til 7. Ikke der hvor jeg ville være. Til forskel for 1.g - jeg begyndte at høre efter. Jeg lavede mine lektier. Jeg forsøgte at få svar på mine spørgsmål herinde, og det gør jeg stadig. Det fik mig til at indse at opgaverne ikke engang er så svære, men formidlingen var der ikke endnu. Det var der vi fik stillet en aflevering hvori der skulle korrigeres for de formidlende fejl og notationsfejl vi lavede. Det var det sidste vendepunkt.

Nu sidder jeg og holder et stabilt niveau på 10. Mon ikke 12 snart, da jeg ikke får nogle kommentar om mit arbejde var forkert. Jeg fik sågar muligheden for at være en af de få der fik løst en opgave korrekt efter at alle jeg sad med mente jeg tog fejl, ved at snakke med en herinde fra netop Studieportalen.

Nu prøver jeg ikke at sætte mig selv i godt lys. Jeg er selv bange for eksamen. Mange af de opgaver jeg ikke kan, (nok 7 ud af 10 i hver aflevering) slår jeg op på nettet og danner mig en forståelse af. Men jeg for fortrystningsfuld. For hver opgave man slår op og forstår, jo bedre vil man blive. Det er jo spørgsmål inde for et nyt emne, som man slår op.
Ved de tidligere afleveringer har jeg lært hvordan jeg skal løse den type opgaver. Det bruger jeg så i eksamen. Så tag ikke bare forklaringen på opgaven for givet, med det eneste fokus på "hvad er svaret?", men lær og forstå den

I sidste ende prøver jeg at sige følgende: Jo bedre kvalitet du får lavet i din aflevering, jo bedre noter vil du havde til at løse opgaverne. Det kræver at man følger skarpt med i timen. Spørg din lærer hvis du er i tvivl. Spørg herinde hvis du er i tvivl. Det er mange kloge hoveder, som kan hjælpe, men husk at bruge deres hjælp konstruktivt. I bund og grund skal du ikke være bange for at spørge, selvom det måske kan gøre lidt ondt på egoet (sådan havde jeg det i hvert fald).
Yderligere, så læs godt op på dit emne inden du tager til eksamen. Evt. lav et formel-ark? Der er mange ting du kan få læst op på.

Tag den med ro, champ. Du har stadig 3 år til at vende om på tingene, og meget kan ske på tre år.

#50

Først og fremmest, tusind tak for dit svar!

Jeg ved godt, at jeg nok er tidligt på den, måske alligevel ikke, men jeg vil simpelthen vide, hvad jeg vil læse og er bange for, om at jeg har skiftet interesse.

Jeg blev så ked af det, over den irreterende prøve, jeg ikke kunne løse relativ mange opgaver. Min karakter er i sig selv allerede ret høje, og jeg er glad over, at jeg har taget 10. klasse. Men igen til emnet, jeg forstår godt matematik med udregnerne og regneregler, såsom regneregler i algebra og infinitesimalsregning, men egentlig så når de diverse ting i matematikken bliver anvendt, så tror jeg, at "jeg står af bussen," og derfor ikke er helt med på, hvordan tingene bliver anvendt. Det var lige præcis derfor, jeg ikke kunne løse en del opgaver til prøven, både fordi jeg ikke kunne gennemskue, hvordan jeg skal regne det ud, men også fordi jeg ikke forstår anvendelsen med matematikken. Som william også har nævnt, har jeg altså ikke problemer med at forstå opgaver, men at gennemskue og derfor løse dem. Det udgør, at jeg hvis har problemer med det, så skal jeg altså ikke tænke på, at jeg gerne vil læse matematik på universitet og på højt på gymnasiet (A)

Når det kommer til stykket, så tror jeg, at jeg ikke kan matematikken og ikke rigtig har hoved til det alligevel. Jeg tager altså simpelthen hatten for, at dig, william, torben, mathon og mange andre er blevet så gode til matematik, men det tror jeg ikke, at jeg har hoved til, men måske er jeg galt på den?

#47 Din erfaring er altså begrænset. Jeg synes du taler om noget du ikke har forstand på.

#51. Alt det du skriver peger på at du er god til matematik; men peger på at du har problemer med det sproglige. Det er ikke ualmidelig at gode matematiker er mindre god til sprog. Det gjalt således både Einstein og Niels Bohr

Jeg synes du skal give det en chance

#52

..."Alt det du skriver peger på at du er god til matematik; men peger på at du har problemer med det sproglige," en konklusion på det hele. Den takker jeg for. 

Jeg takker for det, og jeg har valgt at give det en chance, fordi jeg synes faktisk, jeg hurtig forstod infinitesimalsregning og jeg forstår også regnereglerne matematisk.

Hvilken studieretning, tror du, der vil passe til mig bedst?

                     Studieretningerne

Nu kender jeg ikke de forskellige studieretninger særlig godt. Jeg har set nogle "indpakkede" matematikopgaver for HTX, så den vil jeg foreslå at du undgår. STX er nok den der giver flest muligheder for senere valg.

Nej peter ikke stx; jeg vil ikke have historie A og alle mulige andre fag der er ligegyldige.

Jeg ved, det skal være hhx, men nu bliver jeg lidt i tvivl, hvilken linje jeg skal vælge. Jeg tænkte allerførst på finanslinjen, Mat A - Erhversøkonomi A - Finansering C/B , men jeg tror ikke, jeg er så matematisk og så vælger jeg nok mat på B i stedet for. Endda er jeg også lidt i tvivl om erhversøkonomi på A. Du hjælper mig meget peter lind, men jeg er sikker på, det ikke skal være htx eller stx. 

Finanslinjen går jeg selv på.. Du har Virksomhedsøkonomi A (ikke erhvervs), og Afsætning B, Finansiering C, Matematik B, Engelsk A, Dansk A + et sprogfag(evt Tysk B, ellers spask/italiansk/fransk osv A). Hvis du vil have Matematik A, så skal du tage det som valgfag ;)

Så har du såmænd også rig mulighed for at tænke det igennem de 2 år på gym...

#56

dennis, jeg kommer nok til at tage den linje.

Men rettere en international linje, Tysk A, Afsæstning A og kulturforståelse B. Valgfag spansk B