Studievejledning

Valgfag

20. februar 2015 af UG124 (Slettet)

Hvilket valgfag vil I anbefale?

Jeg har studieretningen (HHX naturligvis) global studies; International Økonomi A - Afsætning A - Kulturforståelse B

Jeg kan vælge imellem valgfagene:

Psykologi C, Idræt C, Filosofi C, Markedskommunikation C, Design, IT C, Tysk C, Matematik B, Samfundsfag B, Spansk B, Fransk B, Kinesisk B

herudover vælger jeg matematik B


Brugbart svar (1)

Svar #1
20. februar 2015 af OnceUponATime

Et godt råd: hold dig fra filosofi. Det bliver ulideligt at finde hoved og hale i undervisningen.

Psykologi er derimod et meget spændende og usvært fag på det niveau du vil få det på.

Tysk kan dog også overvejes, idet vi ligger så tæt op ad Tyskland. Det er ikke svært på C niveau. Hvis ikke du er glad for sprog, så lad være med at vælge det.

Hvis du er glad for sport, og en smule afveksling fra dine typiske fag på HHX, så vælg idræt. Det er lidt forfriskende.

Noget som vil passe godt til din linje, vil jo være markedskommunikation C.

Hvis du vælger matematik B, kan du så ikke vælge nogen af de andre fag på B niveau? Skal det så være et på C niveau?

Håber ihvertfald, at det kunne hjælpe dig med at vælge.


Svar #2
20. februar 2015 af UG124 (Slettet)

#1

Tusind tak for dit svar.

Jeg glemte lige at nævne: Jeg har tysk på B fortsættersprog som mit 2. fremmedsprog. 

Jeg har overvejet enten spansk eller psykologi. Men er spansk ikke et svært sprog at lære ?

"Hvis du vælger matematik B, kan du så ikke vælge nogen af de andre fag på B niveau? Skal det så være et på C niveau?" Det ved jeg ikke helt


Brugbart svar (1)

Svar #3
20. februar 2015 af OnceUponATime

Nej, spansk er faktisk relativt let. Grammatikken er irriterende, men er den ikke det i ethvert sprog?

Den er ihvertfald mindre irriterende end mange andre sprog (såsom fransk). Men om du kan bruge det til særlig meget, tror jeg ikke. Tysk kan du sagtens bruge, idet det vælter ind med tyske turister i DK, men spansk på B-niveau og endda begyndersprog, tror jeg altså ikke er det værd, medmindre det blot er for interesse og hyggens skyld. Men det er jo mit syn på faget.

Hvis du overvejer psykologi på lige fod med spansk, ville jeg personligt have valgt psykologi. Det er et meget spændende fag! Der er selvfølgelig nogle begreber man skal kunne, men det er der på ethvert c-niveau fag.


Svar #4
20. februar 2015 af UG124 (Slettet)

#3

Tusind tak for de gode overvejelser.

Enten spansk B, kinesisk B eller psykologi C vil jeg vælge, og jeg lægger mest vægt på det sidstnævnte valgfag. 

Synes du at jeg skal hæve en af mine fag til et A fag, så jeg i alt får 5 A fag. (Jeg håber at det er i orden, at jeg spørger om det her)


Brugbart svar (1)

Svar #5
21. februar 2015 af OnceUponATime

Det er meget hårdt at have fem A-fag. Især når du går i 3.G. Der vil blive krævet så meget mere af dig, at det bliver svært at disponere din tid således, at du kan få top karakterer i alle dine fag. Men det kan jo sagtens lade sig gøre. Det er bare ekstra hårdt fordi man i 3. G er blevet skoletræt. Men idet du kan få lov til at gange dit snit med et procenttal når du har 5 A-fag, er det værd at overveje.

Håber det hjalp. Du spørger bare hvis der er andet.

Svar #6
21. februar 2015 af UG124 (Slettet)

#5

Tusind tak for alle dine svar. De er yderst brugbare.

Hvor meget må man gange sit snit med til sidst, og er det overhovedet nødvendigt at have 5 A fag? Er man mere kompetent, hvis man har haft 5 A fag?

Synes du at studieretningen er god? Hvilken en har/havde du, og hvad vil du gerne læse videre?


Brugbart svar (1)

Svar #7
21. februar 2015 af OnceUponATime

Nej du behøver slet ikke have 5 A-fag! Tag kun 5 A-fag, hvis du synes det femte fag er vildt interessant og spændende!

Man er heller ikke nødvendigvis mere kompetent af at have 5 A-fag. Det kommer lidt an på fagene. F.eks. Spansk A kan man ikke bruge til særlig mange videregående uddannelser, og derfor bliver man ikke rigtigt mere kompetent af at have det som femte A-fag.

Jeg synes at studieretningen lyder meget interessant, men jeg har ingen erfaring med den. Den er spændende på det punkt, at den ser ud til at ruste en til bussinness-verdenen. Altså internationaløkonomi og kulturforståelse. Jeg gætter på, at der bliver meget spændende arbejde i fremtiden, så det er da en vildt interessant studieretning. Og hvis du synes, at bussiness-verdenen er interessant, så er det jo studieretningen for dig.

Hvis du har 4 A-fag, kan du kange dit snit med 1,03 -> dvs. 3 %

Har du 5 A-fag, kan du gange dit snit med 1,06 -> 6%

Dvs. i forhold til et STX uddannelse, får du mere bonus. På STX har man ingen bonus ved 4 A-fag, og kun 3% bonus ved 5 A-fag.

Personligt er jeg ved at færdiggøre en STX-uddannelse, med den bioteknologiske studieretning, der åbner op for alle uddannelser inden for sundhedssektoren. Det er heldigvis kun få uddannelser jeg ikke kan få adgang til, efter mine personligt valgte opgraderinger: disse uddannelser jeg ikke har adgang til er blandt andet jura.

