Det internationale område (DIO)

STX eller IB?

19. april 2015 af millemimille - Niveau: Universitet/Videregående

Hejsa

Det er sådan at jeg står i et dilemma mellem STX og IB. Jeg ser allerhelst at jeg kommer på IB linjen, da jeg i fremtiden gerne vil studere i udlandet. Jeg interesserer mig også meget for det engelske. Hvilket fagligt niveau bør man ligge på, før man starter på IB? Der er jo som sagt et højere fagligt niveau, men betyder det at jeg skal op i 10-12 i alle fag, for at kunne følge med? Til dem der har valgt denne linje; hvad er jeres oplevelse af IB? Matematik og det naturfaglige er ikke lige min stærke side, tror i det bliver et stort problem?

Glæder mig til at høre fra jer! C:


Brugbart svar (1)

Svar #1
19. april 2015 af MaibritG

Du starter jo ud i pre-IB (svarer til 1G, hvor man blot taler engelsk frem for dansk), hvilket gør det muligt for dig, at stifte til STX, hvis IB ikke er noget for dig. Umiddelbart ligner strukturen på IB lidt den, man ser på HF, hvor man ikke har årskarakterer og få fag. Du har 6 grundfag på IB + CAS, TOK og extended essay (sidstnævnte svarer lidt til SRP/SRO). Forskellen ligger i sværhedsgraden og, at det er nemmere at dumpe IB'en. Derfor forventes der også et højt fagligt niveau såvel som et høj niveau i både skriftlig og engelsk mundtligt hvorfor, at du højest sandsynligt vil blive præsenteret for en optagelsesprøve inden, du i det hele taget bliver optaget.

Mine oplevelser med IB:
- Håbløs bagund på et teknologisk plan, eksempelvis er alle eksamener håndskrevne (der er få mundtlige eksamener)
- Bygger på udenadslære, dvs. at du ikke må medbringe egne noter eller formelsamlinger til eksamen
- Begrænsede valgmuligheder ift. valgfag + at det ikke er alle fag, der udbydes.
- Det er nemt at dumpe sammenlignet med STX, HTX, HF, HHX. Jeg giver nogle eksempler i denne tråd: https://www.studieportalen.dk/forums/Thread.aspx?id=1109791. En dumpet IB giver et certifikat, men det kan som regel ikke bruges til særlig meget - og slet ikke hvis du finder ud af, at du gerne vil læse i Danmark alligevel.
- Nivauet er ganske fint, og sværhedsgraden skal nok ses i lyset af, at folkeskolen i Danmark ikke er målrettet mod udenadslæren
- Vær obs på at CAS også tager meget af din studietid.

Matematik og det naturfaglige er ikke lige min stærke side, tror i det bliver et stort problem?

Tja du kommer ikke uden om minimum matematik C (Math studies SL) og et andet naturvidenskabeligt fag på B-niveau (SL). Så du skal vurdere om du kan "tåle" et 1-tal, et 2-tal eller et 3-tal i disse fag. En bestået IB kræver 24 points (et gennemsnit på 2,7, ny 7-skala) for at være bestået, så det betyder, at du virkelig skal få gode karakterer i de øvrige 4 fag. Du kan læse mere om karaktersystemet her: http://landedatabase.ciriusintra.dk/default.aspx?HaandbogID=3&CountryID=269&SubjectIndex=3&Language=0#gennemsnit

Min erfaring var, at der virkelig gik for meget beregning i den - og det er vel og mærket ikke en beregning på det gode gennemsnit, men derimod om man i det hele taget ville bestå. Det komiske i den sammenhæng er jo også at man bliver IB-student i midten af maj, men først får at vide i slutningen af juli om man i det hele taget er bestået.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Skriv et svar til: STX eller IB?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.