Mit valgfag i 1.g var billedkunst C, og jeg valgte herefter at bruge min opgradering på faget, således at jeg i dag læser billedkunst på B-niveau. Det er jo ikke et fag der åbner op for særlig mange uddannelser. Jeg har ihvertfald ikke hørt om nogen. Men det er et fag jeg godt kan lide, og det er et fag jeg er god tid. Desuden er det en god afveksling fra de resterende fag jeg har, hvor jeg i billedkunst kan få lov til at bruge flere moduler om ugen på at sidde og tegne. Og det er meget afstressende :) Men på grund af, at faget er på B niveau, har jeg lige så mange timer som de med 5 A-fag. Mit skema er derfor propfyldt, men jeg klager ikke, fordi jeg alligevel bruger de fleste billedkunstmoduler på at tegne eller male, og det er derfor ikke lige så stressende, som for de der har Spansk A som 5. A-fag.

Derfor rådgiver jeg dig, til kun at vælge et femte A-fag hvis faget interesserer dig, og du gider bruge tid og kræfter på det! :)


Svar #8
21. februar 2015 af UG124 (Slettet)

Yderst udførligt og relevant svar.

Tusind tak for de relevante overvejelser om 5 A fag. Det er noget jeg skal overveje.

Jeg har tænkt mig at læse jura efter gymnasiet, men jeg er naturligvis ikke helt sikker endnu. 

Jeg er stadig lidt i tvivl om hvilke af følgende valgfag, jeg skal vælge og er mest relevant: Psykologi C, Spansk B eller Kinesisk B. Er de sidstnævnte sprog relevante og er der ikke meget arbejde i dem, nu hvor jeg har et ekstra B fag ?

Naturvidenskab er kun noget jeg vil bruge tid på at læse i min fritid. Jeg vil gerne slippe for eksammer i det.

Nu hvor at jeg kommer til at tage en international linje, er det så ikke godt at tage et ydligere sprog og kan jeg overhovedet bruge psykologi til noget med den linje ?


Brugbart svar (1)

Svar #9
21. februar 2015 af OnceUponATime

Du vil bruge spansk B og kinesisk lige så lidt som du vil bruge psykologi. På jurastudiet vil du jo ikke studere sprog. Så vidt som jeg er orienteret i hvert fald. Altså den mængde spansk eller kinesisk du vil lære på B niveau er lig med den mængde tysk du lærte i folkeskolen (eller fransk hvis det var det du havde). Så du vil ikke bruge det til særlig meget, selvom du har en international linje. Faget psykologi vil dog give dig en del baggrundsviden til mange videregående studier, men også til dagligdagen. Feks: hvorfor græder et barn? Hvad er ondskab? Osv osv. Det er meget spændende og du vil sagtens kunne bruge den mængde viden du tilegner dig i hverdagen, men måske kun i en begrænset mængde hvis du læser jura eller markedsøkonomi eller hvad du nu vil kaste dig ud i. Det er ihvertfald ikke særlig svært, og er det ikke noget for dig efter den første måned så tag en snak med din studievejleder og skift til spansk B eller Kinesisk, eller hvad der ellers interesserer dig. Men som udgangspunkt kan du ikke gå galt i byen med psykologi C.
Har du samfundsfag B? Det skal du nemlig bruge for at komme ind på jura mener jeg. Men det kan godt være at der er andre krav du opfylder.

Svar #10
21. februar 2015 af UG124 (Slettet)

#9

Det er nogle helt yderst udførlige og relevante svar som du kommer med.

Jeg får samtidshistorie på B og der opfylder jeg adgangskravene. (KILDE:JURA SDU).

Jeg synes at det er et rigtigt svært valg. Jeg har i forvejen engelsk A og tysk B, og så hvis jeg tager et ydligere sprog får jeg naturligvis 3 , men jeg tænker om det er for meget med 3 sprog. Har jeg måske ikke en bedre chance for at studere psykologi i min fritid, fremfor spansk eller kinesisk i fritiden ?


Brugbart svar (1)

Svar #11
21. februar 2015 af OnceUponATime

Jo, det vil jeg mene. Lad være med at tænke på bonus så meget. Altså du får allerede 3% bonus. Med psykologi på C får du ikke nogen elevtimer, og altså ingen opgaver du skal skrive. Men det gør du med de andre fag på B og A-niveau.

Hvis du er glad for sprog, kan jo aldrig lære for mange. Men det er, i mine øjne, spild af tid at vælge et fag på B-niveau som jeg ikke kan bruge i fremtiden, og som desuden giver elevtimer og giver mig ekstra moduler på skolen. Jeg vil jo intet få ud af det?

Derimod vil jeg, når jeg vælger psykologi på C, kun have faget i et år, og det er let at gå til, og der er ingen elevtimer. Det bliver meget afslappende, fordi mindre lektier = mere fritid = mere tid til at øve og læse de svære fag = højere karakterer.

Sådan tænker jeg ihvertfald på det. Jeg håber at du kunne bruge det til noget.


Svar #12
21. februar 2015 af UG124 (Slettet)

#11

Jeg har valgt at tilføje dig som en af mine favoritter, grundet af at du kommer med yderst udførlige og relevante svar.

Jeg vælger psykologi C som mit valgfag og det vil jeg få gavn af. 

Tusind tak for alle dine svar. 


Brugbart svar (1)

Svar #13
21. februar 2015 af OnceUponATime

Det var godt at du kunne bruge det til noget.

Det var så lidt.

Venlig hilsen.


Skriv et svar til: Valgfag

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.